I emnet genetik kan du lære om gener og om nedarvning af genetisk information. Det er her du lærer at få styr på forskellene mellem de mange begreber, der knytter sig til genetikken. Det er også her du lærer om de grundlæggende regler for, hvordan genetisk information videregives til nye generationer.
Det kan nogle gange være svært at skelne mellem begreberne DNA, kromosomer og gener. I denne video vil du få en forklaring på, hvad de forskellige begreber dækker over og hvordan de hænger sammen.
Før du ser videoen kan de være en god ide at kende til især eukaryote celler. Desuden bygger videoen videre på din viden om nukleotider og DNA.
Har du styr på DNA, kromosomer og gener? Så er det tid til at kæde det sammen med, hvordan genetisk information nedarves, hvilket er temaet i de to videoer om Gregor Mendels genetik. Dem finder du i menuen øverst til højre.
Multiple choice spørgsmål (Vælg det mest rigtige svar)
a) En organel i cellen.
b) Den mindste byggeklods i DNA.
c) En bestemt sekvens af baser, der koder for et protein.
d) En meget lang DNA-streng, der er viklet tæt sammen omkring proteiner.
a) Ved siden af DNA.
b) Udenfor cellekernen i eukaryoter.
c) Inde i cellekernen i eukaryoter.
d) Inde i cellekernen på DNA.
a) 4.
b) 46.
c) Cirka 20000.
d) Mange flere end 20000.
a) Et stykke DNA sekvens.
b) Den mindste byggeklods i DNA.
c) Det er fuldstændigt det samme som DNA.
d) Det er en lang DNA-streng, der er viklet tæt sammen omkring proteiner.
a) Ved siden af DNA.
b) Udenfor cellekernen.
c) Inde i cellekernen.
d) Inde i cellekernen på DNA.
a) 4.
b) 46.
c) Cirka 20.000.
d) Mange flere end 20.000.
Man har længe vidst at træk bliver nedarvet fra forældre til afkom, men uden at kende den egentlige årsag. I denne video vil du høre om, hvordan Gregor Mendel fandt på en teori om nedarvning, og om hvordan han kunne påvise teorien ved brug af nogle simple forsøg med ærteplanter.
Hvis du har styr på DNA, kromosomer og gener, så er denne video et rigtigt godt sted at starte på genetikken.
På baggrund af sine forsøg opstillede Mendel to love, som du kan lære om i den næste video. Det er dog vigtigt, at du har forstået denne video først.
a) F.
b) F1.
c) P.
d) P1.
a) F.
b) F1.
c) P.
d) P1.
a) Når man lader en plante bestøve sig selv.
b) Når man krydser to rene stammer med hver sit træk i en karakter.
c) Når man deler generne i en plante i to.
d) Når man krydser to planter med samme træk.
På baggrund af alle hans eksperimenter med ærteplanter, fremsagde Gregor Mendel to love, som angiver hvordan træk nedarves. I denne video vil du lære nogle gode begreber inden for genetik og få en gennemgang af Mendels love.
Hvis du har styr på begreberne og koncepterne i videoen, har du fået et godt indblik i genetikkens verden. Nu kan du kaste dig ud i et af BioStribens andre spændende emner.
a) Variationer af et gen.
b) Udtrykket af et gen.
c) Farverne grøn og gul.
d) Rene stammer.
a) Hvordan generne kommer til udtryk.
b) Det er antallet af kopier af et gen.
c) Det er variationer af et gen.
d) Det er hvilke alleler en organisme har.
a) Det er variationer i et gen?
b) Det er kun farverne grøn og gul?
c) Det er hvilket træk, der følger af genotypen?
d) Det er beskrivelsen af hvilket gen, der er dominant og recessivt?
a) Alt afkom er Gg.
b) Alt afkom er GG.
c) Ud af 4 afkom er der 1 GG, 2 Gg, og 1 gg.
d) Det kan man ikke sige på forhånd.
Har du nogensinde tænkt over, hvordan vi arver egenskaber, som eksempelvis øjenfarve, fra vores forældre? Bliv klogere på netop det i denne video, der giver en introduktion til genetik.
Denne video giver dig en introduktion til genetik, og du behøver således ikke at have forudgående kendskab til feltet. Det vil dog være en fordel at kende en smule til, hvad gener er.
