Biokemi

Proteiner

Proteiner er en meget divers gruppe af molekyler, der udfører mange forskellige opgaver og er fuldstændig essentielle for, at organismer kan leve. Proteiner er lange, foldede kæder af aminosyrer. Her kan du lære mere om disse fantastiske molekyler.

Polypeptider

Polypeptider er en kæde af aminosyrer sat sammen med såkaldte peptidbindinger, og polypeptider er forstadiet til proteiner. I denne video kan du lære, hvordan aminosyrerne sættes sammen til polypeptider.

Før du ser videoen

I denne video skal du bruge det, du ved om aminosyrer, så det er en god ide at have set videoen om netop dette emne.

Når du har set videoen

Når du har set og forstået videoen, kan du lære om forskellige typer proteiner. Se fx videoen om enzymer. Du kan også gå videre til et nyt biokemi-emne og lære om kulhydrater, nukleinsyrer eller lipider. Hvis du vil vide mere om, hvordan man går fra DNA-kode til protein-kode, så kan du se videoerne i emnet ‘Det Centrale Dogme‘. I videoen om translation får du en mere grundig viden om, hvordan ribosomet fungerer.

Opgaver til polypeptider

Multiple choice spørgsmål
Spørgsmål 1:
Hvad er et ribosom?
a) Noget, der holder sammen på DNA
b) En struktur, der kan oversætte DNA direkte til protein
c) En struktur, der samler aminosyrer til polypeptider
d) Den del af cellerne, hvor polypeptider foldes

Spørgsmål 2:
Hvordan er to aminosyrer forbundet i et polypeptid?
a) Med en peptidbinding
b) Med to peptidbindinger
c) Der er et ribosom mellem aminosyrerne.
d) Med cellelim

Spørgsmål 3:
Hvor mange aminosyrer er der i et polypeptid
a) Kun 1
b) Altid 2
c) Omtrent 100
d) Det er forskelligt, men som regel mere end 50

Problemopgaver

Opgave 1:
Er proteiner og polypeptider det samme? Hvis ikke, hvad er så forskellen?

Opgave 2:
Skitsér et polypeptid

Opgave 3:
Skitsér et protein

Opgave 4:
Hvor mange forskellige polypeptider, der er 5 aminosyrer lange, findes der?

Opgave 5:
Dette spørgsmål kan kræve at du finder informationer andre steder. Udover peptidbindinger, hvad holder så aminosyrer sammen i et protein?

Proteiner

Proteiner er en meget divers gruppe af molekyler, der udfører mange forskellige opgaver og er fuldstændig essentielle for, at organismer kan leve. Proteiner er lange, foldede kæder af aminosyrer. Her kan du lære mere om disse fantastiske molekyler.

Enzymer

Enzymer er proteiner, der katalyserer kemiske reaktioner, det vil sige, at de får dem til at forløbe hurtigere, end de ellers ville have gjort. Enzymer virker, fordi de har et eller flere steder, hvor substrater, altså de molekyler, der forbruges i reaktionen, kan passe ind og blive holdt fast til reaktionen er forløbet. Nogen kalder enzymer for kroppens små maskiner. Hvis du ser videoen kan du måske få en fornemmelse af, hvorfor de har fået det navn.

Før du ser videoen

Du vil få mest ud af videoen om enzymer, hvis du ved, hvad aminosyrer og proteiner er, så det kan anbefales, at du har set videoerne ‘Aminosyrer’ og ‘Polypeptider’. Derudover berører videoen også emnet kemiske reaktioner, hvorfor det kan være smart at sikre sig, at man har lidt styr på disse.

Opgaver til enzymer

Multiple choice spørgsmål
Spørgsmål 1:
Hvad er et enzym lavet af?
a) Et enzym består af nukleotider, der er sat sammen til DNA.
b) Et enzym er lavet af monosakkarider.
c) Et enzym er et ikke-foldet polypeptid.
d) Et enzym er et protein og består af aminosyrer.

Spørgsmål 2:
Hvad betyder ordet ’katalyse’?
a) At forhindre
b) At sætte i gang
c) At adskille
d) At samle

Spørgsmål 3:
Det er i en bestemt del af enzymet at katalysen sker, hvad hedder dette område?
a) Fokuspunktet
b) Det hemmelige site
c) Active site
d) Aminosyre

Spørgsmål 4:
Hvad er funktionen af laktase?
a) Laktase er et enzym, der bruges i lak til fx gulve.
b) Laktase katalyserer spaltningen af laktose til glukose og galaktose.
c) Laktase spalter fedt og man kan finde det i vaskepulver.
d) Laktase er et enzym, der gør at man får ondt i maven.

