Biospots

Niels Henriksen

Niels Henriksen er direktør for DONG Energys bioethanoldatterselskab Inbicon.

[Se Niels' profil]

Hvis lignocellulose skal have væsentlig betydning som fremtidig energiressource, er det nødvendigt med mere forskning. Den teknologi, som skal til for effektivt at nedbryde lignocellulose, er nemlig langt fra færdigudviklet. Udover dette forskningsmæssige behov er det samtidig nødvendigt, at enorme mængder landbrugsplanter produceres. Der skal jo være nok biomasse at omdanne, og derfor er andengenerations teknologi så vigtig, idet denne teknologi netop vil kunne omdanne lignocellulose og dermed gøre brug af hele planten.
/upload/institutter/bic/sites/biotech academy/energi/bioethanol/projekt_billeder/energiafgroder.jpg

Energiafgrøder er planter, som dyrkes udelukkende med henblik på energiproduktion. En god energiafgrøde er derfor en plante, som er modstandsdygtig overfor dårligt vejr, er let at dyrke, vokser hurtigt, og endelig som danner megen biomasse pr. areal. Jo mere lignocellulose man kan få dannet på et givent område, jo mere solenergi har planterne indenfor det område nemlig været i stand til at opfange. Mischanthus, også kaldet elefantgræs (jf. billedet, (Larson 2006)), andre græsser og piletræer er eksempler på energiafgrøder. Hvad har disse planter til fælles? Og hvad adskiller disse planter fra sukkerrør og majs i relation til bioethanolproduktion?

 

 

 

 

 

Glykolysen afbilledet som en ølflaske

Læs mere om hvordan glukose omsættes i glykolysen i projektet om øl her på Biotech Academy

 

 

Xylose

Strukturen af kulhydratet xylose. Læs mere om xylose her.