Immunforsvaret
Undersiden “Immunforsvaret” udgør tredje del af teorien for Biotech Academys materiale om Vacciner og COVID-19.
Selvom vi mennesker hver dag er omgivet af utallige bakterier, virus-partikler, giftstoffer og mange andre trusler mod vores helbred, er vores krop alligevel i stand til at forblive nogenlunde rask. Det meste af tiden mærker vi faktisk ikke, at vi omgives af mange stoffer og mikroorganismer, der kan være skadelige for vores krop. Dette er takket være vores immunforsvar.
Immunforsvaret består af mange typer af væv, celler, molekyler og organer. De samarbejder for at bekæmpe og uskadeliggøre potentielt skadelige mikroorganismer eller stoffer, der måtte blive optaget i vores krop. Immunforsvaret er således en kompliceret sikkerhedsvagt mod sygdom og infektion. Det sørger for, at de bakterier, virusser og skadelige stoffer, vi kommer i kontakt med på daglig basis, ikke har store skadelige effekter for vores helbred. Vi kan derfor ikke leve uden et effektivt immunforsvar. Faktisk ville selv den mindste forkølelse eller skramme kunne have dødelige konsekvenser, hvis ikke vores krop havde et funktionelt immunforsvar. Eksempelvis er et kløende, rødt mærke, der opstår efter et myggestik, et rigtig godt eksempel på, at du er beskyttet af dit immunforsvar. For det er faktisk dit immunforsvar, der laver det lille røde mærke, fordi det har detekteret de fremmede molekyler, som myggen injicerer i dit blod, efter du er blevet stukket.
Immunforsvarets to dele
Immunforsvaret er en del af kroppen, og består derfor også af mange forskellige celletyper, som hver har meget specialiserede funktioner og derfor tjener et helt bestemt formål.
Immunforsvaret kan opdeles i ”det medfødte immunforsvar” og ”det tillærte immunforsvar”. Vi starter med at kigge på det medfødte immunforsvar.
Det medfødte immunforsvar
En stor del af immunforsvaret udvikler sig i takt med, at vi møder forskellige typer bakterier og vira gennem vores liv, men en del af det, forbliver det samme. Den medfødte del af vores immunforsvar virker mod næsten alt, der er fremmed for vores krop. Denne del af immunforsvaret består af en række celler, der fungerer som kroppens forreste soldater, og det er altså disse, som er de første til at reagere mod det, der måtte trænge ind i vores krop.
Huden er en vigtig del af det medfødte immunforsvar. Det er praktisk talt en stor fleksibel mur, som står i vejen for, at mange af de objekter og organismer vi møder hver dag, ikke trænger ind og gør skade på vores krop. Vores hud er derfor meget vigtig i den konstante kamp for at holde os raske, i en verden hvor rigtig meget kan gøre os syge.
Skulle det dog ske, at noget skulle trænge ind i vores krop, har vi heldigvis masser af våben i arsenalet. Aktiveringen af det medfødte immunforsvar sker faktisk allerede inden for få minutter efter, en ubuden gæst indtrænger vores krop. Allerede inden der kan blive gjort rigtig skade, er vores krop i gang med at uskadeliggøre truslen. Det medfødte immunforsvar har flere forskellige måder, hvormed det kan bekæmpe truslen på. En af disse er blandt andet at skabe feber – altså hæve vores kropstemperatur. De fleste bakterier kan ikke så godt lide høje temperaturer, så ved at hæve kropstemperaturen, kan vores krop bedre bekæmpe en infektion. Derudover består det medfødte immunforsvar også af mange forskellige celletyper. En af de vigtigste er ”fagocytterne”. Ordet ”fago” betyder ”at spise”, og som navnet antyder, så har fagocytterne til opgave at spise og sluge de bakterier og andre trusler, der måtte være kommet ind i vores krop.
Det tillærte immunforsvar
I modsætning til det medfødte immunforsvar, beskriver det tillærte immunforsvar den del af immunforsvaret, der ændrer sig, efterhånden som vi møder forskellige sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Det tillærte immunforsvar består nemlig af celler, der kan ”huske” og udfører det, man kalder ”immunologisk hukommelse”. Immunologisk hukommelse er et begreb, der bruges om celler, der udvikler sig til at huske den pågældende virus eller bakterie under et sygdomsforløb; så når vi kommer i kontakt med denne virus eller bakterie igen, kan vi undgå at blive lige så syge eller måske helt undgå at blive syge.
Antistoffer
Når vi bliver smittet med en bestemt bakterie eller virus, vil kroppen genkende dele af den fremmede mikroorganisme som “ikke-selv”, og de genkendte dele kalder vi ”antigener”. Dernæst bliver nogle specifikke signaler sendt til en bestemt celletype i immunforsvaret, som producerer ”antistoffer”. Celler, der kan producere antistoffer, kaldes ”B-celler”. Antistoffer er proteiner, og er altid specifikke til antigenerne på den mikroorganisme, der har forårsaget infektionen. Når man siger, at antistoffer er ”specifikke” til en bestemt mikroorganisme, så er det fordi, de kun kan binde sig til én bestemt mikroorganisme (se Figur 1). Derfor, hvis vi skulle komme i kontakt med en bakterie eller virus, som vi har dannet antistoffer imod, vil vores antistoffer hurtigt binde sig til bakterien eller viruspartiklen, og dermed fortælle kroppens immunceller, at denne trussel skal bekæmpes. På den måde vil infektionen bekæmpes meget hurtigere anden gang, og derfor bliver vi sjældent særligt syge anden gang vi møder den mikroorganisme, der forårsagede sygdommen. Når kroppen producerer antistoffer, siges der at være skabt et ”immunrespons”. Det er netop denne mekanisme vi udnytter, når vi bliver vaccineret. Vacciner er utroligt smarte, for med dem, kan vi få kroppen til at genkende og gøre os modstandsdygtige over for en bestemt bakterie eller virus, uden at være blevet smittet.
