Grundskolevideoer (Biostriben)

Herunder finder du videoer, som er målrettet grundskolen. Disse videoer berører emnerne biokemi, fotosyntesen, genetik og mange flere. Til alle videoerne er der knyttet spørgsmål som kan få eleverne til at tænke videre over emnerne.

Udover disse videoer ligger der også et nyt projekt om enzymer som er målrettet grundskolen. Mere information følger.

  • Biokemi

    Proteiner

    Proteiner er en meget divers gruppe af molekyler, der udfører mange forskellige opgaver og er fuldstændig essentielle for, at organismer kan leve. Proteiner er lange, foldede kæder af aminosyrer. Her kan du lære mere om disse fantastiske molekyler.

    Aminosyrer

    Aminosyrerne er proteiners mindste bestanddel. Der er mange forskellige, og de har forskellige egenskaber, men har en ens kemisk grundstruktur.

    Før du ser videoen

    Denne video er et godt sted at starte i emnet proteiner, men hvis du ikke allerede har set den, så se videoen ‘Velkommen til biokemi’ der giver en god ide om, hvorfor proteiner, og dermed aminosyrer, er så vigtige.

    Når du har set og forstået videoen, så kan du gå videre og lære om, hvordan aminosyrer sættes sammen til polypeptider, og i sidste ende proteiner, i videoen ‘Polypeptider’.

    Opgaver til aminosyrer

    Multiple choice spørgsmål
    Spørgsmål 1:
    Hvilken en af disse stofgrupper skal du spise mest af?
    a) Protein
    b) Fedt
    c) Kulhydrat
    d) Ingen af delene – jeg skal spise lige meget af hver

    Spørgsmål 2:
    Hvilken en af disse er IKKE en essentiel aminosyre?
    a) Tyrosin
    b) Leucin
    c) Lysin
    d) Histidin

    Spørgsmål 3:
    Hvad er “et-bogstavs”-forkortelsen for tryptofan?
    a) T
    b) R
    c) P
    d) W

    Spørgsmål 4:
    Thr er forkortelsen for hvilken aminosyre?
    a) Histidin
    b) Lysin
    c) Tryptofan
    d) Threonin

    Spørgsmål 5:
    Hvad er forskellen på glycin og tryptofan?
    a) Aminogruppen er anderledes i tryptofan
    b) Carbonsyregruppen er anderledes i tryptofan
    c) R-gruppen er forskellig i de to aminosyrer
    d) Tryptofan er slet ikke en aminosyre

    Problemopgaver

    Opgave 1:
    Oversæt det følgende polypeptid (som er en kæde af aminosyrer) til “tre-bogstavs”-forkortelsen og skriv aminosyrernes fulde navn:

    MICQDK

    Opgave 2:

    Oversæt følgende polypeptid (som er en kæde af aminosyrer) til “et-bogstavs”-forkortelsen:

    Alanin-Valin-Methionin-Isoleucin-Asparagin-Alanin-Arginin-Methionin

    Opgave 3:
    Kan man mon finde denne kæde af aminosyrer i virkeligheden, hvorfor/hvorfor ikke?

    RQWSTMUKLICCCEPM

    Opgave 4:
    Hvad ville der ske, hvis du gennem længere tid kun spiste kost, der manglede én af de essentielle aminosyrer?

    Opgave 5:
    I denne opgave skal du på jagt. Rundt omkring i bøger og på internettet kan du finde aminosyrerne tegnet. Tegn aminosyrerne tryptofan, histidin og leucin. Angiv R-gruppen på hver af dine tegnede aminosyrer?

    Proteiner

    Proteiner er en meget divers gruppe af molekyler, der udfører mange forskellige opgaver og er fuldstændig essentielle for, at organismer kan leve. Proteiner er lange, foldede kæder af aminosyrer. Her kan du lære mere om disse fantastiske molekyler.

    Polypeptider

    Polypeptider er en kæde af aminosyrer sat sammen med såkaldte peptidbindinger, og polypeptider er forstadiet til proteiner. I denne video kan du lære, hvordan aminosyrerne sættes sammen til polypeptider.

    Før du ser videoen

    I denne video skal du bruge det, du ved om aminosyrer, så det er en god ide at have set videoen om netop dette emne.

    Når du har set videoen

    Når du har set og forstået videoen, kan du lære om forskellige typer proteiner. Se fx videoen om enzymer. Du kan også gå videre til et nyt biokemi-emne og lære om kulhydrater, nukleinsyrer eller lipider. Hvis du vil vide mere om, hvordan man går fra DNA-kode til protein-kode, så kan du se videoerne i emnet ‘Det Centrale Dogme‘. I videoen om translation får du en mere grundig viden om, hvordan ribosomet fungerer.

    Opgaver til polypeptider

    Multiple choice spørgsmål
    Spørgsmål 1:
    Hvad er et ribosom?
    a) Noget, der holder sammen på DNA
    b) En struktur, der kan oversætte DNA direkte til protein
    c) En struktur, der samler aminosyrer til polypeptider
    d) Den del af cellerne, hvor polypeptider foldes

    Spørgsmål 2:
    Hvordan er to aminosyrer forbundet i et polypeptid?
    a) Med en peptidbinding
    b) Med to peptidbindinger
    c) Der er et ribosom mellem aminosyrerne.
    d) Med cellelim

    Spørgsmål 3:
    Hvor mange aminosyrer er der i et polypeptid
    a) Kun 1
    b) Altid 2
    c) Omtrent 100
    d) Det er forskelligt, men som regel mere end 50

    Problemopgaver

    Opgave 1:
    Er proteiner og polypeptider det samme? Hvis ikke, hvad er så forskellen?

