Biokemi
Biostriben for grundskolen
Herunder finder du videoer om emnet “Biokemi”, som er målrettet grundskolen. Til alle videoerne er der knyttet spørgsmål som kan få eleverne til at tænke videre over emnerne.
Herunder finder du videoer om emnet “Biokemi”, som er målrettet grundskolen. Til alle videoerne er der knyttet spørgsmål som kan få eleverne til at tænke videre over emnerne.
Proteiner er en meget divers gruppe af molekyler, der udfører mange forskellige opgaver og er fuldstændig essentielle for, at organismer kan leve. Proteiner er lange, foldede kæder af aminosyrer. Her kan du lære mere om disse fantastiske molekyler.
Aminosyrerne er proteiners mindste bestanddel. Der er mange forskellige, og de har forskellige egenskaber, men har en ens kemisk grundstruktur.
Denne video er et godt sted at starte i emnet proteiner, men hvis du ikke allerede har set den, så se videoen ‘Velkommen til biokemi’ der giver en god ide om, hvorfor proteiner, og dermed aminosyrer, er så vigtige.
Når du har set og forstået videoen, så kan du gå videre og lære om, hvordan aminosyrer sættes sammen til polypeptider, og i sidste ende proteiner, i videoen ‘Polypeptider’.
Multiple choice spørgsmål
Spørgsmål 1:
Hvilken en af disse stofgrupper skal du spise mest af?
a) Protein
b) Fedt
c) Kulhydrat
d) Ingen af delene – jeg skal spise lige meget af hver
Spørgsmål 2:
Hvilken en af disse er IKKE en essentiel aminosyre?
a) Tyrosin
b) Leucin
c) Lysin
d) Histidin
Spørgsmål 3:
Hvad er “et-bogstavs”-forkortelsen for tryptofan?
a) T
b) R
c) P
d) W
Spørgsmål 4:
Thr er forkortelsen for hvilken aminosyre?
a) Histidin
b) Lysin
c) Tryptofan
d) Threonin
Spørgsmål 5:
Hvad er forskellen på glycin og tryptofan?
a) Aminogruppen er anderledes i tryptofan
b) Carbonsyregruppen er anderledes i tryptofan
c) R-gruppen er forskellig i de to aminosyrer
d) Tryptofan er slet ikke en aminosyre
Opgave 1:
Oversæt det følgende polypeptid (som er en kæde af aminosyrer) til “tre-bogstavs”-forkortelsen og skriv aminosyrernes fulde navn:
MICQDK
Opgave 2:
Oversæt følgende polypeptid (som er en kæde af aminosyrer) til “et-bogstavs”-forkortelsen:
Alanin-Valin-Methionin-Isoleucin-Asparagin-Alanin-Arginin-Methionin
Opgave 3:
Kan man mon finde denne kæde af aminosyrer i virkeligheden, hvorfor/hvorfor ikke?
RQWSTMUKLICCCEPM
Opgave 4:
Hvad ville der ske, hvis du gennem længere tid kun spiste kost, der manglede én af de essentielle aminosyrer?
Opgave 5:
I denne opgave skal du på jagt. Rundt omkring i bøger og på internettet kan du finde aminosyrerne tegnet. Tegn aminosyrerne tryptofan, histidin og leucin. Angiv R-gruppen på hver af dine tegnede aminosyrer?
Proteiner er en meget divers gruppe af molekyler, der udfører mange forskellige opgaver og er fuldstændig essentielle for, at organismer kan leve. Proteiner er lange, foldede kæder af aminosyrer. Her kan du lære mere om disse fantastiske molekyler.
Polypeptider er en kæde af aminosyrer sat sammen med såkaldte peptidbindinger, og polypeptider er forstadiet til proteiner. I denne video kan du lære, hvordan aminosyrerne sættes sammen til polypeptider.
I denne video skal du bruge det, du ved om aminosyrer, så det er en god ide at have set videoen om netop dette emne.
Når du har set og forstået videoen, kan du lære om forskellige typer proteiner. Se fx videoen om enzymer. Du kan også gå videre til et nyt biokemi-emne og lære om kulhydrater, nukleinsyrer eller lipider. Hvis du vil vide mere om, hvordan man går fra DNA-kode til protein-kode, så kan du se videoerne i emnet ‘Det Centrale Dogme‘. I videoen om translation får du en mere grundig viden om, hvordan ribosomet fungerer.
