Etik og lovgivning

Genteknologi kan gavne miljø, samfund og sundhed, men kan også misbruges eller medføre utilsigtede fejl. Derfor er teknologien omgærdet af etiske spørgsmål og reguleret af EU-lovgivning.

Når mulighederne for at flytte og ændre gener udvides, bliver det vigtigt at vurdere, hvor grænserne går. Genteknologi kan skabe nye transgene organismer til at løse problemer med sundhed, sult eller ressourcer, men kan også indebære risiko for spredning af fremmede gener i naturen. Man må derfor afveje nytteværdi mod potentielle risici og overveje, hvilke arter det er etisk acceptabelt at gensplejse. Denne diskussion præsenterer etiske holdninger til genteknologi og de vigtigste regler for brug, herunder dyrkning af genmodificerede (GM) planter.

Genteknologi kan bruges på mange måder, men lovgivningen skelner mellem indesluttede organismer i laboratorier eller fermenteringstanke og GM-planter, der udsættes i naturen og kan påvirke økosystemer. I Danmark reguleres genteknologi af Lov om miljø og genteknologi efter EU’s regler.

GMO i forskning og produktion

Arbejdet med genmodificerede organismer (GMO´er) i forskning og produktion kræver tilladelse fra myndighederne, så faciliteterne er sikre, og levende GMO’er ikke slipper ud i naturen. Hvis en GMO skal bruges i produktion, f.eks. som cellefabrik, skal virksomheden dokumentere overfor myndighederne, at mikroorganismen ikke er giftig eller sygdomsfremkaldende for mennesker, og at den ikke har nogen overlevelsesfordel i forhold til naturlige mikroorganismer, så den ikke kan etablere sig i naturen.

Et produkt fremstillet i en gensplejset cellefabrik, f.eks. citronsyre, insulin eller penicillin, er ikke selv en GMO, fordi GMO’en kun har været et hjælpemiddel i produktionen og ikke indgår i produktet. Det gælder dog ikke for GM-planter, som bruges direkte som foder eller fødevarer.

GM-planter

Især relevant efter læsning af cases: Insekttolerant bomuld og Gylden ris 2.0

Ifølge lovgivningen skal GM-planter godkendes i EU, før de kan udsættes og dyrkes i naturen. En ny GM-plante skal risikovurderes af myndighederne, herunder gennem ekstra sikrede forsøgsdyrkninger. Planten kan godkendes, hvis myndighederne vurderer, at den i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet ikke udgør nogen risiko for miljø, dyr eller menneskers sundhed.

Spredning af de indsatte gener til naturlige planter anses af mange som uønsket, da det kan forstyrre økosystemet, f.eks. ved at skabe sprøjtemiddelresistente “superplanter”. Risikoen mindskes, hvis planterne ikke har naturlige fordele af generne eller ingen nære vilde slægtninge. Derfor gælder loven om sameksistens i Danmark, som stiller krav om afstand mellem GM-marker og øvrige marker samt offentliggørelse af marker på nettet.

Meget få GM-planter er godkendt til dyrkning i EU. Af dem dyrkes stort set kun den insekttolerante Bt-majs MON810 i sydlige medlemslande; de berørte insekter udgør ingen trussel i Danmark, hvor GM-planter kun dyrkes forsøgsvis. EU har i flere år holdt pause med godkendelse af nye GM-sorter, men i 2010 blev kartoflen Amflora godkendt til stivelsesproduktion.

Fødevarer med genmodificeret indhold (f.eks. soja eller majs) skal mærkes, så forbrugeren kan vælge. Flere GM-planter må importeres til EU, selvom dyrkning er forbudt, og findes af og til i danske butikker (varer med op til 0,9 % utilsigtet GM-indhold kan undgå mærkning). Fodring med godkendte GM-planter, f.eks. sojaskrå, er almindeligt i Danmark og kræver ikke mærkning af kød, æg eller mælk. Økologisk foder må dog ikke indeholde GMO.

