Biostriben – Gymnasie – Biokemi

Herunder finder du videoer, som er målrettet de gymnasiale uddanelser (STX, HTX, mm). Til alle videoerne er der knyttet spørgsmål som kan få eleverne til at tænke videre over emnerne.

Hvis du ikke har hørt om biokemi før, eller bare ikke ved, hvor du skal starte, så start med at se videoen “Velkommen til biokemi”. Her får du en introduktion til, hvad biokemi er for noget:

Nu ved du, hvad biokemi går ud på. Nu er spørgsmålet bare, hvad du så har lyst til at lære? Hvis du synes, at kulhydrater lyder spændende, så er der videoer om netop disse i menuen til højre. Hvis du hellere vil høre om lipider (fedt), proteiner eller nukleinsyrer og DNA, så kan du give dig i kast med dem.

Kulhydrater

Kulhydrater er vigtige bestanddele i din kost og er vigtige byggesten i naturen. Kulhydrater kan være alt fra helt små molekyler til store komplekse strukturer. Her kan du lære mere om disse vigtige molekyler.

 

Monosakkarider og disakkarider

Kulhydraternes mindste bestanddel er monosakkarider. To monosakkarider kan sættes sammen og blive et disakkarid.

 
Før du ser videoen

Før du ser videoen, er det en god ide at se videoen ‘Velkommen til Biokemi’, som du finder øverst i menuen til højre.

Når du har set videoen

Hvis du vil vide mere om kulhydrater, så kan du lære om mere komplekse kulhydrater i videoen om polysakkarider nedenfor.

Hvis du har fået nok af kulhydrater, så prøv med lipider, nukleinsyrer eller proteiner i stedet.

Opgaver til monosakkarider og disakkarider

Multiple choice spørgsmål
Spørgsmål 1:
I hvilken af disse grupper hører mono- og disakkarider til?
a) Proteiner
b) Fedt
c) Nukleinsyrer
d) Kulhydrater

Spørgsmål 2:
Hvilket af disse er IKKE et monosakkarid?
a) Glukose
b) Fruktose
c) Glaktose
d) Sukrose

Spørgsmål 3:
Hvilke to monosakkarider skal der til for at lave laktose?
a) Glukose + Mannose
b) Glukose + Galaktose
c) Glukose + Fruktose
d) Ingen af delene, laktose er nemlig et monosakkarid

Spørgsmål 4:
Hvad er sumformlen for glukose?
a) C6H12O6
b) C5H10O5
c) H2SO4
d) CH3COOH

Spørgsmål 5:
Hvilke to monosakkarider skal der til for at lave sukrose?
a) Glukose + Mannose
b) Glukose + Galaktose
c) Glukose + Fruktose
d) Ingen af delene, sukrose er nemlig et monosakkarid

Problemopgaver
Opgave 1:
Hvor mange forskellige disakkarider kan du lave med fire forskellige monosakkarider?

Opgave 2:
Hvis du altid får ondt i maven, når du drikker ubehandlet mælk, kan det skyldes et disakkarid. Hvilket ét og hvorfor?

Opgave 3:
Mælk, der har været opvarmet, smager mere sødt end ikke-opvarmet mælk. Hvorfor?

Opgave 4:
Dette spørgsmål kan måske kræve, at du finder information andre steder, fx på nettet. Både glukose, galaktose, fruktose og mannose har den samme sumformel C6H12O6, men er meget forskellige. Fx smager nogle mere sødt end andre. Hvad tror du, den kemiske forskel på disse monosakkarider kan være?

Kulhydrater

Kulhydrater er vigtige bestanddele i din kost og er vigtige byggesten i naturen. Kulhydrater kan være alt fra helt små molekyler til store komplekse strukturer. Her kan du lære mere om disse vigtige molekyler.

Polysakkarider

Når mange monosakkarider sættes sammen fås polysakkarider. Polysakkariderne kan lave komplicerede strukturer med forskellige egenskaber. Her får du et par eksempler.

Før du ser videoen

Før du ser videoen er det en god idé at se videoen om monosakkarider og disakkarider.

Når du har set og forstået videoen om polysakkarider, så kan du gå videre og lære om andre typer molekyler. Vælg selv mellem proteiner, nukleinsyrer og lipider.

