TestprojekterDTU.dkDTU BioIndeksKontakt
Biotech Academy

Velkommen

Med regeringens satsning på Bioteknologi har dette område fået et gevaldigt og velfortjent boost. Men en fremtid hvor Danmark forsat er blandt de førende i verden inden for bioteknologi, kræver at der er kvikke hjerner til at realisere denne vision. Ikke bare hvem som helst, men ingeniører med et bredt fundament inden for alle naturvidenskabens discipliner og en skarp evne til at samarbejde og kommunikere med omverdenen i en verden, der bliver stadigt ”mindre”. Uddannelsen som ingeniør i bioteknologi er en alsidig og spændende uddannelse indenfor et område hvor Danmark, med virksomheder som Novozymes, hører til i den absolutte verdenselite.

 

Da det ikke er alle unge med biologi der har mulighed for at besøge Novozymes og Institut for Systembiologi, vil vi gennem dette web-baserede undervisningsprojekt give mulighed for at bringe højteknologien ud i jeres klasseværelser rundt om i hele Danmark. I vil i løbet af jeres arbejde med projektet skulle bruge jeres evner inden for biologi, kemi, datalogi og sågar filosofi. Fokus vil være på brugen af bioinformatik. Dette vil i sig selv være banebrydende, idet denne bioteknologiske disciplin ikke før er blevet introduceret til studerende i gymnasiet. I vil hurtigt opdage, af brugen af computere som hjælpemiddel kun giver mening for dem, der har en bred viden inden for bioteknologien. Supercomputerne kan derfor ikke overtage vores job, men de er en uundværlig hjælp i arbejdet som ingeniør i bioteknologi, når man skal fremstille morgendagens medicin og enzymer.

 

I vil komme til at arbejde med et af de mest højaktuelle emne inden for medicinsk forskning. I takt med, at vi bruger mere og mere antibiotika, bliver der større og større problemer med multiresistente bakterier på sygehusene. Derfor er der akut behov for nye antimikrobielle stoffer. Her er såvel Novozymes A/S som Institut for Systembiologi på banen med forskellige nye strategier, hvoraf I vil komme til at arbejde med antimikrobielle peptider, et område hvor Novozymes står utroligt stærkt. Opgaven vil udfordre jer fagligt, men vores forventning er at I efter at have skrevet jeres rapport færdig vil sidde tilbage med en følelse af at det var en spændende udfordring og at I har fået et kig ind i hverdagen som bioteknologi ingeniør i en industrivirksomhed og på et teknologisk universitet hvor undervisningen er fokuseret på at man en dag skal kunne gå ind og styrke den danske bioteknologi industri.

 

God fornøjelse og vi håber at se jer hos os snart!

Sidst opdateret 13.04.2011
Top

Biospots

  

/upload/institutter/bic/biocentrum/biotek_nu/of_140.jpg

Ole Filtenborg

Institutleder på Institut for Systembiologi

Civilingeniør i kemi fra DTU i 1970

Institut for Systembiologi

Kongens Lyngby


/upload/institutter/bic/biocentrum/biotek_nu/pf_140.jpg

Per Falholt

Koncerndirektør for Forskning og innovation

Civilingeniør i kemi fra

DTU i 1983

Novozymes A/S

 

 

Søltofts PladsBygning 2212800 Kongens LyngbyTlf. 4525 4933