Hvad er GMO?

Denne underside om GMO udgør anden del af teorien for Biotech Academys materiale om Den grønne revolution.

 

Et af de vigtigste redskaber inden for bioteknologi er, at vi kan ændre på bestemte gener i en organisme. Dette giver muligheden for eksempelvis at forøge produktionen af biobrændsel i alger ved at ændre på algernes gener. Ved at ændre generne kan man opnå en mere effektiv produktion.

 

Juridisk set defineres GMO’er som: ”Organismer hvori der forekommer nye sammensætninger af det genetiske materiale, som ikke er opstået på en naturlig måde”.

 

GMO står for Genetisk Modificeret Organisme. Dvs. en organisme, der har en ændret gensekvens, der ikke er opstået naturligt. Man skal altså foretage en bevidst handling, for at den ændrede organisme klassificeres som GMO. Man har længe vidst, at det kunne lade sig gøre at ændre på generne i en organisme, men det var først i 1996, de første genmodificerede afgrøder blev forsøgt produceret i stor skala. I dag ser vi relativt få lande i verden hvor GMO’er indgår i storskala produktioner på åbne arealer tæt ved naturen. Dette er primært, fordi vi ikke på nuværende tidspunkt kan forudsige, hvilke konsekvenser det har for naturen og vores liv, at GMO’er bruges til produktion i åbne tanke eller på marker. Derfor dyrkes GMO’er ofte i store lukkede tanke, for at undgå undslupne GMO’er i naturen. I 2011 udgav Etisk Råd en rapport om syntesebiologi, som omhandler de risici, der kan tænkes at være ved GMO.

 

Syntesebiologi handler om hvordan biologiske systemer fungerer, og at udnytte den viden til at designe nye systemer (her kan GMO indgå). Eksempelvis til produktionen af et bestemt stof.

 

Mulige ulemper ved GMO

Her fremstiller Etisk Råd bl.a. de 4 værst tænkelige konsekvenser ved brug af GMO:

  1. Negativ miljømæssig indflydelse
  2. Overførsel af gener imellem GMO og naturlige arter
  3. Run-off risikoen: Det hele kommer ud af kontrol og GMO’erne breder sig til hele verden.
  4. Risiko for spredningen af dødelige sygdomme ved bioterror

Nogle af disse drastiske konsekvenser er måske ikke så realistiske, men forskerne kan ikke forsikre os om, at der ikke vil være nogle negative konsekvenser ved brugen af GMO. Derfor har EU fastlagt en fælles lovgivning, om brugen af GMO inden for EU’s grænser. Dette er gjort for at undgå uventede udslip af GMO’er i naturen. I USA har man en mildere GMO lovgivning, og derfor har amerikanerne genmodificeret forfaderen til millioner af afgrøder. Dette har gjort afgrøderne mere modstandsdygtige og i stand til at vokser hurtigere. Disse genetisk modificerede afgrøder vokser på enorme marker i USA, og de er afgørende for den samlede fødevareproduktion i verden.

GMO-lovgivningen i Danmark stiller specifikke krav til, hvordan forskerne håndterer GMO. Eksempelvis skal forskerne altid undersøge, om de genmodificerede organismer er farlige, før de kan indgå i en produktion. Meget på samme måde som medicin skal testes, inden det kan bruges i behandling. De skal også sørger for, at GMO’er ikke kan slippe ud i naturen, og at alt arbejde med GMO bliver godkendt af miljøministeriet, før det påbegyndes.

 

Hvorfor bruge GMO?

GMO er et ”værktøj”, vi bliver nødt til at udnytte. Hvis vi ikke benyttede GMO, ville mange produkter ikke kunne produceres længere. På langt sigt ville dette betyde at vi måske ikke have mad og ressourcer nok til verdens befolkning. Et godt eksempel er, at vi bruger GMO til at producere insulin til patienter med diabetes. Det ville ikke længere være muligt at producere den ønskede mængde insulin uden brug af GMO. Det er vigtigt, at vi udnytter så stor en teknologisk opdagelse til at gøre verden til et bedre sted, også selvom der er risiko ved brugen af GMO.

Alger kan bruges i såkaldte cellefabrikker til at producere interessante stoffer. En cellefabrik er en fabrik, hvor man benytter et stort antal celler til at producere store mængder af et bestemt stof. Det gælder om, at optimere produktionen af det stof, man ønsker, og dette kan eksempelvis gøres ved at ændre på generne i cellerne. Her taler man ofte om at indsætte flere gener, altså en helt ny reaktionsvej i en organisme. En reaktionsvej beskriver en lang række reaktioner, der fører til dannelsen af et bestemt produkt.

 

Forskellen på evolution og syntesebiologi

Evolutionen har altid sørget for, at det var den stærkeste organisme, der overlevede, og at der derigennem skete en udvikling af livet på jorden. Senere i historien har mennesket udvalgt de bedste afgrøder for at forsøge at skabe den mest optimale høst ved planteforædling. Nu har vi opdaget et nyt værktøj, nemlig syntesebiologien. Dette betyder, at vi kan lave ændringer i organismer, som ville have taget evolutionen millioner af år, på et par dage. Dette giver utallige muligheder og kan i sandhed gøre verden til et bedre sted, som du vil se i de følgende 4 eksempler i dette projekt. Men produktion ved hjælp af GMO’er giver også den nuværende generation af bioteknologer et ansvar for at skabe og opretholde en bæredygtig og risikofri GMO-produktion.