Forløb: Enzymer og brødbagning 

Introduktion: Dette projekt handler om enzymer og deres anvendelse i brødproduktion.

Enzymer er biologiske katalysatorer, der bruges til at accelerere biokemiske reaktioner. Enzymer anvendes i dag overalt, f.eks. i fødevareindustrien, hvor de bruges til modning af ost og til at give brød en sprødere skorpe, og i tekstilindustrien, hvor de bruges til at indfarve læder og til at forarbejde bomuld.
Enzymer er et bæredygtigt alternativ i forhold til brugen af kemisk katalyse. I modsætning til kemisk katalyse, der ofte kræver et ekstremt miljø, virker enzymer under milde forhold, f.eks. neutral pH og/eller stuetemperatur. Dvs. anvendelse af enzymer kan reducere energiforbruget. Derudover vil produktionen af biprodukter være minimal, da enzymer er meget specifikke og typisk kun katalyserer en reaktion eller nært beslægtede reaktioner. De biprodukter, der er, vil i modsætning til kemisk affald sjældent være skadelige for mennesker og naturen. Det gør dem forholdsvis nemme at komme af med på en forsvarlig måde; det kan være, at de kan bruges til noget andet.

Danisco og Institut for Systembiologi byder dig velkommen til dette projekt, der handler om enzymer og deres anvendelse ved brødproduktion. Projektet er udarbejdet af Luise C. Kristiansen. Formålet med projektet er at vise dig et af de spændende arbejdsfelter inden for bioteknologi, nemlig enzymteknologi. Enzymer anvendes i dag overalt i industrien, f.eks. til at gøre juice mindre grumset og til at lette indfarvning af læder. Den moderne bioteknologi har banet vejen for produktion af enzymer med nye eller tilpassede egenskaber, og der er ingen tvivl om, at brugen af enzymer vil blive endnu mere udbredt i fremtiden.

Projektets opbygning
Projektet består af en teoretisk del, der indledes med en introduktion til emnet. Herefter følger seks teoriafsnit, hvor du vil lære, hvad enzymer er, og hvordan de fungerer, samt hvilke enzymer, man anvender ved brødproduktion. Sidste teoriafsnit beskriver de analysemetoder, som man benytter til at se enzymernes effekt. Der tages udgangspunkt i de analysemetoder som Danisco benytter.
Efter at du har læst og forstået det teoretiske materiale er du klar til at lave øvelser, hvor du med egne øjne vil se effekten af tre af de enzymer, som man anvender ved brødproduktion.

God fornøjelse!

Teori:

Enzymer er biologiske katalysatorer, der bruges til at accelerere biokemiske reaktioner. Enzymerne anvendes i dag overalt i fødevareindustrien, f.eks. til modning af ost, til at gøre juice mindre grumset og til at give brød en sprødere skorpe. Den moderne bioteknologi har banet vejen for produktion af enzymer med nye eller tilpassede egenskaber. Udviklingen af disse enzymer foregår bl.a. hos Danisco. Mere end hvert fjerde industrielt fremstillede brød i verden indeholder ingredienser fra Danisco. Det er f.eks. enzymer, der bruges til at gøre skorpen gylden (Fig. 1), til at give en mere ensartet krummestruktur og til at bevare friskheden af brødet i holdbarhedsperioden.

 

Figur 1. Enzymer kan bl.a. bruges til at give brød en gylden skorpe. Foto fra Danisco.

At lave et brød

For at lave et godt brød skal man som minimum bruge mel, vand, salt og gær. Selve fremgangsmåden varierer, men følger typisk nogle bestemte trin (Fig. 2).

Hvedemel er den vigtigste ingrediens i det meste brød. Melet indeholder unikke proteiner, der ved blanding med vand og efter æltning danner et proteinnetværk kaldt gluten, som gør, at dejen både er viskøs (flydende) og elastisk. Dette proteinnetværk betyder, at dejen kan holde på den carbondioxid, der produceres af gæren ved fermenteringen. Dermed hæver dejen, og man opnår den porøse krummestruktur, der kendetegner et brød. I Figur 3 ses en oversigt over bestanddelene i hvedemel.