Multiple choice spørgsmål
Spørgsmål 1:
Hvad er et ribosom?
a) Noget, der holder sammen på DNA
b) En struktur, der kan oversætte DNA direkte til protein
c) En struktur, der samler aminosyrer til polypeptider
d) Den del af cellerne, hvor polypeptider foldes
Spørgsmål 2:
Hvordan er to aminosyrer forbundet i et polypeptid?
a) Med en peptidbinding
b) Med to peptidbindinger
c) Der er et ribosom mellem aminosyrerne.
d) Med cellelim
Spørgsmål 3:
Hvor mange aminosyrer er der i et polypeptid
a) Kun 1
b) Altid 2
c) Omtrent 100
d) Det er forskelligt, men som regel mere end 50
Opgave 1:
Er proteiner og polypeptider det samme? Hvis ikke, hvad er så forskellen?
Opgave 2:
Skitsér et polypeptid
Opgave 3:
Skitsér et protein
Opgave 4:
Hvor mange forskellige polypeptider, der er 5 aminosyrer lange, findes der?
Opgave 5:
Dette spørgsmål kan kræve at du finder informationer andre steder. Udover peptidbindinger, hvad holder så aminosyrer sammen i et protein?
Proteiner er en meget divers gruppe af molekyler, der udfører mange forskellige opgaver og er fuldstændig essentielle for, at organismer kan leve. Proteiner er lange, foldede kæder af aminosyrer. Her kan du lære mere om disse fantastiske molekyler.
Enzymer er proteiner, der katalyserer kemiske reaktioner, det vil sige, at de får dem til at forløbe hurtigere, end de ellers ville have gjort. Enzymer virker, fordi de har et eller flere steder, hvor substrater, altså de molekyler, der forbruges i reaktionen, kan passe ind og blive holdt fast til reaktionen er forløbet. Nogen kalder enzymer for kroppens små maskiner. Hvis du ser videoen kan du måske få en fornemmelse af, hvorfor de har fået det navn.
Du vil få mest ud af videoen om enzymer, hvis du ved, hvad aminosyrer og proteiner er, så det kan anbefales, at du har set videoerne ‘Aminosyrer’ og ‘Polypeptider’. Derudover berører videoen også emnet kemiske reaktioner, hvorfor det kan være smart at sikre sig, at man har lidt styr på disse.
Multiple choice spørgsmål
Spørgsmål 1:
Hvad er et enzym lavet af?
a) Et enzym består af nukleotider, der er sat sammen til DNA.
b) Et enzym er lavet af monosakkarider.
c) Et enzym er et ikke-foldet polypeptid.
d) Et enzym er et protein og består af aminosyrer.
Spørgsmål 2:
Hvad betyder ordet ’katalyse’?
a) At forhindre
b) At sætte i gang
c) At adskille
d) At samle
Spørgsmål 3:
Det er i en bestemt del af enzymet at katalysen sker, hvad hedder dette område?
a) Fokuspunktet
b) Det hemmelige site
c) Active site
d) Aminosyre
Spørgsmål 4:
Hvad er funktionen af laktase?
a) Laktase er et enzym, der bruges i lak til fx gulve.
b) Laktase katalyserer spaltningen af laktose til glukose og galaktose.
c) Laktase spalter fedt og man kan finde det i vaskepulver.
d) Laktase er et enzym, der gør at man får ondt i maven.
Opgave 1:
Forklar hvad det vil sige at katalysere en reaktion.
Opgave 2:
Hvad betyder ordet ’katalysator’? Hvorfor er et enzym en katalysator?
Opgave 3:
Et enzyms substrat passer som regel perfekt i enzymets active site. Hvad tror du, der sker hvis enzymet støder på et molekyle, der ikke er dets substrat, men ligner det rigtig meget?
Opgave 4:
Dette spørgsmål er svært og kræver, at du kigger dig om andre steder også. Et ribosom katalyserer dannelsen af en peptidbinding mellem to aminosyrer. Men ribosomet adskiller sig fra enzymer, fordi det udover aminosyrer også består af en anden type molekyler. Hvad består ribosomet også af? Hvad kaldes katalysatorer, der består af disse molekyler?
Nukleinsyrer er en gruppe af molekyler, der nogle gange er kendt som arvemateriale, og bl.a. omfatter molekylerne DNA og RNA. Nukleinsyrer består af forskellige typer strukturer skabt af nukleotider. Her kan du lære om denne fantastiske gruppe af molekyler, der indeholder opskriften på alt liv.
Nukleotiderne er nukleinsyrernes mindste bestanddel. Det er vigtigt at forstå princippet bag disse, for at forstå, hvordan DNA og andre nukleinsyrer kan indeholde så meget genetisk information.
Denne video er et godt sted at starte, men du kan se videoen ‘Velkommen til biokemi’ for at få et større overblik, inden du går i gang.
Når du har set og forstået videoen, kan du gå videre og lære om, hvordan nukleotider kan sættes sammen i den struktur, vi kalder DNA. Netop det kan du lære om i videoen ‘Opbygningen af DNA’.