Opgaver til polysakkarider

Multiple choice spørgsmål
Spørgsmål 1:
Hvilket af nedenstående stoffer består af flest monosakkarider?
a) Laktose
b) Glukose
c) Cellulose
d) Sukrose

Spørgsmål 2:
Både cellulose og stivelse består af én type monosakkarid, hvilken?
a) Glukose
b) Mannose
c) Fruktose
d) Galaktose

Spørgsmål 3:
Organisér disse efter antal monosakkarider (lavest antal -> højest antal):
a) Laktose
b) Glukose
c) Stivelse
d) Sukrose
e) Galaktose

Problemopgaver
Opgave 1:
Hvad er forskellen på mono-, di- og polysakkarider?

Opgave 2:
Skitser strukturen af stivelse.

Opgave 3:
Skitser strukturen af cellulose. Hvorfor er cellulose svært at nedbryde?

Opgave 4:
Både sukrose, altså hvidt sukker, og stivelse hører til i gruppen af kulhydrater, som vi skal spise mest af, men det er meget sundere at spise ris og kartofler, end det er at spise sukkerknalder. Hvorfor er det sådan? Der kan være flere rigtige svar, og måske skal du også lede efter svar andre steder.

Proteiner

Proteiner er en meget divers gruppe af molekyler, der udfører mange forskellige opgaver og er fuldstændig essentielle for, at organismer kan leve. Proteiner er lange, foldede kæder af aminosyrer. Her kan du lære mere om disse fantastiske molekyler.

Aminosyrer

Aminosyrerne er proteiners mindste bestanddel. Der er mange forskellige, og de har forskellige egenskaber, men har en ens kemisk grundstruktur.

Før du ser videoen

Denne video er et godt sted at starte i emnet proteiner, men hvis du ikke allerede har set den, så se videoen ‘Velkommen til biokemi’ der giver en god ide om, hvorfor proteiner, og dermed aminosyrer, er så vigtige.

Når du har set og forstået videoen, så kan du gå videre og lære om, hvordan aminosyrer sættes sammen til polypeptider, og i sidste ende proteiner, i videoen ‘Polypeptider’.

Opgaver til aminosyrer

Multiple choice spørgsmål
Spørgsmål 1:
Hvilken en af disse stofgrupper skal du spise mest af?
a) Protein
b) Fedt
c) Kulhydrat
d) Ingen af delene – jeg skal spise lige meget af hver

Spørgsmål 2:
Hvilken en af disse er IKKE en essentiel aminosyre?
a) Tyrosin
b) Leucin
c) Lysin
d) Histidin

Spørgsmål 3:
Hvad er “et-bogstavs”-forkortelsen for tryptofan?
a) T
b) R
c) P
d) W

Spørgsmål 4:
Thr er forkortelsen for hvilken aminosyre?
a) Histidin
b) Lysin
c) Tryptofan
d) Threonin

Spørgsmål 5:
Hvad er forskellen på glycin og tryptofan?
a) Aminogruppen er anderledes i tryptofan
b) Carbonsyregruppen er anderledes i tryptofan
c) R-gruppen er forskellig i de to aminosyrer
d) Tryptofan er slet ikke en aminosyre

Problemopgaver
Opgave 1:
Oversæt det følgende polypeptid (som er en kæde af aminosyrer) til “tre-bogstavs”-forkortelsen og skriv aminosyrernes fulde navn:

MICQDK

Opgave 2:

Oversæt følgende polypeptid (som er en kæde af aminosyrer) til “et-bogstavs”-forkortelsen:

Alanin-Valin-Methionin-Isoleucin-Asparagin-Alanin-Arginin-Methionin

Opgave 3:
Kan man mon finde denne kæde af aminosyrer i virkeligheden, hvorfor/hvorfor ikke?

RQWSTMUKLICCCEPM

Opgave 4:
Hvad ville der ske, hvis du gennem længere tid kun spiste kost, der manglede én af de essentielle aminosyrer?

Opgave 5:
I denne opgave skal du på jagt. Rundt omkring i bøger og på internettet kan du finde aminosyrerne tegnet. Tegn aminosyrerne tryptofan, histidin og leucin. Angiv R-gruppen på hver af dine tegnede aminosyrer?

