TestprojekterDTU.dkDTU BioIndeksKontakt
Biotech Academy

Pernille Schiødt Vase

Projektudvikler på "Bakterier, vira og antibiotikaresistens"

 

Læser til daglig på bacheloruddannelsen i Human Life Science Engineering, DTU (med start i 2009).

 

Hvorfor Human Life Science Engineering?

Valget faldt på denne uddannelse, da jeg her fik muligheden for at kombinere mine interesser inden for sundhed, biologi, matematik og kemi samtidig med at man bliver uddannet som ingeniør. Netop dette var meget vigtigt, da jeg stod og skulle vælge mellem at læse på DTU eller en anden lignende uddannelse. Jeg mener, at det er en fordel at have en bred naturvidenskabelig baggrund, hvilket netop er et krav for ingeniøruddannelserne. Man lærer ikke bare at forstå sammenhængene, men også at regne på dem i praksis.

 

Samtidig tiltrak kombinationen af fødevarer og lægemidler mig, da kosten i dag i takt med stigende velfærd har markant indflydelse på udviklingen af flere livsstilssygdomme såsom diabetes og hjerte- og karsygdomme. Jeg håber, at jeg med denne uddannelse i baghånden kommer til at deltage i udviklingen af ny medicin, samt finde bedre og sundere alternativer til allerede eksisterende.

Mine faglige interesser

Mine faglige interesser ligger primært inden for de kemiske og biologiske fag. Jeg har på de første år af min uddannelse været særligt glad for fag som human fysiologi, biokemi og organisk kemi. Her på mit 3. semester er jeg i gang med mit fagprojekt, der omhandler fedtmetabolitter og hvordan de skaber betændelsestilstande i vævene, der kan føre til udviklingen af insulinresistens. Jeg er i den forbindelse blevet meget fascineret af, hvordan menneskets immunforsvar virker, og hvordan man kan udnytte den viden til at udvikle lægemidler. Derfor glæder jeg mig også til at have nogle mere konkrete fag, såsom immunologi og medicinalkemi, da man på de første semestre af uddannelsen primært har meget brede fag, der skal give en generel forståelse.

 

Mit arbejde for Biotech Academy

Lige nu arbejder jeg med at udvikle et projekt omhandlende bakterier, vira og antibiotikaresistens, der er et af vores første projekter målrettet undervisningen i folkeskolen. Projektet indeholder både en teori- og en øvelsesdel, og formålet er primært at vække interesse for naturvidenskaben hos folkeskoleelever og samtidig vise dem, hvordan man kan bruge viden omkring bioteknologi i praksis.

 

For kontakt kan du skrive til   

Sidst opdateret 06.03.2012
Top

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 Pernille

Pernille Schiødt Vase 

  

For kontak:  

 

Søltofts PladsBygning 2212800 Kongens LyngbyTlf. 4525 4933