Efter du har set denne video, kan du lære mere om forskellige begreber inden for genetik ved at se nogle af de andre videoer i menuen.
a) Et gen
b) Én kopi af et gen
c) En fællesbetegnelse for alle typer nedarvning
a) De alleler, der findes for et gen
b) Genet
c) Hvordan genet bliver udtrykt – f.eks. om det giver blå eller brune øjne
a) De alleler, der findes for et gen
b) Genet
c) Hvordan genet bliver udtrykt – f.eks. om det giver blå eller brune øjne
a) 2 fra forælder nr. 1
b) 1 fra forælder nr. 1 og 1 fra forælder nr. 2
c) 2 fra forælder nr. 2
a) En heterozygot genotype er to forskellige alleler, og en homozygot
genotype er to af de samme alleler
b) En heterozygot genotype er to af de samme alleler, og en homozygot
genotype er to forskellige alleler
c) En heterozygot genotype er den omvendte genotype af en homozygot
genotype
I denne video lærer du mere om, hvordan egenskaber nedarves. Du kan for eksempel høre om begreber som ufuldstændig dominans, co-dominans og epistasi.
Før du ser denne video, er det en god idé at have grundlæggende kendskab til begreber som dominante og recessive alleler. Du kan med fordel se videoen ‘Introduktion til genetik’ først.
Du kan blive endnu klogere på begreber inden for genetikken ved at se de forskellige videoer om genetik, som du kan vælge i menuen.
a) Ufuldstændig dominans
b) Co-recessivitet
c) Recessiv nedarvning
a) Kun dominant/recessiv nedarvning
b) Alt andet end dominant/recessiv nedarvning
c) I hvert fald alle typer nedarvning, der er nævnt i videoen
d) Alle typer nedarvning, der findes
a) Multiple (flere) alleler
b) Multiple-dominant-nedarvning
c) Multiple epistasi
a) Når flere alleler er med til at bestemme udtrykket
b) Når gener nedarves dominant eller recessivt i forhold til hinanden
c) Når gener påvirker andre geners udtryk
a) 1
b) 2
c) 3
I denne video kan du lære om begrebet koblede gener. Det giver en forklaring på, hvorfor Mendels 2. lov ikke er gældende i alle tilfælde.
Det er en fordel at kende til begreber som kromosomer, dominante og recessive alleler og Mendels love, inden du ser denne video. Du kan med fordel se videoen ‘Mendels love’ først.
Du kan høre om, hvordan man kan kortlægge koblede gener ved hjælp af overkrydsningshyppigheder i videoen ‘Genkort’, som findes i menuen.
a) Gener, der sidder lige efter hinanden
b) Gener, der sidder på samme kromosom
c) Gener, der påvirker hinandens udtryk
a) Det betyder det samme som fænotypen
b) Den mest dominante allel for genet
c) Placeringen af et gen på kromosomet
a) Sandsynligheden for, at der vil ske overkrydsning mellem to koblede
gener. Det er et udtryk for afstanden mellem de to gener.
b) Antallet af afkom, der vil have en bestemt overkrydsning mellem to
koblede gener. Det er et udtryk for antallet af afkom med rekombinante
genotyper.
c) Mængden af overkrydsninger, der vil ske per celledeling. Det er et udtryk
for genetisk variation i en organisme.
a) En enhed for variation i genotyper
b) En enhed for overkrydsnings aktiviteten
c) En enhed for afstand mellem gener
I denne video kan du lære om, hvordan egenskaber – og herunder sygdomme – bliver nedarvet, hvis de findes på kønskromosomerne. Det er forskelligt for mænd og kvinder, fordi mænd har to forskellige kønskromosomer, XY, mens kvinder har to ens kønskromosomer, nemlig XX.
Det er en fordel at have styr på de basale principper inden for genetik, inden du ser denne video. Du kan for eksempel se videoen ‘Introduktion til genetik’ ved at vælge den i menuen.
Du har nu hørt om, hvordan nedarvningen af egenskaber sker for kønskromosomerne. For at få et endnu bedre indblik i genetikkens verden, kan du se nogle af de andre videoer i menuen til højre. Du kan eksempelvis høre om, hvordan man ud fra analyser af stamtræer kan finde frem til, hvordan en egenskab nedarves. Det fortæller vi om i videoen ‘Analyse af stamtræer’.
a) 22
b) 23
c) 21
a) Mænd: XX eller XY. Kvinder: XX eller XY.
b) Mænd: XY. Kvinder: XX.
c) Mænd: XX. Kvinder: XY.
a) Kun kvinder.
b) Kun mænd.
c) Både mænd og kvinder.
a) Recessive defekter på Y-kromosomet.
b) Dominante defekter på Y-kromosomet.
c) Recessive defekter på X-kromosomet.
