Drughunters er en formidlingskonkurrence, hvor gymnasieelever arbejder med et emne inden for enten kemi, biologi eller bioteknologi for at besvare en række opgaver formuleret af Lundbecks egne topforskere. Opgaverne er udformet, så de giver indsigt i den igangværende forskning i centralnervesystem (CNS) sygdomme, deres årsager, samt hvordan de behandles og forebygges.

Deltagerne skal undersøge og formidle CNS sygdomme som Alzheimers, Parkinson, skizofreni og depression til elever i hele Danmark. Disse sygdomme er udbredte i befolkningen, og de fleste kender en person, der er ramt af en af dem. Vores hjerne er et komplekst system, der kan være svært at gøre sig klog på, og ikke kun ældre, men også unge mennesker, kan rammes af psykiske lidelser. I forbindelse med Drughunters får du mulighed for at lære mere om disse komplicerede sygdomme og videregive din viden til dine venner.

Konkurrencen bliver afholdt I foråret som en del af forskningens døgn – så husk at tilmelde jeres klasse til Drughunters inden det er for sent!

På denne side kan I læse om CNS sygdommene, og lære mere om, hvad der sker i vores hjerner, når vi bliver ramt af sygdommene. Materialet består af en række artikler, der beskriver en række CNS sygdomme samt teori om udvikling af lægemidler og en introduktion til hjernens fysiologi. Materialet er vejledende og skal selvfølgelig suppleres med information, som man har indhentet fra andre steder. På denne side kan I også finde opgavematerialet til Drughunters. Opgaverne til Drughunters er udformet sådan at de giver indsigt i forskning i CNS sygdomme og deres årsager, samt hvordan de behandles og forebygges.

• Udvikling af nye lægemidler
• Kort introduktion til hjernens fysiologi og funktion
• Alzheimers sygdom
• Parkinsons sygdom
• Skizofreni

Vi håber meget, at I har fået lyst til at deltage i dette års dyst. Læs mere om Drughunters her.

Koordinatorerne for Drughunters de forgangne år var Hjalte Martin Larsen, 2009, Jannick Friis Larsen, 2010, Anne-Mette Meisner Hviid, 2011, Maria Dalby, 2012, Jane Lind Nybo Rasmussen, 2013 og Isabella Friis Jørgensen, 2014, Tim Winther, 2015, Sofie Slott, 2016, Ida Virklund, 2017.

• Agonist: Et stof, der aktiverer en receptor.
• Aktivt center: Område på overfladen af enzymet, som katalyserer en bestemt kemisk reaktion.
• Antagonist: Et stof, der virker hæmmende på en receptor.
• Aspartat: Aminosyrer. En byggeblok for proteiner.
• Assay: Analyse. F.eks. biologisk analyse.
• Biotilgængelighed: Forhold mellem koncentrationer af …., når stoffet gives oralt og intravenøst.
• Tredimensionelle kemiprogrammer: Programmer, som bruges til arbejde med tredimensionelle modeller af proteiner.
• Depolarisering: Ændring af hvilemembranpotentialet i positiv retning i nerveceller. En tilpas stor depolarisering af en nerveceller medfører en nerveimpuls.
• Epitelcelle: Overfladecelle eller hudcelle. Findes f.eks. på indersiden af tarmen eller blodkarrene.
• Glutamat: Aminosyre og et af hjernens neurotransmitterstoffer.
• Hits: Fund af et potentielt lægemiddel, som ved screening har vist sig at have en medicinsk virkning.
• In silico: En test eller analyse, som udføres på en computer.
• In vitro: En test eller analyse, som udføres i reagensglas.
• In vivo: En test eller analyse, som udføres i en levende organisme.
• Kemisk bibliotek: Kemiske biblioteker er en samling af forskellige kemiske stoffer. Kemiske biblioteker indeholder typisk mellem 100-1000 stoffer.
• Lipofilicitetsfordelingskoefficent: Log P. Fortæller noget om et stofs fedtopløselighed.
• Patofysiologi: Læreren om organismens funktion under sygdom.
• Penicillium notatum: Skimmelsvamp, som producerer det bakteriedræbende stof penicillin.
• Regulatorisk center: Område på overfladen af enzymet, som regulerer enzymets aktivitet.
• Røntgenstrukturanalyse: En metode til at bestemme den tredimensionelle struktur af proteiner.
• Screening: Undersøgelse af mange kemiske stoffer for deres medicinske virkning.
• Serotonin: Er et af hjernens neurotransmitterstoffer.
• Target: Et biologisk target kan være proteiner, sakkarider, nukleinsyrer eller lipider, hvor til et lægemiddel binder og har sin effekt.