 

Etiske holdninger til gensplejsning

Et argument imod gensplejsning af dyr og planter er, at det er et kunstigt menneskeligt indgreb, som kan skade deres integritet og naturlighed. Naturen risikerer at blive reduceret til en menneskelig ressource, og transgene organismer kan forstyrre artsforskelle. Nogle religiøse personer opfatter gensplejsning som at “lege Gud” og modsætter sig det. Andre peger på, at mennesket gennem århundreder har påvirket genetisk udvikling via traditionel forædling, hvilket har skabt højtydende afgrøder og dyreracer, men stadig inden for naturlige genetiske variationer.

Mange vurderer nye gensplejsede organismer ud fra nytte, hvor godkendelse kan accepteres, hvis der er tilstrækkelig praktisk gevinst. Fremtidige GM-planter kan få lettere accept, hvis de gavner forbrugerne direkte, f.eks. tørke- eller salt-tolerante afgrøder til afrikanske bønder eller planter med vaccinerende egenskaber. Trods nytteværdier mener andre, at gensplejsning principielt er forkert.

I casen Geden som moderne medicinfabrik indsættes et menneskeligt gen i en ged, som udskiller medicin i mælken. Processen er godkendt, og geden lider ingen smerte, men det rejser stadig etiske spørgsmål om, hvorvidt det er acceptabelt at ændre dyr for menneskers fordel.

 

Dyr i genteknologisk forskning og knockout-mus

I biologisk forskning er gensplejsning af mikroorganismer udbredt til at studere betydningen af forskellige gener. Proteinernes samspil i cellerne kan f.eks. følges ved at mærke dem med et fluorescerende protein som GFP (grønt fluorescerende protein) (se figur 23). Dette sker genteknologisk ved at indsætte GFP-genet i forlængelse af det ønskede gen, lige inden dets stopcodon.

Etiske problemstillinger opstår især ved brug af højerestående organismer, f.eks. mus. Mus anvendes i forskning til at studere effekten af sygdomsfremkaldende gener, f.eks. gennem såkaldte ‘knockout’-mus, hvor et gen ødelægges. Ved at studere musens reaktion kan forskerne forstå genets normale funktion, lidt som hvis man udelod husblas i en citronfromage og erkendte, at husblas er nødvendigt for fromagens stivhed.

Knockout-mus kan få alvorlige defekter som følge af manglende gener, men den viden, de giver, kan potentielt redde menneskeliv ved at muliggøre ny medicin. Genteknologi rejser således etiske dilemmaer, som følger af de risici og muligheder, teknologien skaber.

Figur 23. Mus med genet for GFP indsat. Genet stammer fra en bestemt vandmand, men det kan flyttes med genteknologi og f.eks. bruges til at følge placeringen af et interessant protein i organismen.

Etiske diskussionsspørgsmål

Der er mange argumenter for og imod genteknologi, og etiske spørgsmål kan også omfatte kloning, stamceller og designerbørn, som ikke behandles her. De følgende spørgsmål er til diskussion, uden ’rigtige’ eller ’forkerte’ svar.

  1. Mener du, det er etisk acceptabelt, at benytte genmodificerede mikroorganismer (cellefabrikker) til at producere værdifulde stoffer som f.eks. medicin eller brændstof?

  2. Mener du, det er etisk acceptabelt, at frembringe genmodificerede dyr til f.eks. medicinproduktion, hvis de ikke har nogen smerte ved det? Hvad hvis de havde en begrænset smerte?

  3. Vil du være tryg ved at spise godkendte GM-planter med hensyn til din sundhed og hvorfor/hvorfor ikke?

  4. Hvad ser du som den største risiko ved at udsætte GM-planter i naturen?

  5. Hvilke forskelle er der på traditionel plante- og dyreforædling i landbruget og genmodificering af de samme dyr og planter?
  6. Er det etisk acceptabelt at genmodificere dyr i laboratorier, f.eks. mus, hvis det medfører smerter, men kan lede til opdagelsen af ny medicin mod f.eks. HIV? Ændrer du holdning, hvis formålet var medicin mod fedme?