Bæredygtig fermentering

I forbindelse med opfindelsen af biler, fly og andre maskiner, begyndte udledningen af CO₂ (kuldioxid) at stige. CO₂ er en såkaldt drivhusgas, som er skadelig for jordens klima. Drivhusgasser tillader solens stråler at komme ind i atmosfæren og varme Jorden op, men de tillader ikke at varme forlader atmosfæren. På den måde stiger Jordens temperatur år for år.

Det kræver energi at køre en fermenteringstank. Det kræver især meget energi at pumpe oxygen ind i tanken til cellerne. Og hvor kommer denne energi så fra? Det kan være, at den energi, man bruger, skaber en øget udledning af CO₂. En af måderne, hvorpå man kan bruge mindre energi, er ved at sænke den tid fermenteringen kører, samtidig med at man sørger for, at der stadig bliver dannet den samme mængde produkt.

Fermentering

Inden for fermentering kan man gøre forskellige ting for at gøre produktionen mere bæredygtig. Bæredygtighed handler ikke kun om CO₂, og hvordan vi skaber energi. Det handler også om forurening af miljøerne med f.eks. sprøjtegift. Derfor kan man starte med at vælge et substrat, som er ubehandlet. Fermentering af forskellige produkter foregår oftest i private virksomheder, som herefter sælger de forskellige produkter. For virksomheder er der nogle vigtige punkter, som de især arbejder efter at opnå:

• Udbyttet af produktet skal være så højt som muligt
• Det skal koste så lidt som muligt at producere produktet

Man vælger ikke et hvilket som helst substrat. Der er flere krav, som skal overholdes. Det skal både være billigt, nemt at få fat i og bæredygtigt.  Herefter køres fermenteringen og til det, er der forskellige energikrav. Det kræver mest energi at pumpe luft nok ind til mikroorganismen i tanken.

Efter at fermenteringen er slut, skal produktet oprenses. Andre stoffer skal sorteres fra, bl.a. mikroorganismen selv og rester af mediet, som var i blandingen ved starten. Mediesammensætningen har betydning for spildevandsrensningen.

Fermentering og bæredygtighed handler ikke kun om at optimere produktionen. Det kan også handle om at kunne udnytte fermenteringsteknologien til at producere produkter, som vi tidligere har produceret på en måde, som har været meget skadeligt for naturen.

Det kan også være produktion af mere miljøvenlige produkter, som kan erstatte nuværende produkter, der er skadelige for miljøet. Et godt eksempel på dette er produktionen af bioethanol som erstatning til brændstof.

Afslutning

Det er vigtigt, at vi i fremtiden bliver mere bevidste om, hvordan forskellige produktioner har indflydelse på vores natur og planet. Hvis temperaturen stiger, som følge af drivhuseffekten, så smelter den is, der findes ved Nord- og Sydpolen. Når isen smelter, kommer der mere vand i havene, og vandstandene stiger. Nogle landområder ligger lavt i forhold til vandets overfalde, og disse områder vil oversvømmes.

Desuden handler det også om de næste generationer, som skal leve på Jorden. Vores oldebørn får måske nogle helt andre udfordringer, hvis vi ikke begynder at tage bedre vare på miljøet og ”aflevere” en renere planet til dem.

Det kan godt være, at vi er rigtig gode til at fremstille forskellige produkter, og de fleste af vores teknologier er gode. Men nogle gange har naturen og mikroorganismer en løsning på problemet, som er mere optimal end vores. Både smartere, hurtigere, simplere og mere bæredygtig. I disse tilfælde skal vi lade os inspirere af naturen. Nogle mikroorganismer har været til stede i meget længere tid, end vi mennesker har. Disse organismer har nået at udvikle sig, så de på den bedste måde udnytter deres miljø og de næringskilder, der findes omkring dem.

Som Mikael Rørdam Andersen, lektor ved Institut for Systembiologi DTU, siger i filmen ”Bioteknologiens skatkammer”:

”Alle naturens løsninger er bæredygtige – bæredygtighed er bygget ind i naturen!”.