Hvorfor bioteknologi?
Jeg valgte bioteknologi, fordi jeg i gymnasiet blev interesseret i selve det at brygge øl og fermentering. Jeg fandt frem til, at det netop er en af de mange ting, man kan lave på DTU. Desuden er ingienøruddannelsen også lige efter mit hoved; man arbejder med problemer, man kan perspektivere direkte til det virkelige liv. Jeg valgte også bioteknologi-uddannelsen, fordi det er et felt, hvor Danmark er med helt i front på det internationale plan, og det er her, hvor nogle af fremtidens helt store videnskabelige opdagelser vil ske.
Faglige interesser
Efter jeg startede på DTU fandt jeg ud af, at jeg finder anvendt matematik og programmering rigtig spændende. Det falder godt sammen med to bioteknologiske felter; bioinformatik og systembiologi. Jeg er også meget interessert i immunforsvaret og immunologien, og heldigvis er DTU rigtig dygtige inden for netop en blanding af mine interesser, nemlig immunologisk bioinformatik.
Mit arbejde for Biotech Academy
Jeg står for Biotech Academy Camp 2012 sammen med
Bastian Barker Rasmussen. Jeg har tidligere arrangeret større ting, senest har jeg været koordinator af bachelor-studiestarten på DTU. Jeg glæder mig rigtig meget til at koble de forskellige områder af bioteknologien sammen og vise engagerede gymnasieelever, hvorfor fremtiden især ligger inden for bioteknologi. De fleste ved slet ikke, hvor langt fremme bioteknologi er, og hvad vi egentlig kan lave. Selv studerende bliver overraskede over, hvad nogle af forskerene præsterer. En stor del af campen bliver også at skabe nogle gode sociale rammer. Folk skulle gerne komme hjem med nye venner og starten på deres første profesionelle netværk.