Multiple choice opgaver
Spørgsmål 1:
Hvad er forkortelsen for adenin?
a) T
b) A
c) C
d) G
Spørgsmål 2:
Hvilken en af disse hører IKKE til i DNA?
a) Adenin
b) Guanin
c) Uracil
d) Thymin
Spørgsmål 3:
Hvilken en af disse hører IKKE til i RNA?
a) Adenin
b) Guanin
c) Uracil
d) Thymin
Opgave 1:
Skitser strukturen af et nukleotid. Hvilken del er altid den samme, og hvilken del er forskellig i forskellige nukleotider?
Opgave 2:
Forestil dig, at du sætter nukleotider sammen til DNA eller RNA. Du har fire forskellige nukleotider at vælge mellem, og du skal lave en kæde, der består af 20 nukleotider. Spejlvendte sekvenser er ikke ens, dvs. at TACC ikke er det samme som CCAT. Hvor mange forskellige muligheder har du for at sammensætte kæden? Husk den skal være 20 nukleotider lang.
Opgave 3:
Dette er et sværere spørgsmål, som kræver at du finder oplysninger andre steder. Udover uracil er der også to andre ting, der gør RNA anderledes fra DNA, hvilke?
Nukleinsyrer er en gruppe af molekyler, der nogle gange er kendt som arvemateriale, og bl.a. omfatter molekylerne DNA og RNA. Nukleinsyrer består af forskellige typer strukturer skabt af nukleotider. Her kan du lære om denne fantastiske gruppe af molekyler, der indeholder opskriften på alt liv.
Du har næsten helt sikkert hørt om DNA før. I denne video har du chancen for at lære, hvad det egentlig er.
Før du ser videoen er det en rigtig god ide at have styr på, hvad nukleotider er. Det kan du finde ud af i videoen ‘Nukleotider’.
Når du har set og forstået videoen, har du mange muligheder. Du kan begive dig længere ud i biokemiens verden og se videoerne om lipider, kulhydrater eller proteiner. Hvis du vil vide mere om, hvordan koden på DNA aflæses og bliver til en egenskab, kan du se videoerne i emnet ‘Det Centrale Dogme‘. Når nu du ved, hvad DNA er, er du også klar til at lære om, hvad kromosomer og gener er, og hvordan egenskaber arves. Alt dette kan du lære om i emnet ‘Genetik‘.
Multiple choice spørgsmål
Spørgsmål 1:
Hvad hedder den form DNA har?
a) Dobbelthelix
b) Dobbeltspiral
c) Fletning
d) Den har ikke noget navn, den er bare snoet stige
Spørgsmål 2:
Hvad er et gen? (Vælg det mest rigtige)
a) Gener bestemmer kun hårfarve, øjenfarve og hudfarve.
b) En kort sekvens af basepar, der ligger for sig selv i midten af en celle.
c) Det er synonymt med DNA.
d) En lang række af basepar på DNA, der koder for en bestemt egenskab i form af et protein.
Spørgsmål 3:
Hvad menes der med ordet base i forbindelse med DNA?
a) Baserne er noget, der stabiliserer cellen, så den ikke falder sammen.
b) Baserne flyder rundt i midten af cellen og afkoder DNA.
c) Det er den del af nukleotiderne, der varierer.
d) DNA er en syre, og baserne holder pH neutralt inde i cellerne.
Opgave 1:
Skriv den komplementære sekvens til denne sekvens:
TAGCTTAGCTGA
Opgave 2:
Tegn DNA og navngiv de forskellige dele:
Opgave 3:
I en DNA-prøve er der fundet 17% thymin og 33% cytosin. Hvor meget guanin og adenin er der i prøven?
Opgave 4:
Forklar hvorfor DNA kan indeholde så meget information på så lidt plads.
Opgave 5:
Hvordan kommer koden på DNA til udtryk i virkeligheden? Du behøver ikke forklare processen i detaljer, men prøv at skitsere hvordan koden bliver oversat. Hint: se nogle af videoerne i emnet ’Det Centrale Dogme’.
BioStriben er udarbejdet af Pernille Ott Frendorf, Emma Holsey Kristiansen, Alexandra L. Zahid, Anders Ellegaard og Cecilie Amalie Neijendam Thystrup.
Pernille læser til daglig til civilingeniør i Bioteknologi.
Læs mere om Pernille her.
Emma læser til daglig til civilingeniør i Bioteknologi.
Læs mere om Emma her.
Alexandra læser til daglig til civilingeniør i Bioteknologi.
Læs mere om Alexandra her.
Anders læser til daglig til civilingeniør i Bioteknologi.
Læs mere om Anders her.
Cecilie læser til dagligt på DTU sin bachelor i Teknisk Biomedicin.
Læs mere om Cecilie her.
Hvad du synes om Biotech Academy?