Jeg er uddannet på Syddansk Universitet hvor jeg både lavede speciale og Ph.d. omkring genregulering i E. coli. Efter færdiggørelsen af min Ph.d. i 1997 modtog jeg et 2-årigt stipendium fra Carlsbergfondet og Statens Naturvidenskabelige Forskningsråd til et postdoc ophold på Stanford University i Californien hos Proffessor Gary K. Schoolnik.
På Stanford arbejdede jeg med bakterien Mycobacterium tuberculosis som vi bl.a. analyserede med DNA microarray. Disse microarray tillader forskere samtidigt at måle relative mængder af mRNA for alle organismens gener. mRNA mængderne er et udtryk for meget af det pågældende genprodukt der er tilstede i cellen. Er der meget mRNA er der ofte også meget af det enzym, eller hvad det nu er, mRNAet koder for. Vi undersøgte bl.a. hvordan cellerne reagere på små mængder antibiotika og vi kunne, baseret på disse DNA microarray, analysere og kategorisere forskellige typer af antibiotika og foreslå virkningsmekanismer for nye antimikrobielle stoffer.
Efter mit ophold i USA fik jeg en forskningsstilling i Enzym-divisionen af Novo Nordisk (nu Novozymes), hvor jeg skulle arbejde med antimikrobielle peptider og proteiner. Udover arbejdet med antimikrobielle peptider havde vi bl.a. et projekt til enzymatisk nedbrydning af miltbrandbakterier og andre mikroorganismer der kan benyttes til biologisk krigsførelse.
Efter udskillelsen af Novozymes fra Novo Nordisk i 2001, fokuserede min forskningsgruppe udelukkende på identifikation, karakterisering og videre farmaceutisk udvikling af antimikrobielle peptider. På nuværende tidspunkt er jeg afdelingsleder for Anti-Infective Discovery, der er ansvarlig for Novozymes’ forskning i nye peptid-baserede antibiotika.
Jeg har altid fundet arbejdet med antimikrobielle peptider meget fascinerende. Det er et forholdsvist ungt forskningsfelt hvor der hele tiden kommer nye og overraskende opdagelser. I starten troede man f.eks at alle peptider ’blot’ lyserede mikroorganismernes cellemembran, men stadig flere og flere peptider synes nu at have andre og mere specifikke targets i cellerne.
Ud over deres antimikrobielle egenskaber har mange peptider fra pattedyr også andre og komplementære aktiviteter der hjælper og koordinerer bekæmpelsen af infektioner. Dette komplekse samspil med det innate og cellulære immunsystem er en grundene til at de antimikrobielle peptider nu også kaldes ’host defense peptides’.
Endelig er det berigende at arbejde med en klasse af molekyler der forhåbentlig en dag vil hjælpe os med at få overtaget i kampen mod bakterierne og redde menneskeliv der ellers ville være gået tabt.
Hans-Henrik Kristensen, Ph.d.
Senior manager
Anti-Infective Discovery
Novozymes A/S