Vaccination mod sygdomsfremkaldende organismer, der kan blive spredt under et biologisk terrorangreb. er en anvendelse af immunologien. Men immunologien anvendes også i dagligdagen af mange mennesker verden over til mere fredelige formål. Dette inkluderer en masse forskellige anvendelsesområder som diagnosticering, forebyggelse og behandling. Også her bidrager Symphogen A/S med forskning. I de næste afsnit vil blive der blive vist eksempler på, forskellige produkter af immunologisk karakter, samt hvordan Symphogen anvender immunologien til at udvikle antistof-baserede lægemidler.
Anti-RhD
Rhesus-antigener er en samlet betegnelse for omkring 50 forskellige antigener, som findes på røde blodlegemer. De røde blodlegemer transporterer oxygen rundt i kroppen til alle vores celler. Rhesus-egenskaben blev opdaget i rhesusaber før 2. verdenskrig. Antigenerne har fået deres navn herfra. Rhesus-antigenerne er meget immunogene, hvilket vil sige, at de har en stor evne til at aktivere immunforsvaret og stimulere dannelsen af anti-Rhesus-antistoffer.
Det antigen, der testes for, er Rhesus D, eller RhD-antigenet. Det skønnes, at ca. 85% af den danske befolkning er RhD-positive. Det vil sige, at de alle bærer rundt på RhD-antigener på deres egne celler og vil derfor ikke producere antistoffer mod Rhesus D.
På grund af den kraftige immunogenicitet kan der opstå alvorlige komplikationer under blodtransfusion, såfremt der anvendes blod med de modsatte rhesus-egenskaber. Således vil en RhD-negativ person udvikle antistoffer mod RhD-antigener første gang denne person modtager RhD-positivt blod ved eksempelvis blodtransfusion og ved en yderligere blodtransfusion vil disse antistoffer reagere mod de fremmede røde blodlegemer. Dette medfører såkaldt ”hæmolyse”, hvor de røde blodlegemer ødelægges og frigør stoffer, som får blodtrykket til at falde. Patienten får derfor ikke tilstrækkelig blodtilførsel og derved oxygen til sine organer.
Der udvises stor påpasselighed ved blodtransfusioner for at undgå rhesus-komplikationer men også under en graviditet kan der opstå komplikationer, som man ikke på samme måde på forhånd kan forhindre. Dette sker, når en RhD-negativ moder bærer et RhD-positivt barn (muligt når faderen er RhD-positiv). Der kan nemlig ske blødning mellem moder og barn under fødslen og herved blandes små mængder af deres blod. Ved den første graviditet sker der som regel kun det, at moderen får aktiveret sine B-lymfocytter til at danne antistoffer mod RhD. Dette skyldes hovedsageligt, at kontakten med de fremmede antigener oftest først finder sted ved fødslen, kombineret med at det tager uger før kroppen har udviklet immunforsvaret nok til at danne rigeligt med antistoffer. Komplikationerne opstår ved en efterfølgende graviditet med et RhD-positivt barn hvor moderens RhD-antistoffer krydser moderkagen og angriber fostrets røde blodlegemer, som ødelægges og i yderste konsekvens forårsager fosterdød. For at forebygge dette giver man RhD-negative mødre, der bærer RhD-positivt foster, små mængder af antistof som vil kunne binde sig til fostrets RhD-antigener og forhindre at moderens eget immunforsvar har mulighed for at genkende antigenerne. Dette bevirker, at moderens immunforsvar ikke aktiveres og hendes B-lymfocytter derfor ikke differentierer til antistofproducerende plasma celler.
Det skønnes, at der i USA og i Europa i alt finder omkring en million af ovenstående graviditeter sted hvert år hvor det er nødvendigt at tilføre anti-RhD antistoffer og dette har store økonomiske konsekvenser.
Den høje pris for de antistoffer, der anvendes i dag skyldes, at de metoder, der benyttes på nuværende tidspunkt at fremskaffe antistofferne, bygger på at oprense antistofferne fra blod fra hyperimmune personer, altså RhD-negative personer, som bærer antistoffer mod RhD fra et tidligere møde med RhD-positivt blod. Mængden af disse antistoffer er begrænset og stiller store krav om bloddonation, hvorfor Symphogen A/S har forsket i at lave polyklonale antistoffer mod RhD ved hjælp af metoderne, beskrevet i afsnittet ”Symphogen og Koppevirus”.
