Kunstværket Levende jord af Amalie Smith på Viborg Gymnasium 2025. Foto David Stjernholm.
Del 5 – Nye praksisser
Biodesign og samtidskunst
Af Maria Kappel Blegvad (kurator og kunsthistoriker)
Klimakrisen har gjort det nødvendigt at revidere vores syn på vækst og forbrug, da vores planet er under pres. Vækstparadigmet, der har domineret i årtier, har haft store omkostninger i form af ødelæggelse af økosystemer og øget mental stress blandt mennesker. Seks af de ni planetære grænser, herunder klimaforandringer, forurening af havene, tab af biodiversitet, arealanvendelse, forbrug af ferskvand, nedbrydning af ozonlaget, syntetiske kemikalier, partikelforurening i luften og udledning af phosphor og nitrogen, er allerede overskredet.
Vores forbrug vokser massivt år efter år, i takt med at vi bliver flere og flere, havene fyldes med plastik, og insektbestanden samt antallet af vilde dyr falder og falder. Fjerner man bakterier fra planetens overflade, vil alt liv uddø. Samarbejde med bakterier er derfor afgørende, både for dyr, svampe, og planter. Dette kalder på en dyb ændring af vores adfærd og forståelse af forholdet mellem menneske og natur. I denne kontekst kan samtidskunst, som er inspireret af biodesign, være et vigtigt redskab til at undersøge og udfordre, hvordan vi kan arbejde med naturen på en mere bæredygtig måde.
Kunstnerens rolle handler nemlig ikke kun om at skærpe vores blik for æstetisk skønhed, men også om at skærpe vores blik for, hvordan livet rummer skønhed og mening på andre måder, fx på et bæredygtigt og mikrobiologisk plan, som det er tilfældet i denne sammenhæng, hvor blikket for ‘altings forbundethed’ skærpes på ny.
Den dansk-australske kunstnerduo Ting Bojesen bestående af Rhoda Ting (f. 1985, AUS) og Mikkel Dahlin Bojesen (f. 1988, DK) er gode eksempler på dette. Som kunstnere er de nemlig optaget af krydsfeltet mellem kunst og biologi, ernæring, moderne robotteknologi, partikelfysik og filosofi m.m. I forbindelse med deres udstilling Entangled Encounters, som blev vist i 2020, omdannede de fx en gigantisk kombucha-svamp til et kunstværk og indkapslede og udstillede også levende svampe- og bakteriekulturer i kæmpe petriskåle.
Ting Bojesen, Constellations, 2025. Mikrober dyrket fra jordprøver og Novonesis-væskekulturer. Foto: Rhoda Ting & Mikkel Bojesen.
Værkerne af Ting Bojesen opfordrer os til at opgive vores stærkt begrænsede natursyn, hvor mennesket længe har haft en form for særstatus i økosystemet, og i stedet erkende, at vi er en blandt flere arter i ét stort økosystemisk kredsløb. Deres værker understreger, hvordan alt liv er forbundet, fra de mindste mikroorganismer til de store økologiske systemer, mennesket også er en del af. Ved at bringe biologiske processer ind i kunsten hjælper Ting Bojesen os med at forstå naturen som et levende, dynamisk netværk af relationer, som vi skal beskytte og samarbejde med. Generelt i de to kunstneres skulpturer og installationer mødes mos, svampe, bakterier, blomster, kombucha og andre organiske materialer med mere industrielt bearbejdede og syntetiske materialer, der i deres grundbestanddele alle kommer fra naturen. I sammenblandingen af de organiske og industrielle materialer udfordrer de vores opfattelse af, hvad der er “naturligt” og “kunstigt”.
Både historisk og i nutidens kunst er naturen et tilbagevendende og vigtigt tema. Kunstnere som Robert Smithson, Richard Long, Meg Webster og Ting Bojesen bruger naturen som materiale og inspiration til at formidle vigtige budskaber om biodiversitet, økologi og den presserende klimakrise. Gennem deres værker opfordrer de os til at se naturen og vores forhold til den på en ny måde, som et komplekst og sammenhængende system, hvor alt liv er forbundet. Dette understreger vigtigheden af, at vi forbinder os med naturen og forstår vores rolle i den, hvis vi skal kunne sikre en bæredygtig fremtid for både mennesker og planeten.
Regenerativt landbrug
Af Karen Lundager Jensen (Biotech Academy)
Parallelt med udviklingen af det konventionelle landbrug har tanken om at dyrke jorden mere bæredygtigt og skånsomt taget form. Man har blandt andet arbejdet med økologi, permakultur og regenerativt landbrug. Sidstnævnte har som målsætning ikke bare at opretholde en balance, men at genopbygge (regenerere) jordens mikroliv og humusindhold. I dette afsnit skal vi se nærmere på de vigtigste regenerative principper.
Begræns den hårde jordbearbejdning
I det konventionelle landbrug pløjer man markerne for at forberede såning og skabe jævne rækker af afgrøder. Hyppig og dybdegående jordbearbejdning nedbryder imidlertid jordens struktur, forstyrrer mikroorganismerne i jorden og accelererer mineralisering og frigivelse af CO
til atmosfæren. Jorden får desuden sværere ved at holde på vand og næringsstoffer. I regenerativt landbrug benytter man sig af minimal jordbearbejdning og direkte såning (hvor frø sås direkte i jorden uden forudgående pløjning), hvilket bevarer jordstrukturen, forbedrer vand- og oxygenforhold og skaber et gunstigt habitat for jordens mikroorganismer.
