Coronasmitte skridt for skridt

Denne underside om coronasmitte udgør fjerde del af teorien for Biotech Academys materiale om Covid-19.

 

covid19_smitte

Figur 2. Coronavirus’ vej igennem kroppen. Først optages coronavirus-partiklen i kroppen. Derefter går den på jagt efter celler, den kan inficere, for at kunne danne flere viruspartikler. Når en coronavirus-partikel møder en ACE-2 receptor, som sidder på overfladen af mange af kroppens celler, vil den binde sig fast til den. Herefter starter nogle processer, der gør, at viruspartiklen til sidst bliver optaget i cellen. Når viruspartiklen er inde i cellen, frigiver den sit arvemateriale, som den bruger til at snyde cellen til at producere nye, identiske viruspartikler. Efter der er produceret nye viruspartikler, vil disse blive transporteret ud af cellen igen, hvor de hver især vil være klar til at inficere nye celler. 

Coronavirus er blandt andet kendt for sin meget hurtige smittespredning. Forskere mener, at de første mennesker blev smittet med coronavirus gennem direkte kontant med et dyr. Forskning viser, at COVID-19 formentlig stammer fra flagermus. Dette er ikke så underligt, siden katte, flagermus, mennesker og skældyr er kendt for at være typiske værter for coronavirus.

Ligesom andre influenza-lignende sygdomme, formodes COVID-19 at smitte gennem ”respiratoriske” dråber. Dvs. små partikler fra et nys eller et host, som coronaviruspartikler kan sidde fast på. Desuden kan coronaviruspartikler også sidde på døde hudceller. De døde hudceller kan vi efterlade på alt, vi rører ved. Derfor, når disse dråber eller døde hudceller med coronaviruspartikler kommer ind i vores krop, er vi i risiko for at blive syge. Men vi bliver jo ikke syge lige med det samme. Viruspartiklerne er nemlig ikke farlige, med mindre de finder en værtscelle, som de kan inficere. Uheldigvis for os mennesker, har vi masser af celler til rådighed, som en coronaviruspartikel kan inficere. Lige så snart coronavirus-partikler er inde i vores krop, går partiklerne målrettet på jagt efter værtsceller, som de kan inficere og bruge til at producere flere viruspartikler.

 

ACE-2 receptoren

Når en coronaviruspartikel genkender en ACE-2 receptor, låser den sig fast til den. Herefter starter en række af processer, som hjælper viruspartiklen med at blive optaget i cellen. Når først vira er inde i cellen, frigiver viruspartiklen sit eget arvemateriale. Dette bruger den til at snyde cellen til at producere alle de dele, der skal bruges til at samle nye viruspartikler. Når hundredevis af nye virus-bestanddele er produceret, bliver de transporteret til et nyt sted i cellen. Her snyder virussen cellen til at samle de nye viruspartikler. Efter de nye viruspartikler er samlet, vil disse blive transporteret ud af cellen, hvor de vil være klar til at inficere nye celler og fortsætte cyklussen. Denne proces er også illustreret i figur 2.

Inkubationstiden for COVID-19 er i gennemsnit omkring 6 dage. Dette betyder, at der i gennemsnit vil gå omkring 6 dage fra man først får COVID-19 partiklerne ind i kroppen, til man begynder at udvise symptomer. Eller sagt på en anden måde: Der vil i gennemsnit gå omkring 6 dage før man har nok viruspartikler i kroppen til, at immunforsvaret kan begynde at bekæmpe virussen. I mere sjældne tilfælde kan der dog gå helt op til tre uger, før symptomerne begynder at vise sig. Faktisk er der nogen der aldrig vil begynde at udvise symptomer, selvom de er smittede.

Coronavirus i kroppen