Anti Respiratorisk Syncytial virus (RSV)
Respiratorisk Syncytial virus er en virusinfektion, som gør mange spædbørn syge hvert år, og som konsekvens kræver indlæggelse på hospitalet og behandling. RSV inficerer lungerne og luftvejene og smitter meget nemt ved dråber fra en smittet person opstået ved hoste eller tale. Den kan endda overleve længe på eksempelvis dørhåndtag eller legetøj, hvormed man selv kan blive smittet og det skønnes, at stort set alle børn tilegner sig sygdommen mindst en gang, før de fylder to år. Ny forskning inden for denne virusinfektion tyder på, at børn der er særligt hårdt angrebet af virussen, risikerer at udvikle langvarige respiratoriske komplikationer i lungerne såsom astma. Der har derfor været forsket i at udvikle en vaccine, men dette er hidtil ikke lykkedes, og nogle virksomheder, som Symphogen A/S, forsøger derfor at finde andre veje til at forhindre kraftige sygdomsudbrud.
Til for tidligt fødte børn, som er særligt udsatte for at tilegne sig sygdommen under de årlige epidemier i vintermånederne, har man designet et monoklonalt antistof, der kan binde sige til virussen og neutralisere denne og således gøre symptomerne ved sygdom mildere eller helt forhindre udbrud. Symphogen A/S har i en årrække forsket i at producere et polyklonalt antistof mod RSV, og det antages, at dette antistof vil have bedre virkning end det eksisterende monoklonale pga. de polyklonale egenskaber. En af ulemperne ved de monoklonale antistoffer er nemlig, at de kun er specifikke mod et bestemt antigen, og dette kan være med til at selektere for resistente mutanter, der således vil undslippe behandling med monoklonalt antistof. Det forventes, at når dette produkt kommer på markedet, vil flere børn få mulighed for at modtage profylaktisk behandling, hvilket vil betyde, at langt færre spædbørn vil opleve alvorlige udbrud af RSV. Derved vil færre børn lide af de respiratoriske følgevirkninger efter en alvorlig RSV og man vil på denne måde kunne mindske omkostningerne til senere hospitalsindlæggelser.
Anti cancer behandling
Et tredje område, hvor Symphogen A/S har antistoffer under udvikling er kræft. Der er udviklet flere monoklonale antistoffer mod kræft, som har vist god effekt. Antistofferne binder sig til forskellige overfladeproteiner, der er enten er specifikke for kræftceller eller udtrykt i særlig høj grad og kan for eksempel aktivere immunforsvaret til at dræbe cellen. Andre af de monoklonale antistoffer virker ved at forhindre forskellige vækstinducerende molekyler i at binde sig til overfladen af cellen ved at blokere disses bindingssteder. Derved kan kræftcellen ikke vokse lige så hurtigt, som den ellers ville gøre. Men som ved andre sygdomme er der det problem med de monoklonale antistoffer, at kræftcellerne har mulighed for at undslippe behandling, hvis der opstår mutationer i de proteiner, som antistofferne genkender.
På nedenstående figur vises, hvordan binding af antistoffer til en celle kan medføre, at denne dør. Binding af antistofferne tiltrækker Natural Killer celler (NK-eller) som indeholder en masse celle-gifte pakket i granula, og disse giftstoffer frigives ved binding af NK-cellen til antistoffernes Fc-del.
 |
| Figur 1: Figuren viser, hvordan NK-celler kan ødelægge en celle, hvorpå antistoffer er bundet til antigenerne. |
Derfor forsker Symphogen A/S i at lave polyklonale antistoffer mod visse kræftformer for derved at have en specifik men mere holdbar behandling, og det er håbet, at disse polyklonale antistoffer om nogle år kan bruges til at behandle kræftpatienter.
Nogle af disse produkter er tæt på at være klar til afprøvning i klinikken. Det tager dog mange år at udvikle lægemidler, og der er stor konkurrence inden for feltet, som bevæger sig med en hastighed, der er vanskelig at følge med i. Mange forsøg giver ideer til helt nye muligheder, og der er derfor brug for bl.a. mange ingeniører inden for bioteknologi til at kunne opretholde den udvikling, der er i gang!