Introduktion til lægemiddeludvikling

Du har sikkert på et tidspunkt i dit liv brugt en form for lægemiddel – uanset om det har været en simpel hovedpinepille, antibiotika mod en bakteriel infektion, antihistamin mod allergi eller noget helt fjerde. Du kan sikkert komme i tanke om mange andre former for medicin, som du enten har brugt eller hørt om, og det burde være tydeligt, at lægemidler kan have mange forskellige funktioner.

En generel definition er: ”Et lægemiddel er et produkt, som er bestemt til at blive tilført mennesker eller dyr for at forebygge, lindre, behandle eller helbrede sygdom, sygdomssymptomer og smerter eller for at påvirke legemsfunktioner.” Selvom denne definition er letforståelig, er den bred nok til at tillade en stor gruppe af meget forskellige kemiske stoffer at blive anvendt som netop lægemidler.

Det kræver en interdisciplinær forståelse og kreativitet at udvikle nye lægemidler, og der vil undervejs i processen uden tvivl opstå problemer. Disse problemer kan være af forskellig art, og mange vil være betydelige nok til, at produktet aldrig bliver markedsført. Udfordringer i processen kan bl.a. omfatte:

  • Komplikationer ved optagelsen af lægemidlet i kroppen
  • Toksiske, altså giftige, bivirkninger
  • Utilstrækkelig affinitet, dvs. at det aktive stof i lægemidlet ikke binder tilstrækkeligt til sit target

På grund af disse udfordringer er det under 1% af alle lægemidler, der bliver godkendt til markedsføring. Fremstillingen af lægemidler er en dyr proces, og fordi så få lægemidler når ud på markedet, betyder det, at det er en kostbar investering. I Figur 1 ses et estimeret antal lægemiddelkandidater på tværs af de overordnede dele af lægemiddeludvikling.

 

Figur 1. Antal lægemiddelkandidater i løbet af de overordnede dele af lægemiddeludviklingsprocessen.

 

Overordnet proces og tidslinje

Når man skal udvikle et nyt lægemiddel, starter det hele med grundforskning. Dette er også idéfasen, hvor den første udgave af lægemidlet enten bliver udvundet (fundet i naturen) eller syntetiseret (i et laboratorie). Ofte er formålet at finde en løsning på, hvordan vi kan hjælpe kroppen med at bekæmpe en kendt sygdom eller bivirkninger, der forstyrrer vores dagligdag. Det er essentielt at udvælge det rigtige target, eftersom lægemidlet skal designes efter dette target.

Et target er det sted i kroppen, hvor et lægemiddel skal binde sig for at give den ønskede effekt. Et target kan være mange ting, men er stort set altid et eller flere proteiner i kroppen. Dette kan du læse mere om under den næste underside: “Proteiner som drug targets”.

Når vi har fundet et target, kan vi udvikle de første versioner af vores lægemiddel. Disse er ofte kendt som hits. Når vi arbejder videre i laboratoriet, kan hits videreudvikles til leads og til sidst til lægemiddelkandidater. Når man udvikler ny medicin i laboratoriet, starter man med in vitro-eksperimenter. Dette er en bred betegnelse for eksperimenter udført uden en levende organisme. Hvis en lægemiddelkandidat viser lovende resultater, er næste step in vivo-eksperimenter. In vivo er en betegnelse for eksperimenter udført på dyr. Valget af dyreart afhænger af, hvad man ønsker at undersøge. Dyrenes størrelse påvirker også omkostningerne ved forsøget samt kravene til de nødvendige tilladelser.

Efter det, der samlet set kaldes prækliniske studier, kan et lægemiddel testes yderligere via kliniske studier. Det er her, vi for første gang afprøver lægemidlet på mennesker. De kliniske studier opdeles overordnet i fire faser, hvoraf de første tre udføres inden godkendelse. Fase IV finder sted efter godkendelse og markedsføring, da medicinalvirksomheden er forpligtet til at overvåge langtidsbivirkninger.

  • Fase I: 20-100 forsøgspersoner, alle frivillige, raske, unge mænd
  • Fase II: 100-300 forsøgspersoner, en mindre gruppe syge patienter
  • Fase III: 100-1000 forsøgspersoner, en stor og divers gruppe syge patienter
  • Fase IV: 1000+ forsøgspersoner, almindelig brug efter godkendelse og markedsføring

Faserne i lægemiddeludviklingsprocessen op til godkendelse af lægemidlet er illustreret i Figur 2, hvor de vigtigste dele er inkluderet.

 

Hvorfor bruger man raske unge mænd i stedet for syge patienter i fase I?

I fase I testes et nyt lægemiddel primært for sikkerhed, ikke effektivitet. Raske unge mænd har en mere stabil fysiologi uden underliggende sygdomme, der kan påvirke resultaterne. Dette gør det lettere at identificere eventuelle bivirkninger og bestemme, hvordan kroppen optager, fordeler, metaboliserer og udskiller lægemidlet. Se mere om dette på undersiden “Lægemidlers vej gennem kroppen”. Desuden undgår man risikoen for, at eksisterende sygdomme eller anden medicin påvirker lægemidlets virkning.

Kan en farmaceutisk virksomhed frasige sig ansvar for et lægemiddel, efter det er blevet godkendt til brug?

Nej, en farmaceutisk virksomhed kan ikke frasige sig ansvar for et lægemiddel efter det er godkendt. De har fortsat ansvar for sikkerhed, effektivitet og korrekt mærkning, og kan holdes ansvarlige, hvis der opstår problemer som ikke var kendte ved godkendelsen.

 
 
 

Figur 2. Vigtige faser forbundet med udviklingen af nye lægemidler fra grundforskning op indtil godkendelse af lægemidlet.