 

Enzymer og brødproduktion

Enzymer har ved brødproduktion en vigtig rolle gennem modifikation af nogle af dejens molekyler. Det kan f.eks. være nedbrydning af stivelse og andre polysakkarider. I mel findes allerede enzymer (endogene enzymer) som f.eks. amylaser, men som regel i for små mængder til at kunne frembringe de optimale effekter. Tilsætning af enzymer (exogene enzymer) sker altså for at optimere dejens egenskaber og forbedre kvaliteten af det bagte brød. Bl.a. kan man ved tilsætning af enzymer:

  • Øge dannelsen af fermenterbare sukkere i dejen
  • Reducere den tid, det tager at blande ingredienserne
  • Ændre dejens konsistens og evne til at hæve
  • Stabilisere dejen
  • Øge den sensoriske kvalitet af brødet (krumme, smag og farve)
  • Bevare friskheden af brødet i holdbarhedsperioden

Da strukturen og funktionaliteten af brød er stærkt afhængig af makromolekylære vekselvirkninger, er det ikke overraskende, at man tilsætter enzymer, der modificerer makromolekylerne i dejen. Disse enzymer tilsættes enten til melet før bagning og/eller sammen med de andre ingredienser, når dejen blandes.

Figur 2. Ved brødproduktion blandes vand, mel og gær der tilsammen danner dejen. Dejen sættes til hævning, hvor gæren nedbryder sukre til CO2, der får dejen til at udvide sig. Proteiner i hvedemelet danner et netværk af gluten, der holder på CO2‘en. 

Anvendte enzymer

De mest anvendte enzymer i forbindelse med brødproduktion er enzymer, der katalyserer reaktioner med hhv. stivelse og ikke-stivelses polysakkaridet arabinoxylan. Dvs. enzymer, der øger reaktionshastigheden af reaktioner, hvori der indgår stivelse eller arabinoxylan. Disse enzymer kaldes amylaser og xylanaser, og er begge hydrolaser. Ud over amylaser og xylanaser anvendes også andre enzymer, der modificerer gluten (proteindelen i mel) og lipiderne.
Hvis man vha. af enzymer ønsker at modificere og optimere bageprocesser samt det færdige brøds karakteristika, er det først og fremmest nødvendigt at have et kendskab til opbygningen af de molekyler, der påvirkes.

Figur 3. Hvedemel består hovedsageligt af polysakkarider, hvoraf hovedbestanddelen er stivelse. Derudover indeholder hvedemel også proteiner og lipider.

 

Derfor vil hver af de artikler, som beskriver de forskellige anvendte enzymer, indledes med en introduktion, der omhandler opbygningen af hhv. stivelse, gluten, ikke-stivelses polysakkaridet arabinoxylan samt lipiderne i dejen. Tilgå artiklerne ved at trykke på knapperne nedenunder.

Øvelser og videre læsning:

Til dette projekt hører på nuværende tidspunkt tre øvelser. Formålet med de tre øvelser er, at du med egne øjne skal se effekten af tre af de enzymer, man anvender i forbindelse med brødproduktion. De tre enzymer er:

  • En α-amylase, der nedbryder stivelse.
  • En endo-β-(1,4)-xylanase, der nedbryder uopløseligt arabinoxylan.
  • En endopeptidase, der nedbryder gluten.

Enzymerne kan bestilles via bestillingsformularen her.

I alle øvelser skal enzymerne tilsættes en dej. Dejen skal hvile og i to af øvelserne også hæve. Det betyder, at selvom øvelserne er forholdsvis simple, tager de noget tid.