    Opgave 2:
    Skitsér et polypeptid

    Opgave 3:
    Skitsér et protein

    Opgave 4:
    Hvor mange forskellige polypeptider, der er 5 aminosyrer lange, findes der?

    Opgave 5:
    Dette spørgsmål kan kræve at du finder informationer andre steder. Udover peptidbindinger, hvad holder så aminosyrer sammen i et protein?

    Proteiner

    Proteiner er en meget divers gruppe af molekyler, der udfører mange forskellige opgaver og er fuldstændig essentielle for, at organismer kan leve. Proteiner er lange, foldede kæder af aminosyrer. Her kan du lære mere om disse fantastiske molekyler.

    Enzymer

    Enzymer er proteiner, der katalyserer kemiske reaktioner, det vil sige, at de får dem til at forløbe hurtigere, end de ellers ville have gjort. Enzymer virker, fordi de har et eller flere steder, hvor substrater, altså de molekyler, der forbruges i reaktionen, kan passe ind og blive holdt fast til reaktionen er forløbet. Nogen kalder enzymer for kroppens små maskiner. Hvis du ser videoen kan du måske få en fornemmelse af, hvorfor de har fået det navn.

    Før du ser videoen

    Du vil få mest ud af videoen om enzymer, hvis du ved, hvad aminosyrer og proteiner er, så det kan anbefales, at du har set videoerne ‘Aminosyrer’ og ‘Polypeptider’. Derudover berører videoen også emnet kemiske reaktioner, hvorfor det kan være smart at sikre sig, at man har lidt styr på disse. Det kan du blandt andet få i videoerne i emnet ‘Basal Kemi’.

    Når du har set videoen

    Hvis du har lyst til at lære mere om enzymer, så kan du finde meget mere viden og mere uddybende forklaringer i Biotech Academys grundskoleprojekt ‘Enzymer: Kroppens Små Maskiner‘.

    Opgaver til enzymer

    Multiple choice spørgsmål
    Spørgsmål 1:
    Hvad er et enzym lavet af?
    a) Et enzym består af nukleotider, der er sat sammen til DNA.
    b) Et enzym er lavet af monosakkarider.
    c) Et enzym er et ikke-foldet polypeptid.
    d) Et enzym er et protein og består af aminosyrer.

    Spørgsmål 2:
    Hvad betyder ordet ’katalyse’?
    a) At forhindre
    b) At sætte i gang
    c) At adskille
    d) At samle

    Spørgsmål 3:
    Det er i en bestemt del af enzymet at katalysen sker, hvad hedder dette område?
    a) Fokuspunktet
    b) Det hemmelige site
    c) Active site
    d) Aminosyre

    Spørgsmål 4:
    Hvad er funktionen af laktase?
    a) Laktase er et enzym, der bruges i lak til fx gulve.
    b) Laktase katalyserer spaltningen af laktose til glukose og galaktose.
    c) Laktase spalter fedt og man kan finde det i vaskepulver.
    d) Laktase er et enzym, der gør at man får ondt i maven.

    Problemopgaver

    Opgave 1:
    Forklar hvad det vil sige at katalysere en reaktion.

    Opgave 2:
    Hvad betyder ordet ’katalysator’? Hvorfor er et enzym en katalysator?

    Opgave 3:
    Et enzyms substrat passer som regel perfekt i enzymets active site. Hvad tror du, der sker hvis enzymet støder på et molekyle, der ikke er dets substrat, men ligner det rigtig meget?

    Opgave 4:

    Dette spørgsmål er svært og kræver, at du kigger dig om andre steder også. Et ribosom katalyserer dannelsen af en peptidbinding mellem to aminosyrer. Men ribosomet adskiller sig fra enzymer, fordi det udover aminosyrer også består af en anden type molekyler. Hvad består ribosomet også af? Hvad kaldes katalysatorer, der består af disse molekyler?

    Nukleinsyrer

    Nukleinsyrer er en gruppe af molekyler, der nogle gange er kendt som arvemateriale, og bl.a. omfatter molekylerne DNA og RNA. Nukleinsyrer består af forskellige typer strukturer skabt af nukleotider. Her kan du lære om denne fantastiske gruppe af molekyler, der indeholder opskriften på alt liv.

    Nukleotider

    Nukleotiderne er nukleinsyrernes mindste bestanddel. Det er vigtigt at forstå princippet bag disse, for at forstå, hvordan DNA og andre nukleinsyrer kan indeholde så meget genetisk information.

    Før du ser videoen

    Denne video er et godt sted at starte, men du kan se videoen ‘Velkommen til biokemi’ for at få et større overblik, inden du går i gang.

    Når du har set videoen

    Når du har set og forstået videoen, kan du gå videre og lære om, hvordan nukleotider kan sættes sammen i den struktur, vi kalder DNA. Netop det kan du lære om i videoen ‘Opbygningen af DNA’.

    Opgaver til nukleotider

    Multiple choice opgaver
    Spørgsmål 1:
    Hvad er forkortelsen for adenin?
    a) T
    b) A
    c) C
    d) G

    Spørgsmål 2:
    Hvilken en af disse hører IKKE til i DNA?
    a) Adenin
    b) Guanin
    c) Uracil
    d) Thymin

    Spørgsmål 3:
    Hvilken en af disse hører IKKE til i RNA?
    a) Adenin
    b) Guanin
    c) Uracil
    d) Thymin

    Problemopgaver

    Opgave 1:
    Skitser strukturen af et nukleotid. Hvilken del er altid den samme, og hvilken del er forskellig i forskellige nukleotider?

