Amfifil er betegnelsen for et molekyle, som består af en hydrofil (vandelskende/polær) del og en hydrofob (vandafskyende/upolær) del. Et eksempel er fosfolipider, som er hovedkomponenten i cellemembraner. Her er de hydrofile hoveder placeret udad mod det omgivende vandige miljø, mens de hydrofile haler vender ind mod hinanden og danner et dobbeltlag. Figur 1 viser den amfifile opbygning af et fosfolipid, der opbygger cellemembraner.
Figur 1. Fosfolipid. Et fosfolipid er et amfifilt molekyle, som består af hydrofilt hoved og en hydrofob hale. Fosfolipider placerer sig i et dobbeltlag med de hydrofobe haler rettet mod hinanden, der tilsammen udgør en cellemembran.
« Back to Glossary Index