Her findes en forklaring af de fleste vigtige ord fra teorimaterialet.
Aktivator
Et protein der kan binde til et DNA, og sørge for at bestemte gener bliver udtrykt (aktiveret).
Alfa-celler
Hormonproducerende celler i bugspytkirtlen der udskiller glukagon.
Antigener
Overfladeproteiner på en celle. Disse proteiner danner en slags stregkode, som immunforsvaret kan genkende.
Betaceller
Hormonproducerende celler i bugspytkirtlen der udskiller insulin.
Blastocyst
Når det befrugtede æg har delt sig og består af ca. 100 celler kaldes det en blastocyst. Fra den indre cellemasse i blastocysten udtages embryonale stamceller.
Bugspytkirtel
Bugspytkirtlen sidder lige under mavesækken, og består af forskellige hormon- og enzymproducerende celler. Bl.a. fordøjelsesenzymer, insulin og glukagon produceres her.
C-peptid
Den del af proinsulin-proteinet, der fjernes for at lave insulin. C-peptidet har ingen rolle efter det er skåret fra, men hjælper til at insulinmolekylet foldes rigtigt.
Celleterapi
Terapeutiske celler indopereres eller indsprøjtes i blodet på en patient, for at behandle en sygdom.
Dendritiske celler
En del af immunforsvaret hvor dens rolle er at identificere fremmede celler, og derefter aktivere andre immunceller.
Diabetes 1
En sygdom karakteriseret ved højt blodsukker fordi betacellerne i bugspytkirtlen producerer ingen eller næsten ingen insulin. Dette skyldes normalt at betacellerne bliver angrebet af patientens eget immunforsvar (diabetes 1 er en autoimmun sygdom).
Diabetes 2
En sygdom karakteriseret ved højere blodsukker end normalt fordi betacellerne i bugspytkirtlen ikke producerer nok insulin, eller fordi kroppens celler ikke reagerer normalt på insulinpåvirkning.
Differentiere
At en celle differentierer sig til en ny celle betyder, at den deler sig og udvikler sig til en ny celletype, der er mere specialeret og har færre muligheder for at udvikle sig til nye celletyper.
Ectoderm
Det ydre af de tre cellelag der opstår når det befrugtede æg har delt sig til det stadie der kaldes en gastrula. Udvikles til bl.a. hud og nerveceller.
Embryo
Betegner stadiet fra et æg befrugtes til der er tale om et egentligt foster. Ofte sættes skillelinjen mellem et menneskeligt embryo og foster til 8. uge efter ægget befrugtes.
Embryonale stamceller
Pluripotente stamceller taget fra den indre cellemasse af en blastocyst.
Endoderm
Det indre af de tre cellelag der opstår når det befrugtede æg har delt sig til det stadie der kaldes en gastrula. Udvikles til bl.a. lunge-, tarm-, lever- og bugspytskirtelceller.
ES-celler
Forkortelse for Embryonale Stamceller.
GFP
Grønt Fluorescerende Protein. Lyser grønt når det bestråles med UV-lys. GFP-genet bruges meget som et såkaldt rapporter-gen – det afslører bestemte processer i cellen.
Glukagon
Et hormon udskilt alfaceller i bugspytkirtlen, der stimulerer et øget blodsukker niveau – det har den omvendte virkning af insulin.
Homeostase
Den præcist justerede balance mellem insulin og glukagon, der sørger for at blodsukkeret altid ligger på det rigtige niveau.
Hypoglykæmi
Unormalt lavt blodsukker, ofte pga. for højt insulinindhold i blodet. Kan fører til at patienten besvimer.
Immunosuppressive stoffer
Stoffer der undertrykker immunforsvaret. Bruges ofte for at sikre at transplanterede organer eller celler ikke afstødes af immunforsvaret.
Inducerede pluripotente stamceller (iPS-celler)
Kropsceller (fx hudceller) der er omprogrammeret til pluripotente stamceller.
Insulin
Et hormon udskilt betaceller i bugspytkirtlen, der stimulerer et lavere blodsukker niveau, bl.a. ved at signalere at lever- og muskelceller skal optage og lagre glukose.
Knockout-mus
En mus hvor et bestemt gen er fjernet (knock-out’et)
Kræft
Når enkelte celler begynder at vokse ukontrolleret, og derved beskadiger raske celler i kroppen opstår kræft.
Mesoderm
Det midterste af de tre cellelag der opstår når det befrugtede æg har delt sig til det stadie der kaldes en gastrula. Udvikles til bl.a. blodceller, knogleceller og muskelceller.
Messenger RNA, mRNA
RNA der koder for proteiner. mRNA bringer koden for proteiner fra arvematerialet (DNA) til cytoplasmaet.
Moderkage
Moderkagen supplerer via navlestrengen det udviklende foster med næring og ilt.