I denne video kan du lære om Hardy Weinberg-loven, som bruges til at forudsige fordelingen af genotyper. Med simpel matematik kan man nemlig give et bud på forekomsten af genotyper ud fra de fænotyper, som man kan observere i den gruppe, man kigger på.
For at få mest ud af denne video er det en god idé at kende til basale begreber inden for genetikken. Du kan med fordel se ‘Introduktion til genetik’ før du ser denne video.
Du kan lære om, hvordan man bestemmer geners placering på et kromosom i videoen ‘Genkort’.
a) Til at bestemme, hvilke alleler, der er dominante eller recessive.
b) Til at forudsige antallet af visse genotyper i en befolkning.
c) Til at analysere alle de forskellige gener, der findes i en befolkning.
a) 2
b) 4
c) 3
a) At 70% af befolkningen har denne allel.
b) At 70% af allelerne i befolkningen er denne allel.
c) At 70% af befolkningen er homozygot for denne allel.
a) (p+q)2 =1
b) p2 + 2 ⋅ p ⋅ q + q2
c) p2 – 2 ⋅ p ⋅ q + q2
I denne video kan du høre om, hvordan man kan bestemme placeringen af forskellige gener på et kromosom ved hjælp af overkrydsningshyppigheder. Med andre ord vil du lære om kortlægning af koblede gener.
Det vil være en fordel at vide noget omkring koblede gener og kromosomer, inden du ser denne video. Det vil eksempelvis være en rigtig god idé at se videoen ‘Koblede gener’.
Du kan gå videre med at se videoen ‘Hardy Weinberg-loven’, hvor du hører om, hvordan man kan forudsige genotyper i befolkningen. Derudover kan du lære om nedarvning og stamtræer i videoen ‘Analyse af stamtræer’.
a) I centimorgan.
b) I antal basepar.
c) I antal loci, der ligger mellem de to loci, man er interesseret i.
a) f – g – h.
b) f – h – g.
c) g – f – h.
a) Et individ, der er en kombination af flere arter.
b) Et individ, der har større sandsynlighed for overkrydsning.
c) Et individ, der har en rekombinant genotype.
a) Hvor meget er det i cM?
b) Hvad betyder det?
c) Hvor er de to gener placeret i forhold til hinanden på kromosomet?
Du kan i denne video høre om, hvordan man ud fra fænotyperne i et stamtræ kan bestemme, hvordan en bestemt egenskab nedarves. Der ses her på henholdsvis recessiv/dominant nedarvning og autosomal/kønsbunden nedarvning.
Det er en fordel at kende til både autosomal og kønsbunden nedarvning. Du kan med fordel se videoerne ‘Introduktion til genetik’ og ‘Kønsbunden nedarvning’.
Du kan eksempelvis høre om, hvordan man kan forudsige forekomsten af genotyper i videoen ‘Hardy Weinberg-loven’. Derudover kan du se videoen ‘Genkort’, som giver et indblik i, hvordan man kan kortlægge koblede gener.
a) For at se, hvor mange kvinder og mænd, der er i familien.
b) For at finde ud af, hvem i familien der har en genetisk defekt.
c) For at kunne analysere, hvilke genotyper, der findes i familien.
a) Firkant: En kvinde. Cirkel: En mand.
b) Firkant: Homozygot. Cirkel: Heterozygot.
c) Firkant: En mand. Cirkel: En kvinde.
a) Dominant/recessiv autosomal nedarvning.
b) Co-dominant autosomal nedarvning.
c) Dominant/recessiv kønsbunden nedarvning.
BioStriben er udarbejdet af Pernille Ott Frendorf, Emma Holsey Kristiansen, Alexandra L. Zahid og Anders Ellegaard.
Pernille læser til daglig til civilingeniør i Bioteknologi.
Læs mere om Pernille her.
Emma læser til daglig til civilingeniør i Bioteknologi.
Læs mere om Emma her.
Alexandra læser til daglig til civilingeniør i Bioteknologi.
Læs mere om Alexandra her.
Anders læser til daglig til civilingeniør i Bioteknologi.
Læs mere om Anders her.
Cecilie læser til dagligt på DTU sin bachelor i Teknisk Biomedicin.
Du kan læse mere om Cecilie her.