Proteiner

Proteiner er en meget divers gruppe af molekyler, der udfører mange forskellige opgaver og er fuldstændig essentielle for, at organismer kan leve. Proteiner er lange, foldede kæder af aminosyrer. Her kan du lære mere om disse fantastiske molekyler.

Polypeptider

Polypeptider er en kæde af aminosyrer sat sammen med såkaldte peptidbindinger, og polypeptider er forstadiet til proteiner. I denne video kan du lære, hvordan aminosyrerne sættes sammen til polypeptider.

Før du ser videoen

I denne video skal du bruge det, du ved om aminosyrer, så det er en god ide at have set videoen om netop dette emne.

Når du har set videoen

Når du har set og forstået videoen, kan du lære om forskellige typer proteiner. Se fx videoen om enzymer. Du kan også gå videre til et nyt biokemi-emne og lære om kulhydrater, nukleinsyrer eller lipider. Hvis du vil vide mere om, hvordan man går fra DNA-kode til protein-kode, så kan du se videoerne i emnet ‘Det Centrale Dogme‘. I videoen om translation får du en mere grundig viden om, hvordan ribosomet fungerer.

Opgaver til polypeptider

Multiple choice spørgsmål
Spørgsmål 1:
Hvad er et ribosom?
a) Noget, der holder sammen på DNA
b) En struktur, der kan oversætte DNA direkte til protein
c) En struktur, der samler aminosyrer til polypeptider
d) Den del af cellerne, hvor polypeptider foldes

Spørgsmål 2:
Hvordan er to aminosyrer forbundet i et polypeptid?
a) Med en peptidbinding
b) Med to peptidbindinger
c) Der er et ribosom mellem aminosyrerne.
d) Med cellelim

Spørgsmål 3:
Hvor mange aminosyrer er der i et polypeptid
a) Kun 1
b) Altid 2
c) Omtrent 100
d) Det er forskelligt, men som regel mere end 50

Problemopgaver
Opgave 1:
Er proteiner og polypeptider det samme? Hvis ikke, hvad er så forskellen?

Opgave 2:
Skitser et polypeptid

Opgave 3:
Skitser et protein

Opgave 4:
Hvor mange forskellige polypeptider, der er 5 aminosyrer lange, findes der?

Opgave 5:
Dette spørgsmål kan kræve at du finder informationer andre steder. Udover peptidbindinger, hvad holder så aminosyrer sammen i et protein?

Proteiner

Proteiner er en meget divers gruppe af molekyler, der udfører mange forskellige opgaver og er fuldstændig essentielle for, at organismer kan leve. Proteiner er lange, foldede kæder af aminosyrer. Her kan du lære mere om disse fantastiske molekyler.

Enzymer

Enzymer er proteiner, der katalyserer kemiske reaktioner, det vil sige, at de får dem til at forløbe hurtigere, end de ellers ville have gjort. Enzymer virker, fordi de har et eller flere steder, hvor substrater, altså de molekyler, der forbruges i reaktionen, kan passe ind og blive holdt fast til reaktionen er forløbet. Nogen kalder enzymer for kroppens små maskiner. Hvis du ser videoen kan du måske få en fornemmelse af, hvorfor de har fået det navn.

Før du ser videoen

Du vil få mest ud af videoen om enzymer, hvis du ved, hvad aminosyrer og proteiner er, så det kan anbefales, at du har set videoerne ‘Aminosyrer’ og ‘Polypeptider’. Derudover berører videoen også emnet kemiske reaktioner, hvorfor det kan være smart at sikre sig, at man har lidt styr på disse. Det kan du blandt andet få i videoerne i emnet ‘Basal Kemi’.

Når du har set videoen

Hvis du har lyst til at lære mere om enzymer, så kan du finde meget mere viden og mere uddybende forklaringer i Biotech Academys grundskoleprojekt ‘Enzymer: Kroppens Små Maskiner‘.

