Nedbrydning af plastik
Resume: I 2018 blev der produceret over 350 millioner tons plastik i hele verden. Det meste af den brugte plastik kommer fra emballage, som udgør hele 40% af al plastik i Europa.
Brug af plastik til fødevarer er smart, da det reducerer massen af indpakning. Men plastikken forurener vores klode fordi det er meget svært at nedbryde. I dette undervisningsmateriale fokuserer vi på plastik, enzymer, og hvordan nogle mikroorganismer kan nedbryde plastik.
Plastik er meget modstandsdygtigt overfor nedbrydning. Dét er et af plastiks mange fordele. Det gør f.eks., at:
- Mad vi køber i supermarkedet kan være friskere, når vi bruger plastik som emballage.
- Drikkevarer og rengøringsprodukter kan indeholdes i en lille plastikcontainer.
- Vi kan drikke sodavand gennem et sugerør lavet af plastik.
Selvom plastik tjener mange formål, og vi har vænnet os til det som en god emballagering, så er en del af vores plastikprodukter kun egnet som engangsprodukt. Det har bevirket, at plastik forårsager store miljømæssige problemer. For selvom vi flittigt affaldssorterer vores plastik, så det kan blive genanvendt, er det ikke helt enkelt. Plastik, der ender til genbrug, er typisk en blanding af forskellige farver og forskellige typer af plastik – for der findes nemlig mange forskellige typer plastik! Al den plastik bliver omsmeltet ved meget høje temperaturer. Men, resultatet er smeltet plastik med farven grå eller sort. Derudover, nogle typer plastik kan heller ikke genbruges, hvis de smeltes sammen med andre typer af plastik. Kun nogle få firmaer har lyst til at bruge den omsmeltede plastik som emballage. Efter at blive genanvendt mange gange, kan plastik ikke smeltes om til ny plastik. Plastik ender derfor på lossepladser eller bliver brændt på et forbrændingsanlæg. Der er hermed ikke længere tale om genanvendelse af plastik.
Vi står altså overfor et problem! Vi vil gerne af med den enorme mængde af plastik, der har ophobet sig på vores klode, fordi vi ikke genanvender plastik godt nok. Plastik, som ender i vores natur, er et stort problem for rigtig mange dyr.
Faktaboks: Plastik skader naturen!
|
En del plastikaffald ender i verdens have. Dermed bliver noget af det spist af f.eks. hvalerne. De kan dog ikke fordøje plastik, men hvalen føler sig mæt, og tror ikke, den behøver at spise. Dermed kan hvalen ende med at dø af sult. Nogle havskildpadder forveksler en plastikpose i havet med en vandmand. Havskildpadder bliver kvalt ved at prøve at spise den. Andre havskildpadder spiser mindre plastikstykker. Ligesom hvalerne, får havskildpadderne en mæthedsfølelse. Havskildpadderne dør også, da de ikke får rigtig mad. Dertil kommer alle de havskildpadder, der vikler sig ind i gamle fiskenet, sixpack-holdere og lignende, og til sidst drukner. Sæler kan også vikle sig ind i gamle fiskenet eller huller i plastikposer. Når sælen vokser, strammer plastikken sig rundt om sælens hals, og til sidst bliver den kvalt. |
Spørgsmålet er derfor: Kan vi gøre afskaffelsen og genanvendelsen af plastik mere bæredygtig – altså mere miljøvenlig?
Kernen af bioteknologi er at bruge naturen til menneskers fordel. Men kan naturen nedbryde plastik? Svaret er: Ja! Naturen er nemlig fuld af gode løsninger for os mennesker. Forskere har for nyligt fundet en snedig bakterie. Bakterien har udviklet sig til at kunne nedbryde en bestemt type plastik. Faktisk bruger bakterien plastik for at overleve. Det er helt vildt! Da plastikaffald først har været til stede i naturen siden 1960’erne, viser det, hvor hurtigt bakterier kan tilpasse sig deres miljø.
Dette undervisningsmateriale vil kigge nærmere på nedbrydning af plastik vha. bakteriers enzymer– såkaldt bionedbrydning – og forklare kemien bag dette.
Teori
Inden du kommer til den egentlige bionedbrydning af plastik, er det vigtigt, at du får styr på noget teori. Det er teori om plastik, og hvordan celler kan ændre forskellige kemiske stoffer.
