Kunstværket Levende jord af Amalie Smith på Viborg Gymnasium 2025. Foto David Stjernholm.

Del 1 – Hvorfor jord?

Naturen og kunsten og altings forbundethed

Af Maria Kappel Blegvad (kurator og kunsthistoriker)

Kunsten er med til at forme vores verdenssyn. Det, vi ser som smukt, harmonisk og værdifuldt, er i høj grad formet af de forskellige kunstarters indflydelse. Det gælder også vores syn på naturen.

Menneskets relation til naturen har altid været et gennemgående tema i kunsthistorien, helt tilbage fra de første hulemalerier over romantikken og guldalderens landskabsbilleder til nu. På tværs af geografiske steder har kunstnere gennem tiden arbejdet med naturen som motiv og materiale. Nogle har forsøgt at skildre den detaljeret og realistisk. Andre har forsøgt at omdanne den vilde natur til civiliseret natur, fx i forbindelse med etableringen af haver og parker. Og andre har skildret den mere symbolsk, fx som et billede på menneskets indre følelsesliv, hvilket bl.a. var en tendens, der gjorde sig gældende i Romantikkens landskabskunst i slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet.

Særligt i dag, grundet den aktuelle klimakrise, synes interessen for forholdet mellem kunst og natur at være voksende. Mange af samtidens kunstnere arbejder ofte med emnet ud fra en holistisk bæredygtighedstanke, der beror på forestillingen om ‘altings forbundethed’, inspireret af bl.a. økologi og biodesign samt den regenerative tænkning. Med tanke på planetens velbefindende dyrkes idéen om, at det vi mennesker planter eller skaber med vores hænder, helst skal være bæredygtigt, genanvendeligt og livgivende. For til syvende og sidst er vi alle en del af Jordens samlede økosystem. I en tid, hvor klimaforandringer og biodiversitetstab truer planeten, har kunsten en vigtig rolle at spille i at åbne vores øjne for den kompleksitet og skønhed, der findes i naturen, hvorfor dette tværfaglige projekt på Viborg Gymnasium er særligt relevant og aktuelt.

REFLEKSIONSØVELSE

Sæt et ur og skriv i fem minutter ud fra din egen umiddelbare forståelse af og tanker om temaet ‘levende jord’. Skriv hele tiden, skriv i stilhed og gerne i hånden. Ret ikke – gå ikke tilbage i teksten. Forestil dig, at du taler med en anden person, når du skriver. 

Hvad er jord?

Af Karen Lundager Jensen (Biotech Academy)

Selvom jordens lag kun udgør en tynd kappe på klodens overflade, er det afgørende for livet på planeten. Jord er et skiftende system, hvor fysiske, kemiske og biologiske komponenter interagerer. Disse komponenter kan deles op i to hovedtyper: mineralske og organiske partikler.

Mineralske partikler 

Mineraler i jorden stammer fra klipper, der gennem geologiske processer, som forvitring, nedbrydes til små mineralske partikler over millioner af år. Partiklerne er af forskellige størrelser, som opdeles efter størrelse: sand (2,0–0,05 mm), silt (0,05–0,002 mm) og ler (mindre end 0,002 mm). Jordens tekstur og dermed også dens type, som fx lerjord, humusjord, sandjord eller kalkjord, bestemmes af fordelingen mellem disse partikler.

Organiske partikler 

Med tiden tilføres jorden organisk materiale i form af døde planter og dyr. Når biologiske organismer invaderer og koloniserer den mineralske jord, sker det ved succession, hvor først pionerarter som mosser og laver etablerer sig, hvorefter de afløses af mere komplekse plantesamfund. Når disse planter og dyr dør, nedbrydes deres materiale af mikroorganismer, og en del omdannes til humus gennem humificeringsprocessen – hvor organisk materiale nedbrydes til mere stabile former, der er sværere for mikroorganismer at nedbryde. Humus er et næringsrigt materiale fyldt med nitrogen (kvælstof), phosphor (fosfor) og kalium – der fungerer som byggesten for nyt liv og udgør et ideelt substrat for planternes rodudvikling og vækst. Det mineralske og organiske materiale danner tilsammen en flerlaget struktur, som skaber porer – små hulrum – der kan indeholde luft eller vand. Porernes størrelse bestemmer, hvor meget vand jorden kan holde på, og hvor let oxygen (ilt) kan trænge igennem. Vandet i porerne forsyner planternes rødder og mikroorganismer med fugt og transporterer næring, mens luften tillader gasudveksling, herunder tilførslen af oxygen, som er nødvendig for aerob respiration.

REFLEKSIONSØVELSE

Mikroorganismer – primært bakterier og svampe – udskiller enzymer, som spalter organiske polymerer (sukker, stivelse, fedtstoffer og protein) til simple monomerer (glukose, aminosyrer, fedtsyrer m.m.). Humus binder næringsstoffer og fungerer som reservoir, der frigiver dem langsomt til planterne. Desuden binder det de organiske og mineralske partikler sammen og styrker jorden struktur og evne til at holde på vand.

Overvej, hvilke faktorer (fx temperatur, fugtighed, jordtype) der kan accelerere eller hæmme humificeringen. Hvordan vil I forvente, at processen forløber anderledes i en tør ørkenjord sammenlignet med en fugtig skovbund?

Diskuter, hvilke landbrugspraksisser der kan fremme eller hæmme humusdannelse, og hvilke konsekvenser det har som følge?