Morula
Et embryo ca. 3-4 dage efter at ægget er befrugtet.
Multipotent stamcelle
Stamceller der kan udvikle sig til nogle få nært beslægtede celletyper. F.eks. er der multipotente stamceller i knoglemarven der kan danne forskellige typer blodceller.
Navlestrengsstamceller
Fra navlestrengen kan udtages stamceller magen til dem der findes i knoglemarven.
Neurogenin3 (Ngn3)
En transkriptionsfaktor der specifikt er aktiv i de fosterceller der senere differentierer sig til cellerne i bugspytkirtlen.
Osmose
Vand vil bevæge sig mod høje koncentrationer af glukose og andre molekyler. En høj sukkerkoncentration uden for cellerne trækker vand ud, mens en lavere sukkerkoncentration uden for end inden i cellen, trækker vand ind i cellerne.
Patient-specifikke celler
Celler der er identiske med patientens egne celler, og som derfor ikke afstødes af immunforsvaret.
Pdx1
En transkriptionsfaktor der specifikt er aktiv i de fosterceller der senere differentierer sig til cellerne i bugspytkirtlen.
Pluripotent stamcelle
Stamceller der kan differentiere sig til alle celler i organismen. Dog kan pluripotente stamceller ikke differentiere sig til navlestreng og moderkage.
Proinsulin
Proinsulin kan omdannes til insulin, ved at der fraskæres et stykke af proinsulinmolekylet. Dette sikrer at insulinmolekylet foldes rigtigt.
Repressor
En repressor kan binde sig til DNA og deaktivere bestemte gener. Når repressoren er bundet til et bestemt gen bliver det derfor ikke udtrykt.
Reproduktiv kloning
En kerne fra en kropscelle indsættes i et æg hvor kernen er fjernet. Ægget tror herefter at det er befrugtet, og vil udvikle sig til et foster. Dette foster bliver til en klon af patienten der donerede kropscellen, da det har stort set det samme DNA.
Senkomplikationer af diabetes
Hvis blodsukkeret ikke reguleres helt præcist, opstår der senkomplikationer, som først viser sig efter flere år. Symptomer kan komme ved båe type 1 og type 2 diabetes, og inkluderer bl.a. blindhed, nyresvigt, sår der ikke heler, koldbrand og blodpropper i hjerne og hjerte
Signalprotein
Et protein der sender et signal til bestemte celler. Signalstoffet virker ved at binde sig til receptorer på overfladen af bestemte celler, hvorefter det udløser en reaktion inden i cellen.
Stamcelle
En stamcelle er en celle, der kan differentiere sig (dele sig og udvikle sig) til mange forskellige celletyper i kroppen.
Stamcelleterapi
Brugen af stamceller til at helbrede sygdomme ved at erstatte syge eller døde celler i en patient.
Sukkersyge
Diabetes kaldes også sukkersyge, og opstår når blodsukkeret ikke reguleres rigtigt. Diabetespatienter danner for lidt af hormonet insulin, der regulerer blodsukkeret.
Terapeutisk kloning
En kerne fra en kropscelle indsættes i et æg hvor kernen er fjernet. Ægget tror herefter at det er befrugtet, og vil udvikle sig. Embryonale stamceller kan udtages når det befrugtede æg er udviklet til en blastocyst, og bruges til stamcelleterapi.
Terapeutiske celler
Celler der kan bruges til medicinsk behandling (terapi) af en sygdom, fx nerveceller til Parkinsons sygdom og betaceller til diabetes.
Teratom
Teratomer opstår når celler vokser et sted på kroppen, hvor de normalt ikke bør vokse
Totipotent stamcelle
Totipotent stamceller kan danne alle celler i et menneske samt navlestreng og moderkage. De rummer derfor muligheden for at danne et helt nyt menneske.
Transkription
Processen hvor DNA-strengens sekvens omskrives til RNA.
Transkriptionsfaktor
En transkriptionsfaktor er et protein, der kan binde til et gen og derved bestemme, om genet bliver udtrykt.
Translation
Processen hvor mRNA sekvensen oversættes til protein. Translation er en kompliceret enzymatisk process, der katalyseres af ribosomet.
Udviklingsbiologi
Formålet med udviklingsbiologien er at finde ud af, hvordan det befrugtede æg bliver til alle de forskellige specialiserede celler i vores krop, og hvordan cellerne organiseres, så de ligger de rigtige steder.
Unipotent celle
Unipotente celler kan dele sig, og dermed danne flere af samme slags celletype.
Vesikel
Små beholder i cellen, der bl.a. kan indeholde insulin.
Virus
En virus kan indsætte gener i bestemte celler, og derved overtage kontrollen med cellerne. Virussen overtager herved kontrollen med cellen, og får den til at producere nye viruspartikler, der kan inficerer flere celler.
Voksne stamceller
Stamceller der findes i kroppen på voksne mennesker.