Her finder du en oversigt over øvelser og undervisningsmaterialer tilknyttet Det Virtuelle Laboratorium, samt hjælp og vejledning dertil.
Har du nogenside tænkt over hvordan man fremstiller medicin mod Ebola? Eller hvordan man genmodificerer gær til at lave vaskemiddel? Prøv kræfter med Det Virtuelle Laboratorium, der giver dig mulighed for at stifte bekendtskab med teknikker og metoder, som bliver benyttet i bioteknologiske laboratorier.
Tryk på linket for at komme til laboratoriet
Vejledning (trin-for-trin), løsningsforslag for alle øvelserne, samt vejledning til Excel databehandling anskaffes via Lærervejledningssiden.
Arbejde med gær/bakterier foregår ofte i sterilskab, men især ved brug af antibiotika er det fint på bordet. Når man arbejder med vækstmedium er det vigtigt at sørge for at omgivelserne er sterile, f.eks. ved at bruge et sterilskab. De bakterier man selv har på hænderne, i tøjet og alle andre steder gror lige så godt i vækstmedie og på agarplader som de bakterier eller gærceller man gerne vil dyrke i laboratoriet, og kan derfor nemt komme til at forurene kulturen. Hvis man tilsætter antibiotika til vækstmediet og agarpladerne, kan man slå alle de organismer ihjel som ikke er resistente over for netop dét antibiotika. På den måde sørger man for at kun de gensplejsede bakterier eller gærceller vokser på mediet, og det er ikke så vigtigt at bruge et sterilskab.
For at undgå at få genmodificerede bakterier, som er resistente over for en eller flere former for antibiotika, spredt til resten af laboratoriet, holder man ofte bakterierne i et rum for sig selv. Se arbejdstilsynets regler (LINK Se under “Arbejde med GMO’er”).
De fleste antibiotika-typer støbes ind i agarpladen for at opnå ensartet koncentration i hele pladen. Enkelte andre spredes ud oven på den færdige plade og tørrer ind før man tilsætter bakterier eller gærceller. Man tilsætter aldrig celler og antibiotika samtidig – det er kun her og kun for at illustrere at der skal tilsættes antibiotika.
Normalt holder man ultraviolet (UV) lys bag beskyttende plexiglas. UV lys er lys med en bølgelængde som er kortere end for synligt lys, men længere end for røntgenstråling, dvs. 10-400 nm. Selvom det ikke er synligt kender de fleste det fra sollys, hvor det kan forbrænde ens hud hvis man opholder sig for længe i solen uden solcreme eller dækkende tøj. Øjnene kan også tage skade. Det gælder også i laboratoriet, og det er derfor vigtigt kun at tænde UV lampen i kort tid og at beskytte hud og øjne imens den er tændt.
Når man opformerer bakterier eller gær i flydende medium, skal man sørge for at der kan komme luft til hele opløsningen. Derfor bruger stiller man normalt en lille maskine der kan ryste reagensglasset ind i varmeskabet, så opløsningen bliver iltet.
Selvom der anvendes genmodificerede organisme til at producere proteiner såsom insulin og vaskeenzymer, er der ingen genmodificerede organismer i det færdige produkt. Under proteinoprensningen fjernes alt andet end det ønskede protein fra opløsningen, og renheden af produktet testes meget grundigt.
GMO-affald må ikke lægges i den almindelige skraldespand, men skal opsamles i særlige beholdere mærket så man kan se at der er GMO i. Både flydende og fast affald skal desinficeres eller autoklaveres, dvs. varmes op til mindst 121°C under højt tryk, før det må behandles som almindeligt affald, hvilket normalt sker på specielle anlæg. Se arbejdstilsynets regler (LINK) – se under ”Affald og spild”.
Det er bedst at holde alle forsøgsdyr i separate lokaler/dyrestalde, så man ikke risikerer at udvikle forsøgsdyrsallergi. Dyrene holdes derfor normalt ikke i de laboratorier, hvor man udfører andre slags forsøg.
Når der produceres lægemidler til mennesker, er man nødt til at være helt sikker på at de ikke har uventede bivirkninger, og hvor meget af lægemidlet der er nødvendigt for at få den ønskede effekt. Man kan ikke få svar på dette ved kun at teste stoffet i cellekulturer. Derfor er det nødvendigt at teste al ny medicin i dyr, før det prøves på mennesker. For at kunne arbejde med dyr skal man leve op til lovens krav om uddannelse (https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=1138 og https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=2629) og have tilladelse til det hos Dyreforsøgstilsynet, som hører under justitsministeriet. Samtidig skal loven om dyreforsøg overholdes (https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=2862), der bl.a. skal sikrer at dyrene ikke har smerter eller er angste undervejs, og at forsøget ikke lige så godt kunne udføres i cellekulturer.
Der er også specifikke lovkrav for at arbejde med eller fremstille genetisk modificerede dyr (https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=2116).
Normalt ville man sætte vaskemaskinen i et andet rum for at undgå at den kommer i kontakt med genmodificerede organismer (GMO). Det færdige proteinprodukt indeholder som beskrevet ingen genmodificerede organismer, og det er derfor ikke nødvendigt at have en genteknologisk klassificeret laboratorium til at teste produktet. Se Arbejdstilsynets regler (LINK– se under ”Hvad er GMO?”).
Der findes en bred samling af tematiseret undervisningsmateriale til gymnasiet, herunder opsummeres dem som er specielt velegnet til at lave øvelser i Det Virtuelle Laboratorium. Se alle gymnasiale undervisningsprojekter her.
