DONG Energy A/S er Danmarks største energiselskab og blev dannet i 2006 som resultatet af en sammenlægning af seks danske energiselskaber, DONG, Elsam, ENERGI E2, Nesa, Københavns Energis elaktiviteter og Frederiksberg Forsyning.
De seks selskaber, der indgår i DONG Energy, var forud for sammenlægningen aktive i forskellige dele af værdikæden, fra efterforskning og produktion af olie og naturgas, over produktion af el på kraftværker og vedvarende energianlæg, til distribution af el og gas og kontakt med slutbrugere gennem markedsføring, salg og energirådgivning.

Halm bliver til strøm og ethanol
DONG Energy er med helt fremme, når det handler om at udvikle højteknologiske løsninger, der kan omdanne landbrugets restprodukter til drivmidler i transportsektoren. Det er et vigtigt element i DONG Energys overordnede strategi at udvikle kraftværkerne til fleksible, multi-brændselsfyrede anlæg. DONG Energy er allerede nået langt i denne udvikling, idet kraftværkerne både kan omdanne kul, olie, naturgas og biomasse til el, varme og mineralprodukter. Produktion af bioethanol på DONG Energys kraftværker kan blive det næste skridt i udviklingen.
Selskabet har stået i spidsen for IBUS-projekt, der går ud på at anvende biomasse til at udvinde ethanol samtidig med, at biomassen forbrændes og anvendes til at producere el. Ethanol kan supplere og erstatte benzin i transportsektoren, og på den måde kan afhængigheden af olieprodukter mindskes. Samtidig kan elproduktion fra biomassen ske til en pris, der er lavere end andre CO2-neutrale energiformer.
Ved at koble IBUS-anlægget sammen med et kraftværk kan overskudsdamp fra kraftværket bruges til at producere ethanol. Den overskydende biomasse fra produktionen kan bruges som foder eller gødning i landbruget, og resten kan brændes i kraftværket og producere strøm og varme. Læs mere om IBUS her.
Det danske samfund, som DONG Energy har rødder i, stiller høje krav til en sikker energiforsyning og ansvarlighed for mennesker, miljø og markeder. Med udgangspunkt i at være målrettet, ansvarlig og lydhør, stræber DONG Energy efter at leve op til disse forventninger.