Velkommen til Biostribens nyeste videoprojekt – “Enzymernes forunderlige verden”

Siden bioteknologi begyndte at vokse frem i samfundet i 70’erne er tusindvis af nye ting blevet opdaget og markedet for nye opfindelser er eksploderet. Enzymer er en af de ting, som er blevet undersøgt allermest de sidste par år, fordi de findes næsten alle steder på jorden.

Enzymer er små arbejdsmaskiner, som er fuldstændig uundværlige for vores verden, og derfor er de super vigtige at lære noget om. Har I måske nogensinde undret jer over, hvordan man kan spise en kæmpestor bøf og nedbryde den i maven i løbet af et par timer? Eller hvordan man kan farve forskellige tøj i forskellige farver?

I projektet ”Enzymernes forunderlige verden” kommer vi helt tæt på hvad enzymer er, og hvordan de bliver brugt i forskellige sammenhænge i industrien. Vi vil se nærmere på, hvordan enzymer er opbygget, hvad deres ”aminosyresekvens” er, og hvordan man kan ændre dem til at fungere lige præcis som man gerne vil have det.

Projektet ”Enzymernes forunderlige verden” består af 5 videoer, som hver især kommer ind på nogle spændende egenskaber hos enzymer.

  1. Enzymer – naturens arbejdsmaskiner
  2. Osteløbe og vaskepulver – hvordan man bruger enzymer i hverdagsprodukter
  3. Enzymer og fylogeni
  4. Enzymmodificering – Vil DU være en biologisk hacker?
  5. Enzymopformering – fra fund til produktion

Der vil være en lille introducerende tekst om et emne, som vi vil komme ind på i videoerne. De 5 videoer i projektet vil så guide jer gennem enzymernes forunderlige verden. Til sidst i projektet vil der være tilknyttet en spørgevideo, som det er meningen at I skal se efterfølgende. I spørgevideoen skal I tage stilling til nogle af de ting, som blev gennemgået i hovedvideoen. Det er meningen at videoerne skal ses sammen 2 og 2, så der er nogen at snakke med, når der skal svares på spørgsmålene.

 

Velkommen til enzymernes forunderlige verden!

God fornøjelse med projektet.

  • Enzymernes forunderlige verden

    Naturens arbejdsmaskiner

    Før du ser videoen

    Det er vigtigt at du læser det lille stykke tekst, som er knyttet til hver video inden du ser videoerne. Teksten står i toppen af hver video. Husk også at se spørgevideoen, som ligger under videoerne.

    Tekst til video 1:

    Ikait søjler

    Ikait søjler er et fænomen, som findes i det sydlige Grønland under havoverfladen i områder med fjorde. De dannes af et mineral kaldet ikait, som fremkommer når regnvand og saltvand mødes på en helt særlig måde. De opstår nemlig kun i områder hvor der også findes vulkaner, som ikke længere er aktive, fordi vulkanerne samler regnvejret som efterfølgende løber ned igennem sten og klipper. Her bliver mineralerne i klipperne opløst og når vandet med de opløste mineraler siver ned under fjorden, bliver regnvandet mødt af saltvandet, som presser det op igennem jorden igen. Når regnvandet og saltvandet mødes, sker der en reaktion som får regnvandet til at udskille ikait-mineralet til vandet. Da regnvandet er lettere end det omgivende saltvand stiger det opad, samtidig med at det udskiller ikait, som danner de her søjler under vandet. De vokser ca. med en halv meter om året og kan blive op til 22 meter høje. De stopper dog alle med at gro mindst 2 meter fra vandets overflade.

    I kommer til at lære mere om ikait-søjlerne og hvordan man kan bruge dem i videoerne nedenfor.

    Kilde: Galathea3.dk

    Video 1

    Når du har set videoen

    Husk at se spørgevideoen nedenfor. Den kan hjælpe dig med at huske nogle af de ting, som blev nævnt i videoen ovenfor. Du kan spørge din lærer eller dine klassekammerater om hjælp, hvis du ikke kan svare på spørgmålene.

    Spørgevideo 1

    Osteløbe og kalvemaver

    Før du ser videoen

    Det er vigtigt at du læser det lille stykke tekst, som er knyttet til hver video inden du ser videoerne. Teksten står i toppen af hver video. Husk også at se spørgevideoen, som ligger under videoerne.

    Tekst til video 2:

    Osteløbe

    Osteløbe er en slags væske, som tilsættes mælk for at få det til at stivne. Det bruger man til at lave mange forskellige typer af ost, for at de kan få den fasthed som vi kender i dag. Når osteløben tilsættes, stivner mælken ret hurtigt, og allerede efter ca. 30 minutter kan man se en effekt. Udover at gøre mælken stiv, har osteløben også den effekt at den påvirker nedbrydningen af proteinerne i mælken, hvilket har indflydelse på ostens smag.