Alzheimers sygdom

• Acetylcholin: Et af hjernens neurotransmitterstoffer, som syntetiseres i neuromuskulære terminaler af motoriske neuroner i rygmarven og hjernestammen.
• Amyloid Precursor Protein (APP): Protein, som er forstadiet til beta-amyloid (Aβ).
• Axon: Den terminale del af et neuron.
• Beta-amyloid (Aβ): Protein, som klumper sammen hos patienter med Alzheimers sygdom.
• Entorhinal cortex: Område i hjernen, som sidder i tindingelappen. Området har vigtig betydning for hukommelsen.
• Excitotoxictet: Overskud af glutamat i hjernen. Kan medføre et overdrevent optag af calciumioner i nervecellerne. Processen er skadelig for nervecellerne.
• Frie radikaler: Forbindelser, som har uparrede elektroner og derfor kan reagere med andre molekyler i cellen, som f.eks. proteiner, lipider og DNA.
• Ginkgo biloba: Tempeltræ .
• Inflammation: Inflammation er en betændelsestilstand i vævet, som ikke skyldes bakterier. Hos alzheimerpatienter menes den måske, at kunne være forårsaget af kroppens eget immunforsvar.
• Kognitiv funktion: Hjernens intellektuelle funktion som opfattelse, hukommelse og forarbejdning af sanseindtryk.
• Mikrotubuli: En del af cellernes cytoskelet. Bruges til transport af næringsstoffer i axonerne.
• Neurodegeneration: Nedbrydelse af neuronerne.
• Neurofibrillære tangles: Intracellulærer (inde i cellerne) klumper af proteinet tau. Har en væsentlig betydning for ødelæggelse af neuronerne i Alzheimers sygdom.
• Oligomere: Sammenklumpninger af proteiner i størrelsesordnen 2 til 20 proteiner.
• Patofysiologi: Læreren om organismens funktion under sygdom.
• Senile plaques: Ekstracellulærer (uden for cellerne) klumper af proteinet beta-amyloid (Aβ). Ses som aflejringer i hjernen på alzheimerpatienter.
• Tau: Protein, som holder sammen på mikrotubuli. Hos patienter med Alzheimers sygdom er proteinet hyperfosforyleret og klumper sammen inde i nervecellerne.

Parkinsons sygdom

• Alpha-synuclein: Protein, som klumper sammen til Lewy bodies hos patienter med Parkinsons sygdom.
• Coenzym: Kemisk forbindelse, som indgår i en enzymatisk reaktion, og som er nødvendig for at enzymet kan udføre denne.
• Drosophila melanogaster: Bananflue.
• Frie radikaler: Forbindelser, som har uparrede elektroner og derfor kan reagere med andre molekyler i cellen, som f.eks. proteiner, lipider og DNA.
• Hypokinesi: Langsomme bevægelser. Et af flere symptomer på Parkinsons sygdom.
• Kognitiv funktion: Hjernens intellektuelle funktion som opfattelse, hukommelse og forarbejdning af sanseindtryk.
• Lewy bodies: Klumper af forskellige proteiner som f.eks. alpha-synuclein og ubiquitin.
• Mitondrier: Cellernes kraftværker, som danner den energi (i form af ATP), som bruges til at opretholde alle energikrævende processer i cellen.
• Monoaminooxidase (MAO): Enzym, som katalyserer oxidationen af transmitterstoffer under fraspaltning af en aminogruppe.
• Mucuna pruriens: Fløjlsbønne. Indeholder naturligt stoffet L-DOPA.
• Neurodegenereration: Nedbrydelse af neuronerne.
• Patofysiologi: Læreren om organismens funktion under sygdom.
• Parkinsonisme: Parkinsons syndrom.
• Parkinsonisme plus: Kaldes også atypisk parkinsonisme.
• Rigiditet: Stivhed i leddene. Et af flere symptomer på Parkinsons sygdom.
• Substrat: Det kemiske stof som enzymet omdanner.
• Tremor: Ukontrollerede rystelser. Et af flere symptomer på Parkinsons sygdom.
• Ubiquitin: Protein, som covalent bindes til proteiner, når de skal nedbrydes i cellen. Bestanddel i Lewy bodies.

Skizofreni

• Belønningssystemet: En samling af forskellige neuroner, som har forbindelse til områderne VTA, nucleus accumbens og pandelappen. Neuronerne aktiveres bl.a. ved indtagelse af euforiserende stoffer som kokain.
• Ekstrapyramidale symptomer (EPS): Parkinsonsymptomer: tremor, muskelstivhed og kramper.
• ICD-10: Klassificeringssystem udviklet af WHO til diagnose af en lang række sygdomme bl.a. skizofreni (F 20). En yderligere beskrivelse kan findes på: http://www.who.int/classifications/apps/icd/icd10online/
• Katekolaminer: Transmitterstoffer, som bruges ved neurotransmission i bl.a. centralnervesystemet.
• Kognitiv funktion: Hjernens intellektuelle funktion som opfattelse, hukommelse og forarbejdning af sanseindtryk.
• Kromosomer: En molekylærstruktur i cellen, som bærer organismens gener. Menneskets gener er spredt udover 46 kromosomer.
• Patofysiologi: Læreren om organismens funktion under sygdom.
• PCP: Phencyclidin kaldes også Angeldust (Englestøv). Oprindeligt tænkt som bedøvelsesmiddel. Misbruges af nogle narkomaner som euforiserende stof.