    Opgave 2:
    Forestil dig, at du sætter nukleotider sammen til DNA eller RNA. Du har fire forskellige nukleotider at vælge mellem, og du skal lave en kæde, der består af 20 nukleotider. Spejlvendte sekvenser er ikke ens, dvs. at TACC ikke er det samme som CCAT. Hvor mange forskellige muligheder har du for at sammensætte kæden? Husk den skal være 20 nukleotider lang.

    Opgave 3:
    Dette er et sværere spørgsmål, som kræver at du finder oplysninger andre steder. Udover uracil er der også to andre ting, der gør RNA anderledes fra DNA, hvilke?

    Nukleinsyrer

    Nukleinsyrer er en gruppe af molekyler, der nogle gange er kendt som arvemateriale, og bl.a. omfatter molekylerne DNA og RNA. Nukleinsyrer består af forskellige typer strukturer skabt af nukleotider. Her kan du lære om denne fantastiske gruppe af molekyler, der indeholder opskriften på alt liv.

    Opbygningen af DNA

    Du har næsten helt sikkert hørt om DNA før. I denne video har du chancen for at lære, hvad det egentlig er.

    Før du ser videoen

    Før du ser videoen er det en rigtig god ide at have styr på, hvad nukleotider er. Det kan du finde ud af i videoen ‘Nukleotider’.

    Når du har set videoen

    Når du har set og forstået videoen, har du mange muligheder. Du kan begive dig længere ud i biokemiens verden og se videoerne om lipider, kulhydrater eller proteiner. Hvis du vil vide mere om, hvordan koden på DNA aflæses og bliver til en egenskab, kan du se videoerne i emnet ‘Det Centrale Dogme‘. Når nu du ved, hvad DNA er, er du også klar til at lære om, hvad kromosomer og gener er, og hvordan egenskaber arves. Alt dette kan du lære om i emnet ‘Genetik‘. Endelig kan du også lære om, hvordan man kan arbejde med DNA i bioteknologien ved at se videoen om PCR i emnet ‘Eksperimentelt Arbejde‘.

    Opgaver til opbygningen af DNA

    Multiple choice spørgsmål
    Spørgsmål 1:
    Hvad hedder den form DNA har?
    a) Dobbelthelix
    b) Dobbeltspiral
    c) Fletning
    d) Den har ikke noget navn, den er bare snoet stige

    Spørgsmål 2:
    Hvad er et gen? (Vælg det mest rigtige)
    a) Gener bestemmer kun hårfarve, øjenfarve og hudfarve.
    b) En kort sekvens af basepar, der ligger for sig selv i midten af en celle.
    c) Det er synonymt med DNA.
    d) En lang række af basepar på DNA, der koder for en bestemt egenskab i form af et protein.

    Spørgsmål 3:
    Hvad menes der med ordet base i forbindelse med DNA?
    a) Baserne er noget, der stabiliserer cellen, så den ikke falder sammen.
    b) Baserne flyder rundt i midten af cellen og afkoder DNA.
    c) Det er den del af nukleotiderne, der varierer.
    d) DNA er en syre, og baserne holder pH neutralt inde i cellerne.

    Problemopgaver

    Opgave 1:
    Skriv den komplementære sekvens til denne sekvens:

    TAGCTTAGCTGA

    Opgave 2:
    Tegn DNA og navngiv de forskellige dele:

    Opgave 3:
    I en DNA-prøve er der fundet 17% thymin og 33% cytosin. Hvor meget guanin og adenin er der i prøven?

    Opgave 4:
    Forklar hvorfor DNA kan indeholde så meget information på så lidt plads.

    Opgave 5:
    Hvordan kommer koden på DNA til udtryk i virkeligheden? Du behøver ikke forklare processen i detaljer, men prøv at skitsere hvordan koden bliver oversat. Hint: se nogle af videoerne i emnet ’Det Centrale Dogme’.

  • Det Centrale Dogme

    Det centrale dogme er en af de grundlæggende læresætninger inden for molekylær biologi. Dogmet forklarer, hvordan informationen, der indeholdes i generne, bevæges fra et biologisk stof til et andet. Du vælger den video, du vil se, i menuen til venstre.

    Herunder kan du se en video, som giver et overblik over det centrale dogme og hvilke processer i cellen, der indgår.

  • Fotosyntesen

    I dette modul får du en introduktion til fotosyntesen. Fotosyntesen er den proces, hvorved planter omdanner vand og kuldioxid til glukose og oxygen ved hjælp af energi fra solens lys. Denne egenskab er helt essentiel for livet her på Jorden, fordi den glukose, som planterne producerer, danner energigrundlaget for levende organismer. Du vælger den video, du vil se, i menuen til venstre.

    Introduktion til fotosyntesen

    Denne video giver dig en introduktion til de kemiske processer, som ligger til grund for fotosyntesen.

    Før du ser videoen

    Det er en fordel at have kendskab til basal kemisk notation, før du ser denne video.