Faglig forberedelse:
Før du udfører øvelserne er det vigtigt, at du ved, hvad enzymer er. Du skal vide, hvad de tre enzymer, som indgår i øvelserne, gør ved dejen og evt. brødet. Af denne grund er det også nødvendigt at vide hvilke molekyler, der findes i mel. Alt dette kan du lære ved at læse det teoretiske materiale, der hører til projektet.

Praktiske informationer:
Såfremt det af tidsmæssige eller andre årsager ikke er muligt at gennemføre alle øvelserne, kan de enkelte øvelser sagtens stå alene.

Øvelsesvejledninger til de enkelte øvelser samt en lærervejledning findes her:

Herunder kan du se vejledningsvideoer til øvelserne

 

Gluten og effekten af protease

Effekten af xylanase

Hvis du har nogle spørgsmål eller kommentarer til øvelserne, er du meget velkommen til at kontakte os. Så vil vi forsøge at hjælpe bedst muligt og hurtigst muligt.

Nedenfor ses to tidsskrifter, hvori der er blevet bragt artikler med relevans i forhold til dette projekt.

 

Nyt Danisco-enzym får brød til at holde længere
Ingen har lyst at spise en hotdog, hvor brødet går i stykker. Danisco har lanceret et enzym, der gør brødet blødere og mere fleksibelt.

Nye dufte i forsøgsbageriet
Hver år kommer der op til flere nye brød på hylderne i supermarkedet. Denne artikel handler om hvordan Danmarks største brødvirksomhed Lantmännen Schulstad udvikler nye brød.

Kartoffel- og roepulp bliver til sunde fibre 
Ud over at forlænge mæthedsfølelsen og fremme væksten af gavnlige bakterier i tarmfloraen tyder det på, at kostfibre har en positiv virkning på immunforsvaret. Professor Anne Meyer fra DTU arbejder på at nedbryde restprodukter fra industriel produktion af sukker og kartoffelstivelse til kostfibre vha. enzymer.

Dansk hvede med indbygget nedbrydningsenzym
Bakterier fundet i varme kilder på Island har gener, der koder for en xylanase, som er aktiv ved høje temperaturer. Disse gener er blevet indsat i hvedestrå. Idéen er, at enzymerne ved opvarmning nedbryder hvedestrået indefra

Dansk enzym bremser farligt stof i brød 
Det kræftfremkaldende stof akrylamid dannes, når stivelsesholdige fødevarer opvarmes, f.eks. når brød bages. Tilsætning af et enzym fra Novozymes kan reducere dannelsen af akrylamid.

 

Kunstige enzymer 
Ønsker man at gøre kemiske processer mere miljøvenlige, kan man med stor fordel bruge enzymer. Enzymerne er mere specifikke end de kemiske katalysatorer, og de producerer langt færre biprodukter.

Kildehenvisning:

Dette projekt blev udgivet i november 2008. Det er udarbejdet af Biotech Academy og er blevet opdateret løbende.

null

Projektet er udarbejdet af Luise C. Kristiansen. Luise har en bachelor i Human Life Science Engineering og en master i Matematisk Modellering og Computing.

Luise C. Kristiansen

null

Rie Mejdal er uddannet kemiingeniør fra DTU og arbejder som Application Specialist hos Danisco. Hun har været sparringspartner på denne artikel.

Rie Mejdal

null

Susanne Jacobsen var lektor ved Institut for Systembiologi, DTU. Susanne arbejder med enzymer og proteiner i korn.

Susanne Jacobsen

Thomas Blicher har lavet figurerne af de tredimensionelle enzymstrukturer på denne side. Thomas er lektor på Center for Biologisk Sekvensanalyse ved Institut for Systembiologi.

Thomas Blicher

null

Institut for Systembiologi har Danmarks største biovidenskabelige og bioteknologiske forskning på universitetsniveau.
Instituttet har været partner og sponsor på projektet.

Institut for Systembiologi