Opgaver til enzymer

Multiple choice spørgsmål
Spørgsmål 1:
Hvad er et enzym lavet af?
a) Et enzym består af nukleotider, der er sat sammen til DNA.
b) Et enzym er lavet af monosakkarider.
c) Et enzym er et ikke-foldet polypeptid.
d) Et enzym er et protein og består af aminosyrer.

Spørgsmål 2:
Hvad betyder ordet ’katalyse’?
a) At forhindre
b) At sætte i gang
c) At adskille
d) At samle

Spørgsmål 3:
Det er i en bestemt del af enzymet at katalysen sker, hvad hedder dette område?
a) Fokuspunktet
b) Det hemmelige site
c) Active site
d) Aminosyre

Spørgsmål 4:
Hvad er funktionen af laktase?
a) Laktase er et enzym, der bruges i lak til fx gulve.
b) Laktase katalyserer spaltningen af laktose til glukose og galaktose.
c) Laktase spalter fedt og man kan finde det i vaskepulver.
d) Laktase er et enzym, der gør at man får ondt i maven.

Problemopgaver
Opgave 1:
Forklar hvad det vil sige at katalysere en reaktion.

Opgave 2:
Hvad betyder ordet ’katalysator’? Hvorfor er et enzym en katalysator?

Opgave 3:
Et enzyms substrat passer som regel perfekt i enzymets active site. Hvad tror du, der sker hvis enzymet støder på et molekyle, der ikke er dets substrat, men ligner det rigtig meget?

Opgave 4:

Dette spørgsmål er svært og kræver, at du kigger dig om andre steder også. Et ribosom katalyserer dannelsen af en peptidbinding mellem to aminosyrer. Men ribosomet adskiller sig fra enzymer, fordi det udover aminosyrer også består af en anden type molekyler. Hvad består ribosomet også af? Hvad kaldes katalysatorer, der består af disse molekyler?

Nukleinsyrer

Nukleinsyrer er en gruppe af molekyler, der nogle gange er kendt som arvemateriale, og bl.a. omfatter molekylerne DNA og RNA. Nukleinsyrer består af forskellige typer strukturer skabt af nukleotider. Her kan du lære om denne fantastiske gruppe af molekyler, der indeholder opskriften på alt liv.

Nukleotider

Nukleotiderne er nukleinsyrernes mindste bestanddel. Det er vigtigt at forstå princippet bag disse, for at forstå, hvordan DNA og andre nukleinsyrer kan indeholde så meget genetisk information.

Før du ser videoen

Denne video er et godt sted at starte, men du kan se videoen ‘Velkommen til biokemi’ for at få et større overblik, inden du går i gang.

Når du har set videoen

Når du har set og forstået videoen, kan du gå videre og lære om, hvordan nukleotider kan sættes sammen i den struktur, vi kalder DNA. Netop det kan du lære om i videoen ‘Opbygningen af DNA’.

Opgaver til nukleotider

Multiple choice opgaver
Spørgsmål 1:
Hvad er forkortelsen for adenin?
a) T
b) A
c) C
d) G

Spørgsmål 2:
Hvilken en af disse hører IKKE til i DNA?
a) Adenin
b) Guanin
c) Uracil
d) Thymin

Spørgsmål 3:
Hvilken en af disse hører IKKE til i RNA?
a) Adenin
b) Guanin
c) Uracil
d) Thymin

Problemopgaver
Opgave 1:
Skitser strukturen af et nukleotid. Hvilken del er altid den samme, og hvilken del er forskellig i forskellige nukleotider?

Opgave 2:
Forestil dig, at du sætter nukleotider sammen til DNA eller RNA. Du har fire forskellige nukleotider at vælge mellem, og du skal lave en kæde, der består af 20 nukleotider. Spejlvendte sekvenser er ikke ens, dvs. at TACC ikke er det samme som CCAT. Hvor mange forskellige muligheder har du for at sammensætte kæden? Husk den skal være 20 nukleotider lang.

Opgave 3:
Dette er et sværere spørgsmål, som kræver at du finder oplysninger andre steder. Udover uracil er der også to andre ting, der gør RNA anderledes fra DNA, hvilke?