    Når du har set videoen

    Opgaver til Introduktion til fotosyntesen

    1. Hvor mange reaktioner består fotosyntesen af?
      1. En
      2. To
      3. Mange
    2. Hvor foregår lysprocesserne?
      1. I cytoplasmaet
      2. I cellekernen
      3. I thylakoidmembranen i kloroplasterne
    3. Hvor foregår de lys-uafhængige processer?
      1. I mitokondrierne
      2. I stroma i kloroplasterne
      3. I det endoplasmatiske retikulum
    4. Hvilken rolle har H2O i fotosyntesen?
      1. Reaktant
      2. Produkt
      3. Begge
    5. Hvilket molekyle dannes i lysprocesserne, som skal bruges i de lys-uafhængige processer?
      1. NADPH
      2. H2O
      3. CO2
    6. Kan der i fotosyntesen dannes andre produkter end glukose?
    7. Dannes der noget overskud af kemisk energi i fotosyntesen, og hvorfor ja/nej?
  • Genetik

    I emnet genetik kan du lære om gener og om nedarvning af genetisk information. Det er her du lærer at få styr på forskellene mellem de mange begreber, der knytter sig til genetikken. Det er også her du lærer om de grundlæggende regler for, hvordan genetisk information videregives til nye generationer. Du vælger den video, du vil se, i menuen til venstre.

    DNA, Kromosomer & Gener

    Det kan nogle gange være svært at skelne mellem begreberne DNA, kromosomer og gener. I denne video vil du få en forklaring på, hvad de forskellige begreber dækker over og hvordan de hænger sammen.

    Før du ser videoen

    Før du ser videoen kan de være en god ide at kende til nukleotider og DNA fra ‘Biokemi‘.

    Når du har set videoen

    Har du styr på DNA, kromosomer og gener? Så er det tid til at kæde det sammen med, hvordan genetisk information nedarves, hvilket er temaet i de to videoer om Gregor Mendels genetik. Dem finder du i menuen øverst til højre.

    Opgaver til DNA, kromosomer og gener

    Multiple choice spørgsmål (Vælg de mest rigtige svar)

    Spørgsmål 1:
    Hvad er et gen?
    a) En organel i cellen.
    b) Den mindste byggeklods i DNA.
    c) En bestemt sekvens af baser, der koder for et protein.
    d) En meget lang DNA-streng, der er viklet tæt sammen omkring proteiner.

    Spørgsmål 2:
    Hvor befinder et gen sig?
    a) Ved siden af DNA.
    b) Udenfor cellekernen i eukaryoter.
    c) Inde i cellekernen i eukaryoter.
    d) Inde i cellekernen på DNA.

    Spørgsmål 3:
    Hvor mange gener har mennesker?
    a) 4.
    b) 46.
    c) Cirka 20000.
    d) Mange flere end 20000.

    Spørgsmål 4:
    Hvad er et kromosom?
    a) Et stykke DNA sekvens.
    b) Den mindste byggeklods i DNA.
    c) Det er fuldstændigt det samme som DNA.
    d) Det er en lang DNA-streng, der er viklet tæt sammen omkring proteiner.

    Spørgsmål 5:
    Hvor finder man et kromosom i eukaryoter?
    a) Ved siden af DNA.
    b) Udenfor cellekernen.
    c) Inde i cellekernen.
    d) Inde i cellekernen på DNA.

    Spørgsmål 6:
    Hvor mange kromosomer har mennesker?
    a) 4.
    b) 46.
    c) Cirka 20.000.
    d) Mange flere end 20.000.

    Problemopgaver

    Opgave 1:
    Forklar forskellen mellem kromosom og kromatid.

    Opgave 2:
    Tegn et nukleotid. Hvilke dele består et nukleotid af? Hvilken del af et nukleotid varierer?

    Opgave 3:
    Skitser strukturen af DNA. Hvor sidder nukleotiderne? Hvor mange og hvilke baser er der? Hvad er en dobbelthelix?

    Opgave 4:
    Sorter disse efter størrelse: DNA, Nukleotid, Kromosom, Base, Gen.

    Gregor Mendel & Arvelighed

    Man har længe vidst at træk bliver nedarvet fra forældre til afkom, men uden at kende den egentlige årsag. I denne video vil du høre om, hvordan Gregor Mendel fandt på en teori om nedarvning, og om hvordan han kunne påvise teorien ved brug af nogle simple forsøg med ærteplanter.

    Før du ser videoen

    Hvis du har styr på DNA, kromosomer og gener, så er denne video et rigtigt godt sted at starte på genetikken.

    Når du har set videoen

    På baggrund af sine forsøg opstillede Mendel to love, som du kan lære om i den næste video. Det er dog vigtigt, at du har forstået denne video først.

    Opgaver til Gregor Mendel og arvelighed

    Multiple choice spørgsmål

    Spørgsmål 1:
    Hvad hedder forældregenerationen?
    a) F.
    b) F1.
    c) P.
    d) P1.

    Spørgsmål 2:
    Hvad hedder den første generation af afkom?
    a) F.
    b) F1.
    c) P.
    d) P1.

    Spørgsmål 3:
    Hvad er et monohybrideksperiment?
    a) Når man lader en plante bestøve sig selv.
    b) Når man krydser to rene stammer med hver sit træk i en karakter.
    c) Når man deler generne i en plante i to.
    d) Når man krydser to planter med samme træk.

    Problemopgaver

    Opgave 1:
    Hvad er forskellen på træk og karakter?

    Opgave 2:
    Bliver afkommets træk en blanding af forældrenens? Forklar.

    Opgave 3:
    Hvad er homologe kromosomer? (Hint: Se vidoen om DNA, Kromosomer og Gener)

    Opgave 4:
    Hvorfor får afkommet kun 1 af den ene forældres ‘nedarvningsenheder’, og hvorfor bidrager forældrene ligeligt?

