Få et indblik i, hvordan diabetes påvirker kroppen, samt hvordan sygdommen kan diagnosticeres og behandles, ved at se på teorien fra flere forskellige vinkler. Denne underside vil være centreret omkring bioteknologiske øvelser i Det Virtuelle Laboratorium. Før I går i laboratoriet, er det selvfølgelig vigtigt, at I forstår den bagvedliggende teori. Projektet er inddelt i tre dele, som hver indeholder en øvelse samt en række underelementer, herunder teori, quiz, databehandling m.m. 

Lærere bør se både lærevejledningen til Det Virtuelle Laboratorium og lærevejledningen til forløbet.

Del 1: Genetisk test for forøget diabetesrisiko

Gensekventering kan benyttes til at diagnosticere diabetes. En mutation i HNF1A-genet forårsager ofte den sjældne diabetesform MODY, da genet koder for en faktor, som er essentiel for transskriptionen, og derved regulerer lever- og pankreasgener. Et defekt HNF1A-gen medfører lavere insulinniveau og dermed diabetes. En enkel metode til at påvise kendte mutationer er at oprense DNA, opformere genet med PCR og detektere det ved hjælp af gelelektroforese. I denne øvelse skal I diagnosticere en mus ved hjælp af denne metode. Metoden kan også anvendes til at teste mennesker for mange sygdomme.

Teoretisk materiale

Instrumenter og teknikker

  • En centrifuge bruger centrifugalkraft til at adskille stoffer i en væske efter deres massefylde. En prøve i et eppendorfrør placeres i centrifugen sammen med en modvægt for at skabe balance og undgå farlige vibrationer. Når centrifugen kører, presser den tunge partikler mod bunden af røret, mens lettere stoffer bliver øverst. På den måde kan man f.eks. udskille DNA eller celler fra en opløsning.
  • Gelelektroforese bruges til at adskille DNA eller proteiner efter størrelse i en gel. DNA, som er negativt ladet, bevæger sig mod den positive pol, når der tilsluttes strøm. Korte DNA-stykker bevæger sig hurtigere gennem gelen end lange, så de sorteres i bånd efter længde.
  • PCR (Polymerase Chain Reaction) er en metode til at kopiere DNA hurtigt og præcist. Teknikken bruger enzymet DNA-polymerase og to primere, som markerer det DNA-stykke, der skal kopieres. Hver cyklus består af tre trin: Opvarmning til 95 °C (DNA-strengene skilles), nedkøling til ca. 60 °C (primerne binder til DNA’et) og elongering ved 72 °C (DNA-polymerase danner nye strenge). Efter ca. 30 cyklusser har man millioner af kopier af det ønskede DNA.

Nu skal du i gang med det praktiske. Start med quizzen, derefter læs øvelsesvejledningen igennem og udfyld flowchartet inden du laver øvelsen.

Rapportering 

  1. I en af banerne var der et bånd der lyste tydeligt op. Hvad indikerer dette bånd og hvilken mus tilhørte den?
  2. Den undersøgte punktmutation ændrer blandt andet GAA til TAA i DNA-sekvensen. Hvorfor resulterer denne ændring i et ikke-funktionelt protein? 
  3. Hvorfor vil et knockout af en transkriptionsfaktor der initierer transkriptionen af insulin medfører diabetes?

Del 2: Insulinfølsomhed

Efter at have diagnosticeret diabetis skal I nu undersøge, hvordan diabetes påvirker kroppen, især blodsukker og insulinmængder. Mål glukose- og insulinniveauer i blodet hos en rask og en syg mus for at se samspillet. I skal også teste insulinfølsomhed for at opdage eventuel insulinresistens (type II-diabetes). Efter forsøget vil I forstå, hvordan insulin og glukose påvirker hinanden, og forskellen mellem diabetesformer.

Teoretisk materiale

Instrumenter og teknikker

  • Blodprøver er blod udtaget fra en vene, som fører blod tilbage til hjertet, og kan undersøges for salte, enzymer, hormoner, proteiner, celletyper og genetisk materiale. Blodet består af celler (røde og hvide blodlegemer samt blodplader), plasma (væsken med vand, sukker, salte, enzymer og koagulationsfaktorer) og serum (den del af plasma, der ikke størkner).

  • Blodsukker måles med et glukosemeter, som bruger en glukosestick indeholdende enzymet glukoseoxidase. Enzymet omdanner glukose i blodet til glukonolaktone, hvilket skaber en elektrisk strøm. Glukosemetret måler strømmen og omregner den til blodets glukosekoncentration
  • En vortex bruges til at blande væsker, forhindre celleklumpning og resuspendere bundfald efter centrifugering. For kraftig vortex kan dog skade nogle celler.

Nu skal du i gang med det praktiske. Start med quizzen, derefter læs øvelsesvejledningen igennem og svar på spørgsmålene herunder inden du laver øvelsen.

  1. Hvorfor kan det være en god idé at anvende vortex?
  2. Hvorfor er det vigtigt at skifte til en ny kanyle hver gang man tager en ny blodprøve? 
  3. Hvis man giver musen 20 ml af den koncentrerede sukkeropløsning. Hvad er stofmængden så? 
  4. Såfremt man skal overføre 50 μl, hvor mange ml svarer dette til? 
  5. Og hvilken Gilson pipette vil du anvende: 20, 100 eller 1000? 

