Hvorfor bioteknologi?
Løsninger der relativt nemt kan skabe store forbedringer for mange, har altid fascineret mig. Og intet andet akademisk felt præsenterer bedre muligheder for det end bioteknologien. Naturen har udviklet geniale svar på mange biologiske udfordringer, og tanken om at mennesket med sin fornuft og kreativitet kan udnytte disse til nye mekanismer har været meget inspirerende for mit valg af bioteknologi-studiet på DTU.
Bioteknologi trækker også på din kemiske grundviden, men uden at fokusere så meget på ’døde’ stoffer og reaktioner, for kort at sige hvorfor ren kemi ikke var helt spændende nok for mig. Selvom jeg er født i Århus og opvokset både der og på Fyn, var jeg altså ikke i tvivl om at når det skulle handle om at bruge sin kreativitet og skaberlyst, så var det helt ideelt at blive ingeniør og læse på et biotekcentrum som DTU.
Faglige interesser
Bioteknologien interesserer mig især i sammenhæng med ’engineering’. Det vil med danske ord sige dér hvor der skabes, designes og forbedres nye funktionaliteter og altså i helt klassisk forstand ingeniørens område, selvom der i biologiens verden også bliver stillet meget strenge krav til din biologiske faglighed hvis du fx vil forske. Det kan helt konkret være ’metabolic engineering’ med design af reaktionsveje til en bedre eller måske helt ny mikrobiel produktion af værdifulde stoffer. I den forstand er det nye felt syntetisk biologi en spændende forlængelse, som for alvor gør det muligt for ingeniøren at designe nye biologiske løsninger.
Mit arbejde for Biotech Academy
I Biotech Academy udvikler jeg et nyt undervisningsmateriale om genteknologi og syntetisk biologi i samarbejde med Mads Bonde. Da syntetisk biologi er så ny en disciplin, består den første store del af mit arbejde i selv at danne mig en stor viden baseret på mange kilder. Bøger om emnet på engelsk er sparsomme, og på dansk faktisk ikke-eksisterende, hvilket også understreger projektets vigtighed, men derfor skal meget også læses i videnskabelige artikler og lignende præsentationer.