Bevar levende rødder året rundt
I naturlige økosystemer er jorden næsten altid dækket af planter eller organiske rester, hvilket beskytter mod erosion, næringsstofudvaskning og udtørring. Når landbrugsjord efterlades bar efter høst, øges risikoen for disse processer, samtidig med at CO frigives fra nedbrydning af organisk materiale. Dette kan til dels imødegås ved brug af efterafgrøder – midlertidige planter, der dyrkes mellem hovedafgrødernes sæsoner – for at opretholde et beskyttende dække året rundt. Da mange mikroorganismer lever i tæt symbiose med planterødder, bevares deres nicher, når jorden ikke barlægges. Flerårige afgrøder eller kontinuerlige efterafgrøder sikrer levende rødder, hvilket stabiliserer jordstrukturen og øger jordens indhold af organisk materiale. Dette organiske stof fungerer som både fødekilde og habitat for jordens mikroorganismer og forbedrer samtidig tilgængeligheden af næringsstoffer for planternes rødder. Her udnyttes også, at de mikrobiologiske processer kan medvirke til at begrænse klimaeffekterne, fx ved at udnytte nitrogenfikserende bakterier og methanotrofe bakterier.
Skab polykultur frem for monokultur
Dyrkning af forskellige afgrøder frem for monokultur kan medvirke til større variation i jordens mikrohabitater, fordi forskellige planters rødder skaber levesteder for forskelligartet mikroliv. Diversitet i rodstruktur sigter mod at løsne jorden i dybden og skaber større resiliens over for tørke og oversvømmelser.
Som tidligere beskrevet er forskere derudover i fuld gang med at undersøge og kortlægge både sammensætning og funktion af mikrobiomer i landbrugsjord via sekventeringsmetoder. Disse metoder er særligt velegnede til at dokumentere, hvordan forskellige dyrkningsmetoder, afgrøder og andre landbrugspraksisser påvirker jordens mikrobiologiske processer. Samtidig giver de værdifuld viden om, hvordan plantegavnlige mikrobiomer er opbygget. Forhåbningen er, at denne viden i fremtiden kan bruges til at udvikle mere bæredygtige måder at dyrke jorden på.
Tildeling af kompost og kompostte
Andre regenerative metoder handler om opformering af gavnlige bakterie- og svampekulturer gennem kompost og tildeling af kompost-te, hvilket vi skal se nærmere på i den følgende tekst.
Monokultur og polykultur. Grafik: Biotech Academy.
Kompost-te til jordforbedring
Af Hanne Gundersen (regenerativ jordbrugskonsulent)
Plante-jord-mikroorganisme-systemet er som beskrevet meget komplekst, der er så meget, vi ikke ved, og den viden, vi har, stammer historisk set fra undersøgelser i laboratoriemiljøer, hvor mange mikroorganismer ikke trives. Meget af det liv, vi har i jorden, kan kun trives der, fordi det er afhængigt af høj biodiversitet og meget specifikke miljøer. Derfor er det ret svært at undersøge, hvordan systemet spiller sammen i praksis.
Det er dog tydeligt, at i den måde, vi dyrker det meste af vores mad på – hvor vi tilfører menneskeskabte næringsstoffer og kemiske midler, der har til formål at slå skadevoldende svampe, ukrudt og insekter ihjel – der rammer vi også de gavnlige mikroorganismer. Og afgrøderne bliver til “curlingplanter”, der knap kan stå oprejst selv, og som er modtagelige for alverdens utøj.
Kompost-te er en væske, man selv kan brygge, og som fungerer som et biologisk boost til jorden og planterne, da den indeholder en høj koncentration af mikroorganismer og organiske forbindelser, der kan forbedre jordens struktur og frugtbarhed og skabe bedre vækstbetingelser for planter.
I en kompost-te-brygning opformerer man gavnligt mikroliv. Det gøres ved at opslæmme kompost i vand, tilsætte foder og rigelige mængder af luft for at undgå anaerobe (forrådnende) forhold og dernæst lade mikroorganismerne formere sig de næste par dage. Teen skal bruges straks efter brygning.
En del af teens mikroorganismer går formodentlig til, når de lander på jorden – fordi miljøet er så anderledes end det, de kommer fra. Men det kompost-te bidrager med, er i lige så høj grad alle de stoffer, der er dannet af mikroorganismer: sekundære metabolitter, enzymer, aminosyrer, proteiner, organiske syrer med mere – og alle de mikronæringsstoffer, der er indgået i komposten, men som er frigivet, fordi de under brygningen kommer en tur igennem det mikrobielle system.
Mikroorganismerne vil opformere sig under brygningen, men bryggetiden påvirker sammensætningen af mikroorganismerne. Typisk vil det være sådan, at jo længere man brygger, jo flere mikroorganismer vil opformere sig, mens biodiversiteten vil blive mindre. Hvis ikke ekstrakten har så meget svampevækst i starten, skal der gerne være spirende sporer i gang efter 48 timer.
Til sidst i opgavedelen af nærværende materiale findes en opskrift på kompost-te, der giver mulighed for at eksperimentere med at skabe et sundt og frugtbart jordmiljø, der understøtter planters vækst og modstandskraft – en værdifuld praksis til både bæredygtigt landbrug og havearbejde.