 

Databehandling og rapportering

Bearbejd dataene i Excel-skabelonen og besvar spørgsmålene nedenfor.

Del 2.a: 

  1. Hvad er forskellen på insulin- og glukoseniveau mellem den raske og syge mus og hvorfor? 
  2. Antag at musen har fastet og grænseværdierne for at diagnosticere mus for diabetiske er de samme som for mennesker. Kan du på baggrund af blodprøverne konkludere om musene er diabetiske? 
  3. Hvorfor er glukose- og insulinkoncentrationen omvendt proportionale? 

Del 2.b: Indsæt data fra øvelsesdel 2.b. Redegør for kurvernes forløb og forklar forskellene mellem dem. Diskuter for eksempel, hvorfor blodsukkeret er forskelligt ved starten, og hvorfor det falder hurtigere hos den raske mus.

Del 2.c:  Indsæt data fra øvelsesdel 2.c i Excel-skabelonen. Redegør for kurvernes forløb og forklar forskellene mellem dem. Diskuter, hvilken mus der kræver mest glukose for at opretholde en blodsukkerkoncentration på 5 mmol/L, og forklar hvorfor.

Del 3: Insulinproduktion

Diabetes kan behandles med lægemidlet insulin. For at producere insulin bruges gensplejsede mikroorganismer (f.eks. gær), som har fået indsat et menneskeligt insulin-gen, så de kan producere insulin i store mængder. I denne øvelse skal du arbejde med det samme princip, nemlig at genmodificere en organisme, så den kan fremstille et værdifuldt stof.

Teoretisk materiale

Instrumenter og teknikker

  • Ved at indsætte et gen for et ønsket stof (f.eks. insulin) i en mikroorganisme med genteknologi, kan mikroorganismen producere stoffet og fungere som en cellefabrik. Denne teknik gør det muligt at fremstille store mængder værdifulde stoffer billigt og miljøvenligt.

  • Transformation er, når fremmed DNA indsættes i en celle. I øvelsen designer man et insulingen, som gærcellerne skal optage og udtrykke. For at få gærcellerne til at optage plasmidet bruges elektroporation. Ved elektroporation udsættes celler og DNA for et kort elektrisk stød, som midlertidigt gør cellemembranen gennemtrængelig, så DNA kan trænge ind. Cellerne, der optager DNA’et, kaldes kompetente, hvilket betyder de er forbehandlet, så de nemmere kan optage fremmed DNA. Efter processen er de skrøbelige og skal håndteres forsigtigt.
  • For at designe DNA, skal man kende til transskriptions og translations mekanismerne. Det er ikke nok at indsætte selve genet, da cellen også skal bruge de DNA-elementer, der gør det muligt at udtrykke genet. RNA-polymerasen laver først DNA om til mRNA i transskriptionen. Den binder til en promotor foran genet og stopper ved en terminator efter genet. Ribosomet oversætter derefter mRNA til protein. Det binder til et ribosomal binding site (RBS), starter ved startcodonet og stopper ved stopcodonet. Figur 1 viser, hvordan en DNA-sekvens bygges op, så cellen kan transkribere og translatere genet. Flere gener kan også sættes direkte efter hinanden med efter et RBS. Hvis du vil vide mere, kan du finde flere detaljer i vores forløb om Genteknologi.

Figur 1: Oversigt over nødvendige, regulerende dele for gen-ekspression.

Nu skal du i gang med det praktiske. Start med quizzen, derefter læs øvelsesvejledningen igennem og udfyld flowchartet inden du laver øvelsen .

Databehandling og rapportering

Plot data og forklar grafen i Excel-skabelonen (det er den samme fil som til del 2, men en anden fane) og besvar spørgsmålene nedenfor.

  1. Hvorfor er man interesseret i at have høj biomasse (udover at have høj produktkoncentration)?
  2. Hvilket substrat kunne man forestille sig der blev brugt i denne process?
  3. Hvilke vækstbetingelser vist sig at være bedst for produktion?
  4. Hvilken reaktion forventes at se i musens blodsukker såfremt det producere insulin virker og hvorfor?
  5. Stemte dette overens med hvad i observerede i det virtuelle laboratorie?
  6. Nævn tre andre organismer der kan bruges som produktionsorganismer ud over gær.
  7. Nævn tre andre værdifulde stoffer i kunne forestille jer kunne produceres ved denne metode.

Socrative

Alle quizzer kan også gennemføres på Socrative som alternativ til almindelig papirform. Se lærevejledningen for yderligere information.

Kahoot!

I kan lave en Kahoot i klassen med 15 spørgsmål fra teorien i projektet. Det er en sjov måde at quizze mod sine klassekammerater. Læreren har Game PIN’en i lærervejledningen.

Flashcards

Flashcards kan være en god hjælp til at lære de mange begreber i projektet. De kan downloades via de to links nedenfor. Alternativt kan de printes og bruges som et vendespil.

 

Kildehenvisning

Undersiden er udarbejdet af Niklas Ladegaard Andersen og Gustav Kjær Lindved i 2017, sponsoreret af Danish Diabetes Academy og støttet af Region Syddanmark. Materialet er efterfølgende blevet opdateret af Victoria Francke i 2025.