Problemopgaver

Opgave 1:
Forklar hvad det vil sige at katalysere en reaktion.

Opgave 2:
Hvad betyder ordet ’katalysator’? Hvorfor er et enzym en katalysator?

Opgave 3:
Et enzyms substrat passer som regel perfekt i enzymets active site. Hvad tror du, der sker hvis enzymet støder på et molekyle, der ikke er dets substrat, men ligner det rigtig meget?

Opgave 4:

Dette spørgsmål er svært og kræver, at du kigger dig om andre steder også. Et ribosom katalyserer dannelsen af en peptidbinding mellem to aminosyrer. Men ribosomet adskiller sig fra enzymer, fordi det udover aminosyrer også består af en anden type molekyler. Hvad består ribosomet også af? Hvad kaldes katalysatorer, der består af disse molekyler?

Når du har set videoen

Når du har set og forstået videoen, kan du gå videre og lære om, hvordan nukleotider kan sættes sammen i den struktur, vi kalder DNA. Netop det kan du lære om i videoen ‘Opbygningen af DNA’.

Opgaver til nukleotider

Multiple choice opgaver
Spørgsmål 1:
Hvad er forkortelsen for adenin?
a) T
b) A
c) C
d) G

Spørgsmål 2:
Hvilken en af disse hører IKKE til i DNA?
a) Adenin
b) Guanin
c) Uracil
d) Thymin

Spørgsmål 3:
Hvilken en af disse hører IKKE til i RNA?
a) Adenin
b) Guanin
c) Uracil
d) Thymin

Problemopgaver

Opgave 1:
Skitser strukturen af et nukleotid. Hvilken del er altid den samme, og hvilken del er forskellig i forskellige nukleotider?

Opgave 2:
Forestil dig, at du sætter nukleotider sammen til DNA eller RNA. Du har fire forskellige nukleotider at vælge mellem, og du skal lave en kæde, der består af 20 nukleotider. Spejlvendte sekvenser er ikke ens, dvs. at TACC ikke er det samme som CCAT. Hvor mange forskellige muligheder har du for at sammensætte kæden? Husk den skal være 20 nukleotider lang.

Opgave 3:
Dette er et sværere spørgsmål, som kræver at du finder oplysninger andre steder. Udover uracil er der også to andre ting, der gør RNA anderledes fra DNA, hvilke?

Når du har set videoen

Når du har set og forstået videoen, har du mange muligheder. Du kan begive dig længere ud i biokemiens verden og se videoerne om lipider, kulhydrater eller proteiner. Hvis du vil vide mere om, hvordan koden på DNA aflæses og bliver til en egenskab, kan du se videoerne i emnet ‘Det Centrale Dogme‘. Når nu du ved, hvad DNA er, er du også klar til at lære om, hvad kromosomer og gener er, og hvordan egenskaber arves. Alt dette kan du lære om i emnet ‘Genetik‘.

Opgaver til opbygningen af DNA

Multiple choice spørgsmål
Spørgsmål 1:
Hvad hedder den form DNA har?
a) Dobbelthelix
b) Dobbeltspiral
c) Fletning
d) Den har ikke noget navn, den er bare snoet stige

Spørgsmål 2:
Hvad er et gen? (Vælg det mest rigtige)
a) Gener bestemmer kun hårfarve, øjenfarve og hudfarve.
b) En kort sekvens af basepar, der ligger for sig selv i midten af en celle.
c) Det er synonymt med DNA.
d) En lang række af basepar på DNA, der koder for en bestemt egenskab i form af et protein.

Spørgsmål 3:
Hvad menes der med ordet base i forbindelse med DNA?
a) Baserne er noget, der stabiliserer cellen, så den ikke falder sammen.
b) Baserne flyder rundt i midten af cellen og afkoder DNA.
c) Det er den del af nukleotiderne, der varierer.
d) DNA er en syre, og baserne holder pH neutralt inde i cellerne.

Problemopgaver

Opgave 1:
Skriv den komplementære sekvens til denne sekvens:

TAGCTTAGCTGA

Opgave 2:
Tegn DNA og navngiv de forskellige dele:

Opgave 3:
I en DNA-prøve er der fundet 17% thymin og 33% cytosin. Hvor meget guanin og adenin er der i prøven?

Opgave 4:
Forklar hvorfor DNA kan indeholde så meget information på så lidt plads.

Opgave 5:
Hvordan kommer koden på DNA til udtryk i virkeligheden? Du behøver ikke forklare processen i detaljer, men prøv at skitsere hvordan koden bliver oversat. Hint: se nogle af videoerne i emnet ’Det Centrale Dogme’.