TestprojekterDTU.dkDTU BioIndeksKontakt
Biotech Academy

Sophion Bioscience

Sophion Bioscience er en mindre bioteknologisk virksomhed beliggende i Ballerup. Sophion har ca. 50 medarbejdere placeret forskellige steder i verden; Danmark, USA, Japan, Kina, og Indien. De folk, der arbejder for Sophion, har næsten alle en naturvidenskabelig baggrund inden for mikroteknologi, elektrofysiologi, software/hardware udvikling etc. Fælles for alle er, at de beskæftiger sig med at gøre studiet af ionkanaler lettere, hurtigere og bedre. Firmaet Sophion blev grundlagt i 2000 og udsprang fra Neurosearch som et succesfuldt udviklingsprojekt om automatiske patch clamp målinger. I 2010 vandt Sophion Ernst & Youngs pris Entrepreneur of the Year 2010 i katagorien Life Science.

 

Sophion har til formål at udvikle progressive og højteknologiske produkter til automatiske patch clamp målinger. Det er, hvad man på engelsk kalder ”state-of-the-art”. De automatiske patch clamp systemer hedder QPatch og er specielle ved, at elektriske målinger fra ionkanaler sker parallelt fra mellem 8 og 480 celler ad gangen afhængigt af hvilket QPatch system, der benyttes. Traditionelt set er studiet af ionkanler udført med langsommelige og teknisk vanskelige manuelle målinger, hvor resultaterne var svære at få. Med automatisk patch clamp teknologi er det nu muligt hurtigt at opnå mere kvantitative og kvalitative resultater til gavn for lægemiddelforskningen.

 

Sophions produkt; QPatchen, benyttes i den farmaceutiske industri, i biotekvirksomheder og på universiteter til studier af lægemidlers effekter på forskellig ionkanaler. På universiteterne er det mest biofysiske studier og karakteriseringer af forskellige ionkanaler, som systemet bruges til. Uanset formålet, så er QPatchen det mest fleksible automatiske patch clamp system, der findes på markedet i dag, og produktet bliver stadig mere og mere avanceret.

 

Man kan læse mere om Sophion her: www.sophion.dk

Sidst opdateret 13.04.2011
Top

Biospots

 

 

 

Søltofts PladsBygning 2212800 Kongens LyngbyTlf. 4525 4933