Effekter og sundhedsrisici ved alkoholindtag

Alkohol er det mest anvendte og bredt accepterede rusmiddel i Danmark. Vi bruger det både i hverdagen og ved festlige lejligheder, og historisk har det også haft ceremonielle og religiøse funktioner, fx den kristne nadver. I dag er forbruget primært rekreativt og socialt. Når ethanol optages, hæmmes den retikulære formation i hjernen. Afhængig af mængden kan man opleve:

  • Fjernelse af hæmninger, mere udadvendt og snakkesalig

  • Nedsat hukommelse og indlæringsevne

  • Sløret syn, svimmelhed og nedsat balance

  • Svækket sociale vurderinger og forstærkede følelsesreaktioner

  • Forlænget reaktionstid

Virkningen varierer fra person til person, men moderate mængder gør de fleste mere afslappede og glade, og alkohol kan løfte stemningen gennem dens virkning på hjernen.

Et lavt alkoholforbrug kan nedsætte risikoen for visse alvorlige sygdomme, fx nogle hjerte-kar-sygdomme. Overstiger man derimod et vist forbrug, stiger risikoen markant. Sammenhængen er kompleks, og mekanismerne er endnu ikke fuldt kendt. Hvor meget der regnes som et lavt forbrug, afhænger af køn, etnicitet og kropsbygning. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at mænd ikke drikker mere end 14 genstande om ugen, og kvinder højst 7. Ingen bør drikke mere end 5 genstande ad gangen. Én genstand indeholder 12 g ren ethanol og svarer fx til en normal pilsner.

Negative konsekvenser

Store mængder alkohol kan give symptomer som hovedpine, kvalme, opkast og ubehag – det, vi kalder tømmermænd. Alkohol er forbundet med omkring 60 forskellige sygdomme. De fleste opstår først ved stort forbrug over mange år, men risikoen eksisterer også ved små mængder, især for organer, der er i direkte kontakt med alkoholen, fx mave, mundhule, strubehoved, spiserør, lever og tyktarm.

Gravide bør helt undgå alkohol, da ethanol kan skade fosteret. I alvorlige tilfælde kan børn fødes med føtalt alkoholsyndrom, som kan medføre indlærings- og talebesvær, dårlig motorik og sociale udfordringer.

 

Alkoholafhængighed

De fleste danskere har et normalt forhold til alkohol og holder sig under eller omkring Sundhedsstyrelsens anbefalinger. En mindre gruppe har dog haft et stort forbrug over længere tid og udviklet alkoholafhængighed. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) definerede i 1992 alkoholafhængighed ud fra seks symptomer:

  1. Craving (trang til alkohol, psykisk eller fysisk)

  2. Tolerans (stigende forbrug for at opnå samme rus)

  3. Abstinenser (uro, rastløshed, hjertebanken, sved m.m. ved ophør eller nedsat indtag)

  4. Fortsat brug trods negative konsekvenser

  5. Mindsket interesse for sociale relationer (alkohol kommer i centrum)

  6. Kontroltab (fortsat brug på trods af løfter om at stoppe)

For at få diagnosen alkoholafhængighedssyndrom skal man inden for 12 måneder have oplevet mindst tre af symptomerne. Afhængighed udvikles forskelligt; det kræver typisk højere doser end anbefalet over mange år, men nogle udvikler det hurtigere. I 2008 anslog Statens Institut for Folkesundhed, at ca. 160.000 danskere var alkoholafhængige.

Alkohols skadelighed

Hvor skadeligt alkohol præcist er, diskuteres stadig blandt fagfolk. Moderat forbrug kan have visse positive effekter, mens stort forbrug har mange negative konsekvenser. Vurdering af et stofs farlighed afhænger af mange parametre, fx miljøpåvirkning, akutte dødsrisici eller langsigtede helbredseffekter.

I november 2010 offentliggjorde den engelske Independent Scientific Committee on Drugs en rapport om konsekvenserne af stofbrug. Rapporten anvendte en multikriterie-beslutningsmodel (MCDM) til at sammenligne 20 forskellige stoffer – både lovlige og ulovlige – ud fra 16 kriterier. Ni kriterier vurderede stoffets farlighed for brugeren, og syv vurderede farlighed over for andre. Hvert stof fik mellem 0 og 100 point, med vægtning efter kriteriernes betydning. Resultatet blev tre ranglister: skadelighed for brugeren, skadelighed for andre og samlet skadelighed. Resultaterne kan ses i tabel 2.

Tabel 2: Oversigt over de mest skadelige stoftyper for henholdsvis brugeren, de berørte omkring brugeren og stoffets samlede skadelighed. Hvert stof tildeles samlet 0 til 100 point ud fra 16 kriterier.

Stof Skadelighed for brugeren Skadelighed for andre Samlet skadelighed
Crack-kokain 37 17 54
Heroin 34 21 55
Alkohol 26 46 72

I undersøgelsen blev alkohol vurderet som det mest skadelige stof, primært på grund af de samfundsmæssige konsekvenser. Resultaterne afhænger af, hvilke kriterier man vægter; fokuserede man kun på akut dødelighed, havde alkohol næppe scoret højere end crack-kokain.