TestprojekterDTU.dkDTU BioIndeksKontakt
Biotech Academy

Lars I. Hellgren

Jeg har arbejdet med lipider, og deres betydning for sundheden siden jeg afsluttede sin Ph.D. ved Gøteborgs Universitet 1996. Jeg er nu en del af Nutritional Immunology Group ved Center for Biologisk Sekvens Analyse ved Institut for Systembiologi. Men hvad er det egentlig som gør det så spændende at arbejde med kostens fedtstoffer og deres indvirkning på cellers funktion, og herved på sundheden?

 

Lipider har en meget central rolle indenfor biokemien og cellebiologien, i det at det er lipider som opbygger de membraner der afgrænser cellerne fra omgivelsen og inddeler eukaryote celler i forskellige rum (organeller). De lipider der opbygger cellemembranerne, består delvist af de fedtsyrer vi spiser. Fedtsyrer er den eneste del af vores mad vi i stor mængde optager direkte fra føden og bruger i vores celler, uden at først nedbryde molekylet og opbygge et nyt.

 

Det betyder at fedtsyresammensætningen i vores kost har en direkte indvirkning på hvordan vores cellemembraner vil fungere, i det vi ved at en forandret fedtsyresammensætning (i særdeleshed forandringer i sammensætning og mængde af flerumættede fedtsyrer) i membranen påvirker cellernes funktion. Det betyder bland andet at de celler som opbygger immunsystemet virker forskelligt, afhængigt af hvilke fedtsyrer vi finder i deres membran, derfor vil hele vores immunsystem blive påvirket af de fedtstoffer vi putter i munden!

 

Fedtsyrerne vi optager fra kosten, påvirker ikke bare cellemembranens funktion, men vil også direkte styre hvilke gener der er aktive i den enkelte celle. Således ved vi i dag, at en type af fedtsyrer man typisk finder i fede fisk, de så kaldte omega-3 fedtsyrer, styrer cellen, sådan at der slukkes for de gener som sikrer at cellen selv kan danne fedtsyrer og tænder for de gener som sikrer at fedtsyrer forbrændes i stofskiftet.

 

Disse forandringer er betydningsfulde for hele mennesket, i det at den seneste forskning viser at dette har betydning for udvikling af bl.a. type-2 sukkersyge. Det er ikke nogen anden del af vores føde, som påvirker vores celler så meget som fedtstofferne, hvilket gør det ekstremt spændende at arbejde med dem. Udfordringen ligger i nøjagtigt at forstå hvordan mekanismerne bag fedtsyrernes påvirkning på celleniveau, fører til forandringer i vores sundhed. Det vigtigste er dog, at lære hvordan vi med hjælp af denne viden, kan producere fødevarer der modvirker udvikling af livsstilssygdomme, i stedet for at forøge risikoen for at rammes af dem.

 

Dette gør vi aktivt i Nutritional Immunology Grouppen ved Institut for Systembiologi, hvor vi blandt andet forsker i om omega-3 fedtsyrernes virkning på genregulering kan udnyttes til at forøge den sundhedsgavnlige virkning overvægtige kan opnå ved vægttab, samt til at forstå de molekylære mekanismer der forklarer den gunstige indvirkning disse fedtsyrer har på immunsystemet.

 

Lars I. Hellgren, født 13 Juli 1962 i Stockholm

2001-

Lektor ved Institut for Systembiologi, Biochemistry and Nutrition Group

Bestyrelsemedlem i Lipidforum/Nordic Forum for Lipid Science

Videnskabelig rådgiver for biotekvirksomheden Fluxome Science A/S

1997-2000

Adjunkt i lipidbiokemi på Afd. Biokemi og Ernæring, DTU

1996-1997

Post-Doc ved Gøteborgs Universitet og Forskningscenter Risø

1996

Ph. D. ved Gøteborgs Universitet

1989

B. Sc. i biologi og kemi ved Gøteborgs Universitet

 

 

 

Sidst opdateret 28.04.2008
Top

Biospots

Lars I. Hellgren

Søltofts PladsBygning 2212800 Kongens LyngbyTlf. 4525 4933