Nukleinsyrer

Nukleinsyrer er en gruppe af molekyler, der nogle gange er kendt som arvemateriale, og bl.a. omfatter molekylerne DNA og RNA. Nukleinsyrer består af forskellige typer strukturer skabt af nukleotider. Her kan du lære om denne fantastiske gruppe af molekyler, der indeholder opskriften på alt liv.

Opbygningen af DNA

Du har næsten helt sikkert hørt om DNA før. I denne video har du chancen for at lære, hvad det egentlig er.

Før du ser videoen

Før du ser videoen er det en rigtig god ide at have styr på, hvad nukleotider er. Det kan du finde ud af i videoen ‘Nukleotider’.

Når du har set videoen

Når du har set og forstået videoen, har du mange muligheder. Du kan begive dig længere ud i biokemiens verden og se videoerne om lipider, kulhydrater eller proteiner. Hvis du vil vide mere om, hvordan koden på DNA aflæses og bliver til en egenskab, kan du se videoerne i emnet ‘Det Centrale Dogme‘. Når nu du ved, hvad DNA er, er du også klar til at lære om, hvad kromosomer og gener er, og hvordan egenskaber arves. Alt dette kan du lære om i emnet ‘Genetik‘. Endelig kan du også lære om, hvordan man kan arbejde med DNA i bioteknologien ved at se videoen om PCR i emnet ‘Eksperimentelt Arbejde‘.

Opgaver til opbygningen af DNA

Multiple choice spørgsmål
Spørgsmål 1:
Hvad hedder den form DNA har?
a) Dobbelthelix
b) Dobbeltspiral
c) Fletning
d) Den har ikke noget navn, den er bare snoet stige

Spørgsmål 2:
Hvad er et gen? (Vælg det mest rigtige)
a) Gener bestemmer kun hårfarve, øjenfarve og hudfarve.
b) En kort sekvens af basepar, der ligger for sig selv i midten af en celle.
c) Det er synonymt med DNA.
d) En lang række af basepar på DNA, der koder for en bestemt egenskab i form af et protein.

Spørgsmål 3:
Hvad menes der med ordet base i forbindelse med DNA?
a) Baserne er noget, der stabiliserer cellen, så den ikke falder sammen.
b) Baserne flyder rundt i midten af cellen og afkoder DNA.
c) Det er den del af nukleotiderne, der varierer.
d) DNA er en syre, og baserne holder pH neutralt inde i cellerne.

Problemopgaver
Opgave 1:
Skriv den komplementære sekvens til denne sekvens:

TAGCTTAGCTGA

Opgave 2:
Tegn DNA og navngiv de forskellige dele:

Opgave 3:
I en DNA-prøve er der fundet 17% thymin og 33% cytosin. Hvor meget guanin og adenin er der i prøven?

Opgave 4:
Forklar hvorfor DNA kan indeholde så meget information på så lidt plads.

Opgave 5:
Hvordan kommer koden på DNA til udtryk i virkeligheden? Du behøver ikke forklare processen i detaljer, men prøv at skitsere hvordan koden bliver oversat. Hint: se nogle af videoerne i emnet ’Det Centrale Dogme’.

Lipider

Lipid er egentlig bare et synonym med fedt, men det beskriver en meget divers gruppe af molekyler, der spiller store roller i livets funktion. I disse videoer kan du møde nogle typer lipider, og blive klogere på lipider og deres funktion generelt.

Triglycerider

Triglycerider er en almindelig type lipider, der består af glycerol og fedtsyrer. I denne video lærer du om, hvordan kroppen opbevarer energi og om forskellige typer fedtsyrer.

Før du ser videoen

Videoen er et godt sted at starte, men du kan se videoen ‘Velkommen til biokemi’ for at få et større overblik, inden du går i gang.

Når du har set videoen

Når du har set og forstået videoen kan du vælge at lære mere om lipider i videoen ‘Fosforlipider’ eller du kan kaste dig ud i de andre biokemi-emner kulhydrater, nukleinsyrer og proteiner.

Opgaver til triglycerider

Multiple choice spørgsmål:

Spørgsmål 1:
Hvad er forskellen på fedt og lipid?
a) Lipider er sundere end fedt.
b) Fedt er det man spiser, lipid er det kroppen laver.
c) Fedt er et bestemt molekyle, lipid dækker over forskellige molekyler.
d) Ingenting, de to er synonymer/det samme.