    Alt dette kan osteløben gøre, fordi den indeholder enzymerne chymosin og pepsin. Det kommer i til at høre mere om i videoerne nedenfor, men hvis i vil læse mere om osteløbe og hvad man bruger det til, kan i kigge ind på arla.dk.

    Kilde: Arla.dk

    Video 2

    Når du har set videoen

    Husk at se spørgevideoen nedenfor. Den kan hjælpe dig med at huske nogle af de ting, som blev nævnt i videoen ovenfor. Du kan spørge din lærer eller dine klassekammerater om hjælp, hvis du ikke kan svare på spørgmålene.

    Spørgevideo 2

    Enzymer og fylogeni

    Før du ser videoen

    Det er vigtigt at du læser det lille stykke tekst, som er knyttet til hver video inden du ser videoerne. Teksten står i toppen af hver video. Husk også at se spørgevideoen, som ligger under videoerne.

    Tekst til video 3:

    Fylogeni

    Fylogeni er en betegnelse, som vi bruger til at beskrive hvor tæt forskellige arter er beslægtede med hinanden. Det kender i sikkert fra biologi eller andre fag, hvor i er blevet undervist i evolutionsteorien.

    Når man skal lave et fylogenetisk træ virker det præcis på samme måde som med et stamtræ – man beskriver hvordan forskellige arter er kommet til verdenen ved at se på hvor deres forældre kommer fra, men i stedet for kun at se på én bestemt person – eller dyr – kigger man på hvor hele arten kommer fra.

    I kommer til at lære om, hvordan fylogeni og enzymer hænger sammen i videoerne nedenfor.

    Kilde: Evolution.dk

    Video 3

    Når du har set videoen

    Husk at se spørgevideoen nedenfor. Den kan hjælpe dig med at huske nogle af de ting, som blev nævnt i videoen ovenfor. Du kan spørge din lærer eller dine klassekammerater om hjælp, hvis du ikke kan svare på spørgmålene.

    Spørgevideo 3

    Enzymer og det centrale dogme

    Før du ser videoen

    Det er vigtigt at du læser det lille stykke tekst, som er knyttet til hver video inden du ser videoerne. Teksten står i toppen af hver video. Husk også at se spørgevideoen, som ligger under videoerne.

    Tekst til video 4:

    Lipaser

    Lipaser er nogle enzymer, som findes i maven på os mennesker. Lipaser bliver brugt til at nedbryde lipider, som er et andet ord for fedtstoffer, ved at klippe dem i små stykker så de kan blive opløst.

    Hvordan lipaser bliver brugt i vaskemiddel i dag, kommer i til at lære mere om i disse videoer nedenfor.

    Kilde: Denstoredanske.dk

    Video 4

    Når du har set videoen

    Husk at se spørgevideoen nedenfor. Den kan hjælpe dig med at huske nogle af de ting, som blev nævnt i videoen ovenfor. Du kan spørge din lærer eller dine klassekammerater om hjælp, hvis du ikke kan svare på spørgmålene.

    Spørgevideo 4

    Fra fund til produktion

    Før du ser videoen

    Det er vigtigt at du læser det lille stykke tekst, som er knyttet til hver video inden du ser videoerne. Teksten står i toppen af hver video. Husk også at se spørgevideoen, som ligger under videoerne.

    Tekst til video 5:

    Biomasse

    Biomasse er en betegnelse for al det organiske stof, som dannes ved planternes fotosyntese med solen. Vi som mennesker har faktisk altid kendt til biomasse, men mest af alt i form af træ, som vi bruger til at tænde bål med og på den måde få varme. Træ udgør nemlig en del af den biomasse som vi bruger i dag. Biomasse kan også bruges til andre ting, så som biobrændsel.

    Hvordan biomasse og enzymer hører sammen og hvordan man kan bruge det i industrien, vil i høre meget mere om i videoen nedenfor.

    Kilde: SparEnergien.dk

    Video 5

    Når du har set videoen

    Husk at se spørgevideoen nedenfor. Den kan hjælpe dig med at huske nogle af de ting, som blev nævnt i videoen ovenfor. Du kan spørge din lærer eller dine klassekammerater om hjælp, hvis du ikke kan svare på spørgmålene.

    Spørgevideo 5

Dette projekt er udarbejdet af Cecilie Amalie Neijendam Thystrup.

null

Cecilie læser til dagligt på DTU sin bachelor i Teknisk Biomedicin.

Læs mere om Cecilie her.

Cecilie Amalie Neijendam Thystrup