Røde blodceller (røde blodlegemer), som på fagsprog kaldes erytrocytter, er den slags celle, der er flest af i blodet – og faktisk i hele kroppen, hvor de udgør over 84% af kroppens celler. Som navnet angiver, er røde blodceller røde, og de er grunden til, at vores blod er rødt. De har en flad, rund form, og modsat de fleste andre eukaryote celler har de ingen cellekerne eller organeller. Røde blodceller kan ikke lave celledeling og danne nye røde blodlegemer. I stedet dannes de i knoglemarven ud fra stamceller, når stamcellerne stimuleres med hormonet erytropoietin (EPO).
Røde blodceller har til opgave at transportere ilt rundt i kroppen. De modtager ilten i lungerne, hvorefter de transporterer det ud til kroppens væv. I vævet afgiver de ilten og optager herefter CO2, der transporteres tilbage til lungerne for at blive udåndet. Figur 1 illustrerer denne proces.
Figur 1. Iltoptag og -afgivelse. Røde blodceller transporterer ilt (O2) rundt til kroppens væv. I lungerne optages ny ilt, mens CO2 afgives. Den nye ilt transporteres til væv såsom hjernen og musklerne, hvor ilten optages, og de røde blodceller optager affaldsproduktet CO2, som føres tilbage til lungerne.
Opbygningen af røde blodceller
Røde blodceller er omkranset af en cellemembran af fedtstoffer og proteiner. Indeni cytoplasmaet er der over 200 millioner hæmoglobinmolekyler, som er vigtige for ilttransporten. Hæmoglobin er et protein, som består af polypeptidkæder og jernioner. Navnet ”hæmoglobin” kommer af opbygningen af proteinet, idet polypeptidkæderne kaldes globuliner, og molekylerne som indeholder jern kaldes hæm-grupper.
Der findes forskellige varianter af hæmoglobin, men den hyppigste i voksne mennesker er hæmoglobin A. Denne variant består af fire polypeptidkæder, der hver indeholder en hæm-gruppe. Tilsammen danner de en tetramer (molekyle der består af fire dele), hvoraf to af kæderne kaldes a-kæder, og de andre to kaldes b-kæder. Opbygningen af hæmoglobin ses på figur 2.
Jernionerne i hæmoglobin er det sted, hvor ilten bindes, når den transporteres rundt i kroppen. Når ilt ikke er bundet, indeholder hæm-gruppen ionen Fe2+ (ferrojern). Så snart ilt bindes, oxideres jernionen til Fe3+ (ferrijern), og den kan ikke binde yderligere iltmolekyler, før den er reduceret tilbage til Fe2+.
Figur 2. Hæmoglobin. Hæmoglobin er en tetramer, der består af to a- og to b-polypeptidkæder, som kaldes globuliner. Hvert globulin indeholder en hæm-gruppe med en jernion i centrum.
Blodtyper
Røde blodceller er beklædt med forskellige molekyler heriblandt antigener, der definerer vores blodtype. Blodtyper defineres oftest ud fra AB0-systemet og rhesus-systemet. Personer som har blodtype A eller B, har hhv. antigen A og antigen B på overfladen af deres røde blodceller. Personer med blodtype AB har både antigen A og antigen B på overfladen, mens personer med blodtype 0 slet ingen af de to antigener har. Rhesus-systemet er baseret på antigen D, som man enten har (rhesus-positiv) eller ikke har (rhesus-negativ) på overfladen af sine røde blodceller. Det er vigtigt at kende sin blodtype, hvis man f.eks. skal have en blodtransfusion (overførsel af blod fra bloddonor). Hvis man blander to blodtyper, som ikke er kompatible, kan det ende med at have seriøse konsekvenser for modtageren af blodet.
Hæmatokritværdi
Den procentdel af blodet som udgøres af røde blodceller kaldes hæmatokritværdien. Det er også et udtryk for, hvor effektivt blodet fører ilt rundt i kroppen. Har man for lav hæmatokritværdi, er der for få røde blodceller, og der føres ikke nok ilt rundt i kroppen. Dette kan bl.a. resultere i anæmi med symptomer som bleghed, træthed, svaghed og åndenød ved anstrengelser. Anæmi kaldes også for jernmangel, da mangel på røde blodceller også er mangel på hæmoglobin og dermed jern.
Doping med EPO
Doping med EPO er en metode, nogle sportsudøvere udnytter til at øge deres præstationsevne. Som beskrevet, er EPO et hormon, der stimulerer stamcellerne i knoglemarven til at blive til røde blodceller. Ved at tage ekstra mængder af kunstigt EPO, producerer knoglemarven ekstra mange røde blodceller. Jo flere røde blodceller der er, jo mere ilt kan der føres rundt til kroppens muskler, og jo hårdere fysisk arbejde kan sportsudøveren præstere.
Normalt har mænd en hæmatokritværdi (procentdel af røde blodceller i blodet) på mellem 40-42%, mens kvinder normalt har en hæmatokritværdi på mellem 37-39%. Ved tilførsel af kunstigt EPO stiger hæmatokritværdien ofte til over 50%. Gennem blodprøver testes sportsudøvernes hæmatokritværdier under konkurrencer for at undgå snyd.
Udover at være snyd og usportsligt, kan EPO-doping også medføre seriøse bivirkninger. Det øgede antal af røde blodceller gør blodet mere tyktflydende og kan resultere i blodpropper samt et øget pres på hjertet og kredsløbet.
« Back to Glossary Index