    Mendels Love

    På baggrund af alle hans eksperimenter med ærteplanter, fremsagde Gregor Mendel to love, som angiver hvordan træk nedarves. I denne video vil du lære nogle gode begreber inden for genetik og få en gennemgang af Mendels love.

    Når du har set videoen

    Hvis du har styr på begreberne og koncepterne i videoen, har du fået et godt indblik i genetikkens verden. Nu kan du kaste dig ud i et af BioStribens andre spændende emner.

    Opgaver til Mendels love

    Multiple choice spørgsmål

    Spørgsmål 1:
    Hvad er alleler?
    a) Variationer af et gen.
    b) Udtrykket af et gen.
    c) Farverne grøn og gul.
    d) Rene stammer.

    Spørgsmål 2:
    Hvad betyder genotype?
    a) Hvordan generne kommer til udtryk.
    b) Det er antallet af kopier af et gen.
    c) Det er variationer af et gen.
    d) Det er hvilke alleler en organisme har.

    Spørgsmål 3:
    Hvad betyder fænotype?
    a) Det er variationer i et gen?
    b) Det er kun farverne grøn og gul?
    c) Det er hvilket træk, der følger af genotypen?
    d) Det er beskrivelsen af hvilket gen, der er dominant og recessivt?

    Spørgsmål 4:
    Hvis man krydser en ren stamme med genotype GG med en ren stamme med genotype gg, hvilket afkom får man så?
    a) Alt afkom er Gg.
    b) Alt afkom er GG.
    c) Ud af 4 afkom er der 1 GG, 2 Gg, og 1 gg.
    d) Det kan man ikke sige på forhånd.

    Problemopgaver

    Opgave 1:
    Forklar begreberne dominant og recessivt.

    Opgave 2:
    Forklar Mendels første lov. Hvordan bruger du Mendels første lov, når du forudsiger genotypen af afkommet af to rene stammer i et monohybrideksperiment?

    Opgave 3:
    Forklar Mendels anden lov. Hvordan bruger du Mendels anden lov, når du forudsiger genotypen af afkommet af to rene stammer i et eksperiment, hvor flere forskellige træk indgår?

    Opgave 4:
    G koder for grønne ærter og er dominant over g, som koder for gule ærter. R koder for runde ærter og er dominant over g, som koder for rynkede ærter. En stamme med genotype GGRR krydses med en med genotype ggrr, hvad er den teoretiske fordeling af genotyperne i 16 planter af afkommet af denne krydsning? Hvilken fænotype har de?

    Opgave 5:
    To tilfældige planter blandt F1 i opgaven ovenfor krydses. Hvad er den teoretiske fordeling af genotyper i F2, hvis der er 16 planter? Hvad er deres fænotyper?

    Opgave 6:
    Er der forskelle på afkommet af et kryds mellem GGRR og ggrr og et kryds mellem GGrr og ggRR?

    Opgave 7:
    Hvad er den teoretiske fordeling af genotyper og fænotyper i et kryds mellem GgRR og ggRr?

    Opgave 8:
    Denne opgave kan godt tage langt tid at lave. G koder for grønne ærter og er dominant over g, som koder for gule ærter. R koder for runde ærter og er dominant over g, som koder for rynkede ærter. H koder for en høj ærteplante or er dominant over h, der koder for en lav ærteplante. Du krydser GGRRHH med ggrrhh (generation P), hvad er fordelingen af genotyper og fænotyper i afkommet (generation F1)? Du krydser nu to to planter fra F1. Hvad er fordelingen af genotyper og fænotyper i F2?

    Introduktion til genetik

    Har du nogensinde tænkt over, hvordan vi arver egenskaber, som eksempelvis øjenfarve, fra vores forældre? Bliv klogere på netop det i denne video, der giver en introduktion til genetik.

    Før du ser videoen

    Denne video giver dig en introduktion til genetik, og du behøver således ikke at have forudgående kendskab til feltet. Det vil dog være en fordel at kende en smule til, hvad gener er.

    Når du har set videoen

    Efter du har set denne video, kan du lære mere om forskellige begreber inden for genetik ved at se nogle af de andre videoer i menuen til højre.

    Opgaver til Introduktion til genetik

    Spørgsmål 1:
    Hvad er en allel?
    a) Et gen
    b) Én kopi af et gen
    c) En fællesbetegnelse for alle typer nedarvning

    Spørgsmål 2:
    Hvad er en genotype?
    a) De alleler, der findes for et gen
    b) Genet
    c) Hvordan genet bliver udtrykt – f.eks. om det giver blå eller brune øjne

    Spørgsmål 3:
    Hvad er en fænotype?
    a) De alleler, der findes for et gen
    b) Genet
    c) Hvordan genet bliver udtrykt – f.eks. om det giver blå eller brune øjne

    Spørgsmål 4:
    Hvor mange alleler får man normalt fra sine forældre?
    a) 2 fra forælder nr. 1
    b) 1 fra forælder nr. 1 og 1 fra forælder nr. 2
    c) 2 fra forælder nr. 2

    Spørgsmål 5:
    Hvad er forskellen på en heterozygot og en homozygot genotype?
    a) En heterozygot genotype er to forskellige alleler, og en homozygot
    genotype er to af de samme alleler
    b) En heterozygot genotype er to af de samme alleler, og en homozygot
    genotype er to forskellige alleler
    c) En heterozygot genotype er den omvendte genotype af en homozygot
    genotype

    Spørgsmål 6:
    Tegn et krydsningsskema mellem genotyperne B b og B b, som er til genet for øjenfarve. Hvis de to genotyper får fire børn, hvilke genotyper og fænotyper får de så?