Spørgsmål 2:
Hvad sker der, når du blander lipider i vand?
a) Vand og lipider blandes.
b) Vand og lipider kan ikke blandes, de forbliver adskilt.
c) Du får sæbe ud af det.
d) Det hele bliver til fedt.

Spørgsmål 3:
Hvorfor gemmer kroppen energi i form af triglycerider og ikke fx kulhydrater? (Kroppen gør begge dele, men det primære energilager er triglycerider)
a) Triglycerider indeholder mere energi pr. gram end kulhydrater.
b) Kroppen er ikke selv i stand til at opbygge kulhydrater og proteiner.
c) Det er så vi lettere kan se, hvornår vi har spist for meget.
d) Der er slet ikke nogen energi at hente i kulhydrater og proteiner.

Problemopgaver

Opgave 1:
Tegn et triglycerid og navngiv de forskellige dele:

Opgave 2:
Hvorfor er triglycerider en del af den gruppe, der kaldes fedt/lipider?

Opgave 3:
Hvad er den sundhedsmæssige forskel på mættede fedtsyrer, umættede fedtsyrer og transfedtsyrer?

Opgave 4:
Dette er et svært spørgsmål, der kræver ekstra viden. Hvad er den kemiske forskel på mættede fedtsyrer, umættede fedtsyrer og transfedtsyrer?

Lipider

Lipid er egentlig bare et synonym med fedt, men det beskriver en meget divers gruppe af molekyler, der spiller store roller i livets funktion. I disse videoer kan du møde nogle typer lipider, og blive klogere på lipider og deres funktion generelt.

Fosforlipider

Fosforlipider er en ekstremt vigtig type lipider, der især bruges i den membran, der adskiller en celle fra dens omgivelser.

Før du ser videoen

Før du ser videoen kan det være en god ide at have set videoen om triglycerider, der en mere simpel type lipid.

Når du har set videoen

Når du har set og forstået videoen kan du give dig i kast med proteiner, nukleinsyrer eller måske kulhydrater. Hvis du har lyst til at vide mere om, hvorfor cellemembranen, og dermed fosforlipider er så vigtige, så kan du se videoerne i emnet ‘Neurologi‘.

Opgaver til fosforlipider

Multiple choice spørgsmål

Spørgsmål 1:
Hvad betyder hydrofob?
a) At noget suger vand.
b) Nogle dele kan opløses i vand, andre kan ikke.
c) Kan opløses i vand.
d) Kan ikke opløses i vand.

Spørgsmål 2:
Hvad betyder hydrofil?
a) At noget suger vand.
b) Nogle dele kan opløses i vand, andre kan ikke.
c) Kan opløses i vand.
d) Kan ikke opløses i vand.

Spørgsmål 3:
Hvad betyder amfifil?
a) At noget suger vand.
b) Nogle dele kan opløses i vand, andre kan ikke.
c) Kan opløses i vand.
d) Kan ikke opløses i vand.

Problemopgaver

Opgave 1:
Tegn et fosforlipid og navngiv de forskellige dele.

Opgave 2:
Hvorfor er fosforlipider en del af gruppen kaldet fedt eller lipider?

Opgave 3:
Tegn en cellemembran. Hvor er fosforlipiderne og forklar deres funktion.

BioStriben er udarbejdet af Pernille Ott Frendorf, Emma Holsey Kristiansen, Alexandra L. Zahid og Anders Ellegaard.

null

Pernille læser til daglig til civilingeniør i Bioteknologi.

Læs mere om Pernille her.

Pernille Ott Frendorf

null

Emma læser til daglig til civilingeniør i Bioteknologi.

Læs mere om Emma her.

Emma Holsey Kristiansen

null

Alexandra læser til daglig til civilingeniør i Bioteknologi.

Læs mere om Alexandra her.

Alexandra L. Zahid

null

Anders læser til daglig til civilingeniør i Bioteknologi.

Læs mere om Anders her.

Anders Ellegaard

null

Cecilie Amalie Neijendam Thystrup

Cecilie læser til dagligt på DTU sin bachelor i Teknisk Biomedicin.

Du kan læse mere om Cecilie her.