Fermentering, destillation og separation
Med de interessante sukre frigivet til vandig opløsning er behandlingen af substratet færdig. Disse sukre er nu klar til at blive optaget af en relevant mikroorganisme, som kan omdanne monosakkariderne til ethanol. Se her for at læse om den biokemi, som ligger bag, når glukose optages og omdannes til ethanol ved fermentering. Gæren Saccharomyces cerevisiae, almindelig bagegær, er den typiske organisme til dette formål, men forskellige termofile bakterier er også undersøgt, idet S. cerevisiae ikke kan nedbryde pentoser. Gæren mangler simpelthen i sit genom de gener, som koder for de proteiner, der er nødvendige for at kunne leve af pentoser.
Efter fermentering, en filtrering og destillation får man ren bioethanol, der så bruges som brændstof. Tilbage er en tykflydende rest, som indeholder 60 % lignin og rester af hemicellulose. Denne rest separeres i en fast (fast biobrændsel, jf. Figur 6) og en flydende fraktion. Den faste fraktion, som er ligninrig og saltreduceret i forhold til halm (primært kaliumklorid, reduktion af KCl betyder, at korrosion i kedlerne kan undgås. Reduktionen sker i kraft af iblødsætningen og kogningen, hvorunder salte vaskes ud af halmen.), tørres og er hermed opgraderet til et fast biobrændsel af høj kvalitet (højere brændværdi end halm). Dette brændes i kraftværket, og bidrager dermed bl.a. til at danne den nødvendige energi til forbehandlingen og destillationen. Den våde fraktion inddampes delvist til melasse, og en del af denne melasse recirkuleres ind i processen, idet den indeholder aktive enzymer. Den udtagne melasse kan bruges i dyrefoder.
LÆS MERE
I Biotech Academy projektet om ølbrygning beskrives gæringsprocessen i detaljer.
Gener fra Islands varme kilder brygger grøn benzin
I Islands varme kilder har forskere fra Institut for Systembiologi isoleret interessante termofile bakterier. Disse bakterier lever ved høj temperatur og har fra naturens hånd gener for enzymet xylanase. Ved at indsplejse disse gener i kornplanter kan man få planterne til at nedbrydes ”automatisk” ved at hæve temperaturen.
Så er der bio-biler til danskerne
I foråret 2007 sker det så: De såkaldte Flexifuel biler kommer på det danske marked. Ford lancerer en Focus model som kan køre på benzin/ethanolblandinger op til E85.