Jordens fødenet

Af Karen Lundager Jensen (Biotech Academy), Lars Jelsbak (molekylær mikrobiolog), Lone Gram (mikrobiolog)

Jord er mere end en blanding af mineraler og organisk materiale, det er et dynamisk og levende økosystem, der er hjem for mange mikro- og makroorganismer, som spænder fra bakterier over svampe til orme og andre smådyr i meget stort antal. Bare et enkelt gram jord kan indeholde en milliard bakterier og titusinde svampe. De jordlevende organismers omsætning af organisk materiale sker ofte i tæt forbundne kredsløb af nedbrydning, udveksling af næringsstoffer og carbonlagring (kulstoflagring). Disse mikrobielle processer udgør fundamentet for landbrug, biodiversitet og klimaregulering. Først de seneste år er det blevet klart for os, hvor stor deres betydning er.

Meget af det liv, der opretholder vores økosystemer, er usynligt for det blotte øje. Disse mikroskopiske livsformer findes overalt i jorden og udgør kernen i jordens fødenet (soil food web) – et komplekst netværk af mikroorganismer og dyr, som tilsammen opretholder livet på planeten.

Jordens fødenet. Grafik: Biotech Academy.

Primærproducenter

I bunden af fødenettet findes primær-producenter, som omfatter visse bakterier, alger, laver, mosser og karplanter. Disse organismer danner organisk materiale gennem blandt andet fotosyntese og skaber grundlaget for jordens øvrige organismer.

Primære nedbrydere

I næste lag findes de primære nedbrydere, som omfatter bakterier og svampe. De lever af dødt organisk materiale og omdanner det til næringsstoffer (mindre molekyler), som planter kan optage. Denne nedbrydningsproces kaldes mineralisering, hvor organiske forbindelser som proteiner (N- og S-rige) og DNA (N- og P-rige) nedbrydes, så deres indhold af nitrogen, phosphor og svovl frigives som uorganiske ioner (NH_4^+, NO_3^-, PO_4^{3-} og SO_4^{2-}), der er tilgængelige for planter.

Nogle mikroorganismer er stationære og er afhængige af, at både de organiske stoffer, der skal nedbrydes, og de stoffer, de skal leve af, diffunderer til dem, fx gennem de vandporer, der er i jorden. Andre mikroorganismer er derimod i stand til aktivt at bevæge sig i økosystemet. Fx kan mange bakterier svømme aktivt ved hjælp af flageller, trådlignende strukturer bygget af proteiner, der, når de roterer, får bakterien til at bevæge sig frem. Skimmelsvampe danner typisk filamentøse hyfer, som er lange udstrakte strukturer, der kan trænge ind i og udforske mikrohabitater i jorden.

Andre mikroorganismer har udviklet evnen til at sætte sig fast (adhædere) på en overflade og kolonisere den. Det kaldes “biofilm”, når samfund af bakterier og andre mikroorganismer lever hæftet fast på en overflade eller på hinanden. I mange biofilm danner bakterierne et slimlag af komplekse forbindelser (proteiner, kulhydrater og DNA), der beskytter dem mod fx UV-lys eller antibiotiske stoffer. Mange bakterier ændrer metabolisme, når de vokser i biofilm. For eksempel vil produktionen af antibiotiske stoffer øges i biofilm. I rodzonen lever mange bakterier fasthæftet til planterødder og kan være med til at beskytte planten mod sygdom. Dette ser vi nærmere på i afsnittet om planter og mikroorganismer.

Sekundære nedbrydere

I jordens fødenet er bakterier og skimmelsvampe de såkaldte primære nedbrydere, mens jordens mindre dyr udgør de sekundære nedbrydere. De ernærer sig af mikroorganismer, hinanden og organisk materiale, hvilket bidrager til nedbrydning. De mindste af dem er typisk under 0,1 mm og er eksempelvis protozoer (encellede dyr) og nematoder (små rundorme), der lever af bakterier og svampe, hvilket frigiver næringsstoffer til planterne. De lidt større leddyr på 0,1–2 mm, såsom springhaler og mider, bidrager til mekanisk nedbrydning ved at fragmentere materiale, fx ved at rive eller knuse det. Deres bevægelser i jorden hjælper også med at sprede mikroorganismer og skabe nye mikrohabitater. Større dyr på over 2 mm, såsom regnorme, bænkebidere og snegle, nedbryder dødt plantemateriale.

Regnorme forbedrer jordstrukturen ved at blande organisk materiale med mineraljord og skabe tunneler, der øger vandgennemtrængelighed og forsyning med oxygen. Rovdyr som skolopendre, edderkopper og biller regulerer populationer af mindre organismer ved at jage og spise dem.

Tilsammen udgør de nævnte organismer dele af jordens fødenet. Uden dette stort set usynlige økosystem, der udgør en levende jord, ville planter og dyr ikke trives, og vores fødevareproduktion ville forringes eller gå helt i stå.

REFLEKSIONSØVELSE

Forestil dig, at de primære nedbrydere (bakterier og svampe) ikke eksisterer. Diskuter i grupper, hvordan den manglende nedbrydning af organisk materiale vil påvirke økosystemet?

Hvordan ville ophobningen af organisk materiale påvirke jordens struktur og dens evne til at lagre vand og oxygen?

Hvordan ville dette påvirke tilgængeligheden af næring for planterne og dermed hele fødekæden?

Øvelser og aktiviteter

Den underjordiske have (N)
Jordkunst (BK)