    Spørgsmål 7:
    Hvad er forskellen på dominant og recessiv nedarvning af alleler?

    Spørgsmål 8:
    Hvilken betydning har en recessiv allel i en heterozygot genotype?

  • Mikrobiologi

    Mikrobiologi handler om biologi på celleniveau. Her kan du lære om naturens mindste levende organismer og de fantastiske mekanismer, der får det hele til at fungere. Hvis du nogensinde har tænkt over, hvad en bakterie eller en virus egentlig er, så er dette det helt rigtige sted at finde svaret. Du vælger den video, du vil se, i menuen til venstre.
     

    Prokaryoter

    Vi skelner især mellem to typer organismer, prokaryoter og eukaryoter. Prokaryoterne, som du kan lære om her omfatter bl.a. bakterier og er som regel mere simple end eukaryoterne. Derfor er prokaryoter også et rigtig godt sted at starte at lære om mikrobiologi.

    Prokaryoters Opbygning

    Hvad er der inde i en bakterie? Det får du svaret på her.

    Før du ser videoen

    For at få en rigtig god forståelse for mikrobiologi, er det en rigtig god ide at man forstår Det Centrale Dogme samt de biokemiske molekyler celler består af.

    Når du har set videoen

    Der er masser at lære om prokaryoter endnu. Hvis du har set og forstået videoen, kan du trygt fortsætte med videoerne i menuen til højre.

    Opgaver til prokaryoters opbygning

    Multiple choice spørgsmål

    Spørgsmål 1:
    Hvad er ribosomernes funktion?
    a) De driver flagella.
    b) De holder DNA på plads.
    c) De udfører proteinsyntese (translation).
    d) De stabiliserer cytosolet.

    Spørgsmål 2:
    Hvad er cytosol?
    a) Det er den væske, der er inde i cellerne.
    b) Det er et slimet lag omkring bakterien.
    c) Det er det område, hvor DNA er i cellen.
    d) Det er synonym med cellekerne.

    Spørgsmål 3:
    Hvad er nukleoid?
    a) Det er den væske, der er inde i cellerne.
    b) Det er et slimet lag omkring bakterien.
    c) Det er det område, hvor DNA er i cellen.
    d) Det er synonym med cellekerne.

    Spørgsmål 4:
    Hvad er kapslen for noget?
    a) Det er den væske, der er inde i cellerne.
    b) Det er et slimet lag omkring bakterien.
    c) Det er det område, hvor DNA er i cellen.
    d) Det er synonym med cellekerne.

    Problemopgaver

    Opgave 1:
    Hvad er den største forskel på prokaryoter og eukaryoter?

    Opgave 2:
    Tegn og beskriv hvordan en bakterie kan bevæge sig.

    Opgave 3:
    Tegn en bakteriecelle. Den skal have følgende ting: indre membran, cellevæg, ydre membran, kapsel, ribosomer og DNA.

    Opgave 4:
    Hvad er funktionen af membranerne og cellevæggen omkring bakteriecellen?

    Opgave 5:
    Dette spørgsmål kræver at du søger viden andre steder. Der er to store grupper af bakterier, de Gram-positive og de Gram-negative bakterier. Hvad er forskellen på disse?

    Prokaryoter

    Vi skelner især mellem to typer organismer, prokaryoter og eukaryoter. Prokaryoterne, som du kan lære om her omfatter bl.a. bakterier og er som regel mere simple end eukaryoterne. Derfor er prokaryoter også et rigtig godt sted at starte at lære om mikrobiologi.

    Prokaryoters Funktion

    I denne video kan du lære om, hvor man finder prokaryoter og hvad man bruger dem til. Du lærer også at bakterier ikke altid er dårlige, men at du faktisk er dybt afhængig af dem.

    Før du ser videoen

    For at få en rigtig god forståelse for mikrobiologi, er det en rigtig god ide at man forstår Det Centrale Dogme samt de biokemiske molekyler celler består af.

    Når du har set videoen

    Når du har set og forstået alle videoerne om prokaryoter, har du opnået en god forståelse for simpel mikrobiologi. Du er nu klar til at lære om de mere komplekse eukaryoter.

    Opgaver til prokaryoters funktion

    Multiple choice spørgsmål

    Spørgsmål 1:
    Hvad er en infektion?
    a) Det er fx et sår.
    b) Det er når man får sprøjtet noget ind i kroppen.
    c) Det er når bakterier bruges til idustriel produktion.
    d) Det er når skadelige bakterier vokser inde i kroppen.

    Spørgsmål 2:
    Hvad hedder de medicinske midler, man kan bruge til at slå bakterier i kroppen ihjel med?
    a) Immunforsvar
    b) Antibiotika
    c) Infektion
    d) pH

    Problemopgaver

    Opgave 1:
    Nævn de ting, der har indflydelse på en bakteries vækst. Hvorfor og hvordan tror du de har indflydelse?

    Opgave 2:
    Forklar hvordan bakterier er en del af menneskets immunforsvar.

    Opgave 3:
    Forklar hvordan bakterier kan hjælpe med fordøjelsen af mad.

    Opgave 4:
    Hvad kan man bruge bakterier til i industrien?

    Opgave 5:
    Man tager antibiotika for at dræbe bakterier i kroppen, hvis man har en sygdom, der er forårsaget af en bakterie. Kan du se en ulempe ved at spise antibiotika? (Hint: Se dine svar på de andre problemopgaver)

    Opgave 6:
    Dette spørgsmål kræver at du finder viden andre steder også. Hvad kaldes det, når en bakterie ikke længere kan dræbes med et bestemt antibiotikum. Hvordan dræber man sådan en bakterie?

