For fjerde år i træk vil Biotech Academy afholde ”Biotech Academy camp” for 24 dygtige og engagerede elever fra hele Danmark.
Konceptet for årets camp er ”Mikrobiologi – en lille verden med STORE muligheder”. På campen vil man således komme til at opleve moderne bioteknologi, samt se hvilke muligheder denne kan byde på.
Biotech Academy camp 2011 vil blive afholdt d. 17-23 oktober i skolernes efterårsferie på Danmarks Tekniske Universitet (DTU). I løbet af ugen vil deltagerne opleve bioteknologi helt tæt på, både i laboratorierne med genteknologiske værktøjer, på deres computere med bioinformatik og i stor skala hos de største danske biotek virksomheder. Biotech Academy camp er gratis at deltage i, med alt betalt i løbet af ugen.
Med venlig hilsen camparrangørerne
Malene Ibsen Jacobsen, Sebastian Thrane og Anne Pihl Bali