TestprojekterDTU.dkDTU BioIndeksKontakt
Biotech Academy

Fermentering, destillation og separation

Med de interessante sukre frigivet til vandig opløsning er behandlingen af substratet færdig. Disse sukre er nu klar til at blive optaget af en relevant mikroorganisme, som kan omdanne monosakkariderne til ethanol. Se her for at læse om den biokemi, som ligger bag, når glukose optages og omdannes til ethanol ved fermentering. Gæren Saccharomyces cerevisiae, almindelig bagegær, er den typiske organisme til dette formål, men forskellige termofile bakterier er også undersøgt, idet S. cerevisiae ikke kan nedbryde pentoser. Gæren mangler simpelthen i sit genom de gener, som koder for de proteiner, der er nødvendige for at kunne leve af pentoser.

 

Efter fermentering, en filtrering og destillation får man ren bioethanol, der så bruges som brændstof. Tilbage er en tykflydende rest, som indeholder 60 % lignin og rester af hemicellulose. Denne rest separeres i en fast (fast biobrændsel, jf. Figur 6) og en flydende fraktion. Den faste fraktion, som er ligninrig og saltreduceret i forhold til halm (primært kaliumklorid, reduktion af KCl betyder, at korrosion i kedlerne kan undgås. Reduktionen sker i kraft af iblødsætningen og kogningen, hvorunder salte vaskes ud af halmen.), tørres og er hermed opgraderet til et fast biobrændsel af høj kvalitet (højere brændværdi end halm). Dette brændes i kraftværket, og bidrager dermed bl.a. til at danne den nødvendige energi til forbehandlingen og destillationen. Den våde fraktion inddampes delvist til melasse, og en del af denne melasse recirkuleres ind i processen, idet den indeholder aktive enzymer. Den udtagne melasse kan bruges i dyrefoder.

 

 

LÆS MERE

Forgæring af sukre til ethanol

I et andet Biotech Academy projekt om ølbrygning er det centrale stofskifte i gær under fermentering beskrevet fra glukose til ethanol.

 

Saccharomyces cerevisiae

I samme projekt om øl er der også en omfattende artikel om gærsvampe. Hvordan de formerer sig, og hvordan de ser ud.

 

Gener fra Islands varme kilder brygger grøn benzin

I Islands varme kilder har forskere fra Institut for Systembiologi isoleret interessante termofile bakterier. Disse bakterier lever ved høj temperatur og har fra naturens hånd gener for enzymet xylanase. Ved at indsplejse disse gener i kornplanter kan man få planterne til at nedbrydes ”automatisk” ved at hæve temperaturen.

 

Så er der bio-biler til danskerne

I foråret 2007 sker det så: De såkaldte Flexifuel biler kommer på det danske marked. Ford lancerer en Focus model som kan køre på benzin/ethanolblandinger op til E85.

Sidst opdateret 13.06.2011
Top

Biospots

Niels Henriksen

Niels Henriksen er direktør for DONG Energys bioethanoldatterselskab Inbicon.

[Se Niels' profil]

/upload/institutter/bic/sites/biotech academy/energi/bioethanol/projekt_billeder/giannis-project-start.jpg

Inden for den såkaldte industrielle bioteknologi arbejder man med udvikling og forbedring af processer til produktion af kemikalier og enzymer i mikroorganismer.

Mikroorganismen, det være sig gær, en svamp eller en bakterie, gensplejses, så den får de ønskede egenskaber (den rette geno- og fænotype) og betragtes derefter som en Green Cell Factory – en grøn, miljøvenlig cellefabrik som tilføres et substrat og derefter producerer det ønskede produkt. Cellefabrikken, med den her givne beskrivelse, er en central metode inden for industriel bioteknologi.  

  

Konceptbil

E85

Bioethanol kan indgå som brændstof i biler på flere måder. Med en teknisk omstilling af motoren til højere kompression kan denne drives på enten ren bioethanol (E100) eller en bioethanol/ benzinblanding (E5-E85). E85, med 85 % ethanol og 15 % benzin, er udbredt i Brasilien og i mindre grad i Sverige og USA. Da ethanol-tilsætning til benzin hæver oktantallet, kan bioethanol erstatte methyl tert-butyl ether (MTBE) – et problematisk kemisk additiv som i dag bruges til formålet (Saab 2006).

Søltofts PladsBygning 2212800 Kongens LyngbyTlf. 4525 4933