    Eukaryoter

    Vi skelner især mellem to typer organismer, prokaryoter og eukaryoter. Eukaryoter, som du kan lære om her, er kendetegnet ved at de har en cellekerne, hvor DNA befinder sig. Eukaryote celler er i stand til at specialisere sig og danne flercellede organismer såsom dyr og planter.

    Eukaryoters Opbygning

    Her lærer du om nogle af alle de mange komponenter, der skal til for at en eukaryot celle fungerer.

    Før du ser videoen

    For at få en rigtig god forståelse for mikrobiologi, er det en rigtig god ide at man forstår Det Centrale Dogme samt de biokemiske molekyler celler består af.

    Når du har set videoen

    Når du har set og forstået videoen, er du klar til at lære om, hvordan eukaryote organismer formerer sig, og hvad man kan bruge dem til.

    Opgaver til eukaryoters opbygning

    Multiple choice spørgsmål

    Spørgsmål 1:
    Hvad er en organel?
    a) Det er det samme som organ.
    b) Det er den inderste del af en celle.
    c) Det er de membranopdelte rum i en eukaryot celle.
    d) Det et andet navn for eukaryot.

    Spørgsmål 2:
    Hvad hedder det molekyle cellen bruger til at transportere energi med?
    a) Glucose.
    b) ATP.
    c) Mitokondrie.
    d) Ribosom.

    Problemopgaver

    Opgave 1: Match organeller og funktioner

     Organeller

    1. Cellekerne
    2. Vauole
    3. Lysosom
    4. Golgi-apparatet
    5. Ru endoplasmatisk retikulum
    6. Grønkorn
    7. Mitokondrie

    Funktioner

    1. Det er her DNA er
    2. Det er her, der sker fotosyntese
    3. Det er her, der bliver lavet energi til resten af cellen
    4. Det er her proteiner bliver gjort klar
    5. Det er her cellen har et lager af væske
    6. Det er her cellens affald nedbrydes
    7. Det er her man finder ribosomer

     

    Opgave 2:
    Hvad er den største forskel på prokaryoter og eukaryoter?

    Opgave 3:
    Hvad er forskellen på plante – og dyre celler? Tegn det eventuelt.

    Opgave 4:
    Hvad er ideen med membranopdelte rum? Hvad gør memebranerne?

    Eukaryoters Celledeling – Mitose

    Eukaryoter kan dele sig på to måder, mitose og meiose. Her lærer du om mitose.

    Før du ser videoen

    For at få en rigtig god forståelse for mikrobiologi, er det en rigtig god ide at man forstår Det Centrale Dogme samt de biokemiske molekyler celler består af.

    Når du har set videoen

    Hvis du endnu ikke har set videoen om meiose, så er det helt sikkert det næste, du skal kast dig ud i. Du kan også lære om, hvad man kan bruge eukaryote organismer til.

    Opgaver til mitose

    Multiple choice spørgsmål

    Spørgsmål 1:
    Hvilket et af disse er ikke et af formålene med mitose?
    a) Genetisk diversitet.
    b) Vækst.
    c) Reparation.
    d) Aseksuel reproduktion.

    Spørgsmål 2:
    I hvilken fase fordobles DNA
    a) Profase.
    b) Interfase.
    c) Anafase.
    d) Cytokinese.

    Spørgsmål 3:
    I hvilken fase bruger cellen mest tid?
    a) Profase.
    b) Interfase.
    c) Anafase.
    d) Cytokinese.

    Spørgsmål 4:
    Hvilken en af disse er ikke en del af mitose?
    a) Telofase.
    b) Metafase.
    c) Profase.
    d) Interfase.

    Spørgsmål 5:
    Hvordan er dattercellernes gener i forhold til modercellen?
    a) Dattercellerne har hver halvdelen af modercellens gener.
    b) Dattercellerne har hver især en tilfældig blanding af modercellens gener.
    c) Den ene dattercelle har fået alle generne, den anden har ikke fået noget.
    d) Begge datterceller er genetisk identiske med modercellen.

    Problemopgaver

    Opgave 1:
    Hvad sker der i interfase? Tegn og beskriv. Hvor er DNA, og hvor meget er der?

    Opgave 2:
    Hvad sker der i profase? Tegn og beskriv. Hvor er DNA, og hvordan ser det ud? Hvad er centrosomernes funktion?

    Opgave 3:
    Hvad sker der i metafase? Tegn og beskriv. Hvor er DNA i cellen?

    Opgave 4:
    Hvad sker der i anafase? Tegn og beskriv. Hvor er DNA, og hvordan ser det ud?

    Opgave 5:
    Hvad sker der i telofase? Tegn og beskriv. Hvor er DNA, og hvordan ser det ud?

    Opgave 6:
    Hvad sker der ved cytokinese? Tegn og beskriv. Hvad sker der efter cytokinese?

    Eukaryoters Celledeling – Meiose

    Eukaryoter kan dele sig på to måder, mitose og meiose. Her lærer du om meiose.

    Før du ser videoen

    For at få en rigtig god forståelse for mikrobiologi, er det en rigtig god ide at man forstår Det Centrale Dogme samt de biokemiske molekyler celler består af.

    Når du har set vidoen

    Hvis du ikke har set videoen om mitose, er det helt sikkert det næste du skal kaste dig ud i. Hvis du har set og forstået videoerne om mitose og meiose, kan du lære om, hvad man kan bruge eukaryote organismer til i videoen ‘Eukaryoters Funktion’.

