Forløb: Biomanufacturing
Biomanufacturing er en proces, hvor biologiske systemer såsom enzymer eller hele celler (mikroorganismer, pattedyrsceller eller planteceller) anvendes til at producere et specifikt produkt. Processen kan anvendes til produktion af en bred vifte af produkter, herunder alt fra medicin som insulin til produktionen af bioplastik som polylactic acid (PLA) eller hverdagskemikalier som ethanol. Biomanufacturing erstatter ofte oliebaseret produktion ved at bruge genanvendelige ressourcer, og derfor betragtes biomanufacturing som en grønnere og mere bæredygtig produktionsform. Disse forskellige biomanufactured produkter bruges i mange forskellige industrier såsom sundhedsvæsenet, fødevareproduktion og landbrug, hvilket indirekte gør dem til en essentiel del af hverdagen. Dette forløb vil gennemgå de centrale trin i designet af en biomanufacturing-proces, fra valg af produkt til, at man står med en færdig produktion, hvor de væsentligste overvejelser i de enkelte procestrin gennemgås løbende.


