En bakteriofag (fag) er en virus, der inficerer bakterier hvori de replikerer sig. Der findes mange forskellige slags bakteriofager, men de har alle den samme opbygning. Kort beskrevet består fager af DNA eller RNA som er indkapslet af proteiner.
Hvordan inficerer bakteriofagen en bakterie?
Når en bakteriofag inficerer en bakterie, starter den med at koble sig fast til bakterien. Fagens arvemateriale skydes dernæst ind i bakterien, som så inkorporeres i bakteriens DNA. Nu bliver bakteriofagens arvemateriale replikeret (kopieret) sammen med bakteriens DNA. Over tid dannes der flere og flere proteiner, som udgør byggestene for nye bakteriofager. På et tidspunkt samles bakteriofag-proteinerne til hele bakteriofager, og når der er et stort nok antal af nye bakteriofager, brister bakterien, og bakteriofagerne frigives. Processen hvor bakterien springer kaldes lysis. Figur 2 illustrerer hvorledes en bakteriofag inficerer en bakterier og dermed skaber nye bakteriofager.
Bakteriofager anvendes hyppigt indenfor bioteknologiens verden. Her bruges de bl.a. til at overføre et ønsket stykke DNA til en bakterie. De er desuden centrale i laboratorieteknikken ”phage display”, hvor fager bruges til at udtrykke specifikke proteiner på deres overflader. På den måde kan man fx opdage relevante antistoffer. Du kan læse mere om fag display her.
Bakteriofager som alternativ til antibiotika
Antibiotika ordineres af lægen, hvis man har en bakteriel infektion såsom halsbetændelse forårsaget af streptokokker. Antibiotikas funktion er at dræbe eller hæmme sygdomsfremkaldende bakterier. Der findes forskelligt antibiotika til forskellige slags bakterier.
Selvom antibiotika har reddet millioner af liv, kommer det også med nogle ulemper. En ting er det stigende antal af resistente bakterier – endda multiresistente bakterier. Resistens overfor antibiotika betyder, at bakterien kan modstå antibiotika og leve videre. Multiresistente bakterier er resistente overfor flere eller alle slags antibiotika. Det betyder, at man ikke kan behandles med antibiotika mod infektionen forårsaget af en multiresistent bakterie. Jo oftere antibiotika benyttes, jo hurtigere udvikles der resistente bakterier. Derfor er det en idé at holde lidt igen med brugen af antibiotika.
En anden ulempe er, at antibiotika ofte også dræber nogle af de gode bakterier, som lever i kroppen. Disse gode bakterier kaldes også for kroppens mikrobiom, og de udgør et vigtigt forsvar både indeni og udenpå kroppen. En tredje ulempe er, at antibiotika kan fremkalde allergiske reaktioner hos patienten.
I stedet for antibiotika kan man bruge bakteriofager til at behandle bakterielle infektioner. Bakteriofager har den fordel, at de specifikt kan angribe én type bakterier – fx kun de sygdomsfremkaldende, og på den måde lade de gode bakterier i kroppens mikrobiom leve. Derudover mindskes risikoen for antibiotikaresistente bakterier, da antibiotika netop ikke bruges. Allergiske reaktioner er heller ikke en risiko længere.
Hvis du vil vide mere om dette kan du læse her.
« Back to Glossary Index