Alkohol og andre stoffer

Tænk på tre stoffer, du har hørt om eller kender til. De fleste vil nok straks komme i tanke om kokain, heroin, ecstasy eller speed. Alle disse er rigtige svar, men har du nogensinde overvejet, hvordan vi egentlig definerer et stof – og hvad et “stof” i det hele taget er? Ville du for eksempel opfatte slangegift eller penicillin som stoffer? Hvad med alkohol?

Der findes utallige definitioner på, hvad et stof er. I den amerikanske Controlled Substances Act defineres et stof på tre forskellige måder:

  1. En substans, der er anerkendt og nævnt i den officielle United States Pharmacopeia.
  2. En substans, der tilsigtet virker enten diagnosticerende, kurerende, lindrende, behandlende eller forebyggende i forhold til sygdomme hos mennesker eller dyr.
  3. En substans (fødevarer undtaget), der har til hensigt at påvirke strukturen eller en vilkårlig funktion i kroppen hos mennesker eller dyr.

Hvilke substanser falder ind under ovenstående kategorier? Svaret er: rigtig mange (se figur 1). Ifølge definitionerne omfatter stoffer alt fra kokain til paracetamol (det aktive stof i Panodil) og slangegift. I daglig tale henviser ordet “stoffer” oftest til stimulanser, euforiserende stoffer eller narkotika.

Vores opfattelse af stoffer afhænger i høj grad af deres anvendelse. Under Anden Verdenskrig fik amerikanske piloter eksempelvis amfetamin for at holde sig vågne, og i dag kan heroin udskrives på recept i England. Heroin (diamorfin) fremstilles ud fra morfin, som er et udbredt smertestillende lægemiddel. Selvom heroin og morfin virker meget ens, opfattes de vidt forskelligt. Opfattelsen af stoffer ændrer sig således over tid i takt med ny forskning og erfaring.

Rusmidler

Ordet rusmiddel bruges ofte i daglig tale, men er ikke et medicinsk begreb. Der findes ingen præcis definition af, hvilke stoffer der klassificeres som rusmidler. De fleste vil dog være enige om, at koffein og nikotin ikke betragtes som rusmidler, mens stoffer som kokain og speed gør. Kaffe og cigaretter betegnes i stedet som nydelsesmidler, da de ikke giver en egentlig rus, som de nævnte rusmidler gør.

Nogle stoffer, der kan betegnes som rusmidler, anvendes også medicinsk. I disse tilfælde er det dog ikke rusen, man søger, men andre egenskaber ved stoffet, såsom søvnfremkaldende eller smertestillende virkninger.

Narkotika

Begrebet narkotika blev oprindeligt brugt om stoffer, der kunne fremkalde narkose, altså bedøvelsesmidler, som hæmmer centralnervesystemets aktivitet. I dag anvendes begrebet mere bredt og omfatter også stoffer som ecstasy og amfetamin. Generelt bruges ordet om psykoaktive stoffer, der er ulovlige at besidde og anvende.

Figur 1. Vi omgiver os konstant med stoffer, og vi bruger til daglig utallige produkter, der indeholder forskellige aktive stoffer. Nogle eksempler kunne være sæbe, hudcreme, tandpasta, kaffe, deodorant, øl og madlavningsolie, der alle indeholder aktive stoffer.

Stofgrupper

For at skelne mellem forskellige stoffer kan det være nyttigt at se på, i hvilken sammenhæng de betragtes, fx deres kemiske egenskaber, giftighed eller virkning på mennesker. Inden for mange fagområder bruges forskellige klassifikationer, og én udbredt inddeling tager udgangspunkt i stoffers virkning på mennesket. Her opdeles stoffer typisk i tre grupper: stimulanser, som virker opkvikkende og euforiserende (“uppers”); depressanter, som hæmmer kroppens funktioner og virker sløvende (“downers”); samt hallucinogener, der kan fremkalde hallucinationer og vrangforestillinger. Denne opdeling er en grov inddeling, da stoffer kan have flere virkninger og passe i mere end én gruppe. Alkohol er et godt eksempel på et stof med flere effekter, og dets placering i skemaet er derfor ikke entydig (se tabel 1)

Tabel 1: Oversigt over stoffer og deres kategorisering. Tabellen opdeler forskellige stoffer i tre hovedkategorier baseret på deres overordnede virkning på centralnervesystemet.

Stimulanser Depressanter Hallucinogener
Kokain Morfin THC (det aktive stof i hash)
MDMA (ecstasy) Heroin LSD (“syre”)
Koffein (kaffe) Antihistaminer (mod allergi) Meskalin (i nogle kaktusser)
Amfetamin Haloperidol og chlorpromazin (mod psykoser og skizofreni) Ketamin (mod astma og stærke traumer)
Nikotin (tobak) Carisoprodol (muskelafslappende og smertestillende)  
  Betablokkere (mod uregelmæssig hjerterytme og eksamensangst)  
  Benzodiazepiner (mod søvnløshed og angst)  

Alkohol

Alkoholer er en gruppe stoffer, der alle har en hydroxylgruppe bundet til et carbonatom via en kovalent binding (se figur 2). Der findes mange forskellige alkoholer, men når vi i daglig tale siger ’alkohol’, mener vi som regel ethanol, hvilket er den alkohol, der findes i vin, øl og spiritus. En anden alkohol er methanol, også kaldet træsprit. I følgende afsnit vil ordet alkohol derfor referere til ethanol.

Alkohol siges at være en depressant, fordi det hæmmer dele af hjernen og virker sløvende og trættende. I nogle tilfælde kan alkohol dog midlertidigt virke opkvikkende, men overordnet er virkningen beroligende og delvist smertestillende. Selvom ethanol til daglig ikke opfattes som et ’stof’, kan det klassificeres som et stof på linje med morfin, penicillin og koffein. Det er ud fra dette perspektiv, at ethanol vil blive beskrevet i resten af projektet.

Figur 2. Strukturen af ethanol og methanol.