Spørgsmål og svar om coronavaccinerne

Denne underside om spørgsmål og svar om coronavaccinerne udgør niende del af teorien for Biotech Academys materiale om Covid-19.

 

Du har måske hørt en masse forskelligt omkring, hvad der er/ikke er i vaccinen, og hvordan den virker. I det følgende vil vi prøve at svare på nogle af de mest almindelige spørgsmål omkring vaccinen.

Ændrer vaccinen i mit DNA?

Nej, det kan den ikke. Vaccinen kommer faktisk aldrig i kontakt med DNA. DNA befinder sig i cellekernen af vores celler, men RNA fra vaccinen kommer aldrig ind i cellekernen, det bliver i cytoplasmet. På figur 3 kan du se, hvordan en typisk menneskecelle ser ud, og hvor RNA og DNA befinder sig. Fordi RNA ikke kommer ind i cellekernen, er det altså ikke muligt for vaccinen at ændre på dit DNA.

 

Figur 3. En menneskecelle med angivelse af placering for DNA og RNA.

 

Er der mange farlige, ukendte ting i vaccinen?

Nej. Faktisk er ingredienslisten for mRNA-vaccinerne fra f.eks. Pfizer/BioNTech meget kort og simpel;

  • RNA der koder for spike-protein: En lille del af arvematerialet fra coronavirus.
  • 4 salte: Sørger f.eks. for at balancere pH og opretholde det rigtige osmotiske tryk. Det er hovedsageligt NaCl, som vi også kalder køkkensalt.
  • 4 fedtstoffer/lipider: Sørger for at transportere RNA’et fra blodbanen og ind i cellens cytoplasma, så spike-protein kan blive dannet. Fungerer som en slags skjold, der beskytter RNA indtil det er sikkert at slippe det løs.
  • Sukrose: Almindeligt sukker. Sørger for at holde vaccinen stabil ved de meget lave temperaturer, som vaccinen skal opbevares ved.

På figur 4, kan du se de ting, der findes i mRNA-vaccinen.

 

Figur 4. Ingredienserne i Pfizers mRNA-vaccine mod coronavirus. RNA, der koder for spike-protein, salte, fedtstoffer/lipider og sukrose. Bemærk: Ingen mikrochips.

 

Får mange en allergisk reaktion på vaccinen?

Det er desværre sådan, at der altid er nogle få, der vil få en allergisk reaktion af at modtage en vaccine. Det er ligesom, at nogle mennesker er allergiske overfor appelsiner, og altså ikke fordi, der er noget farligt i vaccinen. Det er blot en overreaktion i immunforsvaret.
En typisk allergisk reaktion inkluderer kløe omkring stikket og nogle gange et lille udslæt. Dette er ikke umiddelbart farligt. En meget farlig allergisk reaktion er anafylaktisk shock. Anafylaktisk shock fører til en kvælningsfornemmelse og kan bekæmpes f.eks. ved en adrenalin-indsprøjtning.

Fordi der altid er en risiko ved at modtage en vaccine, sidder man altid klar med adrenalin/modgift, og der er altid en læge til stede, når du bliver vaccineret.

Det er vigtigt at understrege, at der kun er set meget få tilfælde af anafylaktisk shock ved test af mRNA-vaccinerne på lige under 37.000 mennesker. Der er altså intet, der tyder på, at risikoen for allergisk reaktion er større ved denne type vaccination end ved andre.

 

Hvorfor er udviklingen af vaccinen gået så stærkt? Er vaccinen testet godt nok?

Faktisk har man arbejdet på at udvikle vacciner med RNA i meget lang tid. Der er en masse meget kloge forskere rundt omkring i verden, som har siddet klar med hele skelettet til vaccinen. Da smitte med coronavirus brød ud, behøvede de blot at finde det RNA, der koder for et antigen (f.eks. spike-protein), og indsætte det i vaccinen, og så var vi faktisk ”good-to-go”. Der er altså ikke snydt i udviklingen af vaccinen. I virkeligheden handler det (desværre) ofte om, hvor mange penge, der bliver postet i projektet – og der er netop skudt rigtig mange penge i udviklingen af en vaccine mod coronavirus. Det betyder, at rigtig mange mennesker har været ansat til at arbejde på projektet, og derfor har man kunnet køre mange processer sideløbende. I fase 3 af de kliniske forsøg plejer man f.eks. at have mellem 100 og 3000 testpersoner. I forbindelse med de kliniske forsøg, der skal sikre godkendelsen af en vaccine mod coronavirus, har man formået at teste vaccinen på lige under 37.000 personer – det er altså virkelig mange!

 

Er der farlige bivirkninger ved vaccinen på lang sigt?

Det korte svar er, at man ikke kender noget til de sene bivirkninger, og der er desværre ikke andet at gøre, end at vente. Normalt, når man udvikler en vaccine, har man god tid til at følge testpersonerne. Fordi hele verden er truet af coronavirus, har det været nødvendigt at presse vaccinen hurtigt igennem. Heldigvis har der været ressourcer (altså penge) nok til at dette har været muligt, uden at gå på kompromis med sikkerheden, og vurderingen er at chancen for farlige bivirkninger på lang sigt er meget lille.
Vi ved, at RNA bliver nedbrudt meget hurtigt i kroppen, og at de andre ingredienser findes naturligt i kroppen i forskellige koncentrationer. Chancen for at nogle af ingredienser giver bivirkninger er altså ikke særligt stor.

 

Hvor længe varer immunitet efter vaccination?

Der er desværre ikke nogle studier, der fastslår, hvor længe vaccination mod COVID-19 beskytter mod smitte, altså hvor længe antistofferne, der bliver dannet vil være i kroppen. CEO for Moderna, en af vaccineproducenterne, siger dog, at deres forsøg tyder på, at der er tale om en flerårig immunitet.