Aerob/anaerob/fakultativ anaerob: Aerobe organismer kan kun leve, når der er oxygen tilstede, mens anaerober kun kan leve uden oxygen. Fakultative anerober kan leve i et miljø både med og uden oxygen.
Antigen: de molekyler, som immuncellerne kan genkende og skaber et immunrespons imod.
CFU (colony forming units): bruges meget i mikrobiologiens laboratorie og er en metode der bruges til at kvantificere bakterier. Ved udpladning af opløsninger med bakterier kommer en masse små prikker på pladerne. Disse prikker kaldes kolonier, og i teorien er hver prik fremkommet af én enkelt bakterie, som har formeret sig og dannet så mange bakterier, at de danner en synlig prik. Denne bakterie kaldes en ”colony forming unit” (CFU). Antallet af CFU'er skulle derfor gerne stemme overens med, hvor mange bakterier, der har været fra start.
Cytokin: intercellulære signalmolekyler, der er vigtige for immuncellernes kommunikation.
Enzymer: er proteiner, der fungerer som kroppens biologiske katalysatorer (se fx artiklen ”Enzymer”).
Epitel: et lag specialiserede celler på overflader af forskellige kropsstrukturer. Disse celler har helt specielle roller og kan se meget forskellige ud alt afhængig af, hvor de sidder. Dette kan fx være på indersiden af lungerne, i blodkapillærer, på huden eller i mavetarmkanalen. Cellerne sidder meget tæt og har bl.a. til opgave at beskytte organerne, udsende sekreter, selektivt at absorbere forskellige stoffer og meget mere. Epitelet beskrives i artiklen ”Mavetarmsystemet”.
Fagocytose: cellers måde at ”spise” større komponenter fra omgivelserne ved at indkapsle komponenten i membranen.
Fermentering: er en metabolisk metode bakterier bruger til at producere energi fra fx kulhydrater ved en delvis forbrænding. Fermentering står overfor cellulær respiration, hvor oxygen forbruges, og produkterne er energi, vand og CO2.
Fæces: medicinsk ord for afføring.
Genekspression: udtryk for hvilke gener, der rent faktisk kommer til udtryk. Det er sådan, at organismer har rigtig mange gener, men det er ikke alle, der bliver udtrykt til protein på samme tid. Genekspressionen er altid nøje reguleret og afhænger af, hvad cellen har brug for at gøre på et bestemt tidspunkt i et bestemt miljø. Læs evt. om det centrale dogme og mikrochipteknologi i projektet "Mennesket på en DNA-mikrochip".
Lumen: indre hulrum. I mavetarmkanalen er det der, hvor maden kommer igennem.
Metabolisme: betegnelse for de kemiske reaktioner, der forløber i en levende organisme, for at opretholde liv.
Mikrobiota: mikroorganismer, der lever i en rask mavetarmkanal. Beskrives i artiklen ”Mavetarmsystemet”.
Mikroorganismer: organismer som er mikroskopiske og ikke kan ses af menneskeøjet. De er meget diverse og inkluderer bl.a. bakterier og fungi (svampe).
Patogen: kommer fra græsk: ”patho” betyder lidelse og suffixet ”-gen” betyder skabende. Patogen betyder derfor sygdomsfremkaldende.
Stamme: alle organismer klassificeres i- og benævnes ved genus, art og stamme. Det kan eksemplificeres ved mennesket: Homo (genus) sapiens (art), og stammen angiver fx, om man er afrikaner eller asiat.
”Vokse”: i mikrobiologiens verden bruges ordet ”vokse” om bakterier, der deler sig og bliver til flere. Det hentyder altså ikke til, at den enkelte bakterie bliver større, men i stedet at bakteriekolonierne bliver større.