    Opgaver til meiose

    Multiple choice spørgsmål

    Spørgsmål 1:
    Hvad betyder diploid?
    a) At være i gang med at dele sig.
    b) At have to kopier af hvert kromosom.
    c) At have mistet sin cellekerne.
    d) At have en kopi af hvert kromosom.

    Spørgsmål 2:
    Hvad betyder haploid?
    a) At være i gang med at dele sig.
    b) At have to kopier af hvert kromosom.
    c) At have mistet sin cellekerne.
    d) At have en kopi af hvert kromosom.

    Spørgsmål 3:
    En kønscelle er ___?
    a) Haploid.
    b) Diploid.
    c) Tripolid.
    d) En zygote.

    Spørgsmål 4:
    Hvad hedder de menneskelige kønsceller? (Vælg den mest rigtige)
    a) Sædceller.
    b) Ægceller.
    c) Sædceller hos mænd, ægceller hos kvinder.
    d) De hedder bare kønsceller.

    Spørgsmål 5:
    Hvad er en zygote?
    a) En celle, der er midt i meiosen.
    b) En celle dannet af en mandlig kønscelle og en kvindelig køncelle.
    c) En celle, der er midt i mitosen.
    d) En haploid celle.

    Spørgsmål 6:
    Hvor mange mødreceller og hvor mange datterceller er der ved meiose?
    a) 2 moderceller og 4 datterceller.
    b) 1 modercelle og 2 datterceller.
    c) 2 moderceller og 2 datterceller.
    d) 1 modercelle og 4 datterceller.

    Spørgsmål 7:
    Hvordan er dattercellernes genetiske materiale i forhold til modercellen?
    a) Dattercellerne har ét sæt kromosomer med en blanding af modercellens gener.
    b) Dattercellerne har to sæt kromosomer med en tilfældig blanding af modercellens gener.
    c) De to datterceller har fået alle generne, de andre har ikke fået noget.
    d) Alle datterceller er genetisk identiske med modercellen.

    Problemopgaver

    Opgave 1:
    Hvad er formålet med at lave meiose i stedet for mitose?

    Opgave 2:
    Hvor i menneskets livscyklus møder man en zygote? Er zygoten haploid eller diploid?

    Opgave 3:
    Interfasen er ikke en del af meiosen, men cellen forbereder sig her til meiose. Hvad sker der i interfase?

    Opgave 4:
    Profase I er den første fase i meiosen, hvad sker der her? Tegn og beskriv. Hvor er DNA, hvormeget er der, og hvordan ser det ud?

    Opgave 5:
    Homolog overkrydsning er et af de vigtigste skridt i meiosen. Forklar princippet i homolog overkrydsning. Hvorfor skal kromosomerne blandes på denne måde?

    Opgave 6:
    Hvad sker der i metafase I? Tegn og beskriv. Hvor er DNA? Tegn de homologe par.

    Opgave 7:
    Hvad sker der i anafase I? Tegn og beskriv. Hvor er DNA?

    Opgave 8:
    Hvad sker der i telofase I? Tegn og beskriv. Hvor er DNA? Hvad er antallet af celler indtil videre, og hvordan svarer deres genetsike indhold til modercellen?

    Opgave 9:
    Hvad sker der i profase II? Tegn og beskriv. Sker der homolog overkrydsning her?

    Opgave 10:
    Hvad sker der i metafase II? Tegn og beskriv. Hvor er DNA, hvordan ser det ud, og hvor meget er der?

    Opgave 11:
    Hvad sker der i anafase II? Tegn og beskriv. Hvor er DNA, hvordan ser det ud, og hvor meget er der?

    Opgave 12:
    Hvad sker der i telofase II? Tegn og beskriv. Hvor mange celler er der nu?

    Eukaryoters Funktion

    Før du ser videoen

    For at få en rigtig god forståelse for mikrobiologi, er det en rigtig god ide at man forstår Det Centrale Dogme samt de biokemiske molekyler celler består af.

    Når du har set videoen

    Hvis du har set og forstået alle videoerne om eukaroter, har du efterhånden en god grundlæggende mikrobiologisk viden. Du er nu klar til at lære om, hvad en virus er, og hvordan den fungerer.

    Opgaver til eukaryoters funktion

    Multiple choice spørgsmål

    Spørgsmål 1:
    Hvilken en af disse er ikke eukaryote organismer?
    a) Svampe.
    b) Dyr.
    c) Planter.
    d) Bakterier.

    Spørgsmål 2:
    Hvilken en af disse er ikke flercellede?
    a) Gær.
    b) Trøffel.
    c) Menneske.
    d) Græs.

BioStriben er udarbejdet af Pernille Ott Frendorf, Emma Holsey Kristiansen, Alexandra L. Zahid, Anders Ellegaard og Cecilie Amalie Neijendam Thystrup.

null

Pernille læser til daglig til civilingeniør i Bioteknologi.

Læs mere om Pernille her.

Pernille Ott Frendorf

null

Emma læser til daglig til civilingeniør i Bioteknologi.

Læs mere om Emma her.

Emma Holsey Kristiansen

null

Alexandra læser til daglig til civilingeniør i Bioteknologi.

Læs mere om Alexandra her.

Alexandra L. Zahid

null

Anders læser til daglig til civilingeniør i Bioteknologi.

Læs mere om Anders her.

Anders Ellegaard

null

Cecilie læser til dagligt på DTU sin bachelor i Teknisk Biomedicin.

Læs mere om Cecilie her.

Cecilie Amalie Neijendam Thystrup