TestprojekterDTU.dkDTU BioIndeksKontakt
Biotech Academy

Anne-Mette Meisner Hviid

Fra Sønderjylland til hovedstaden

 

Oprindeligt er jeg fra Sønderjylland så er altså en sønderjysk pige og stolt af det. Efter jeg havde taget min studentereksamen fra Haderslev Katedralskole i 2006, må jeg ærlig indrømme, at jeg var absolut clueless med hensyn til hvilken videregående uddannelse, jeg skulle vælge. Som så mange andre besluttede jeg at holde et år fri, hvor jeg hovedsageligt arbejdede som pædagogmedhjælper for børn med udviklingsproblemer. Lidt ferie blev der dog også plads til, så tog et par måneder DownUnder. Det var en kanon oplevelse. Jeg rejste selv og har ikke et øjeblik fortrudt det. Det var utrolig nemt at møde nye mennesker, samt at når man er afsted alene tvinges mere til at tage kontakt til andre, noget som jeg lærte utrolig meget af.

 

Se hvad jeg har fanget!!

 

Efter et helt år fri begyndte jeg dog at savne at blive intellektuelt udfordret (Lidt MEGET nørdet måske!!). Da jeg dog stadig ikke havde nogen klar fornemmelse af, hvad jeg videre ville, besluttede jeg mig for at vælge en videregående uddannelse, der blandede forskellige naturvidenskabelige fag. Herefter startede jeg altså som bioteknologi studerende på DTU i 2007. En af fordelene ved DTU er jo, at man det første år som studerende bliver præsenteret for mange flere forskellige fag. Min strategi var herefter simpelthen at begynde som bioteknologistuderende også se an hvilke fag der fangede min interesse mest. Erfarede dog hurtigt at de bioteknologiske fag for mig er de mest spændende. Så må desværre indrømme at jeg har opfyldt min egen værste frygt og er blevet en biologi-nørd. Noget jeg set i bakspejlet egentlig er utrolig stolt af. Bioteknologi fylder en så utrolig stor del af vores hverdag, at det næsten er skræmmende. Hvad jeg synes er endnu mere skræmmende, er dog at mange mennesker er uvidne om dette og ignorant overfor den rolle som bl.a. mikroorganismer har på vores almene dagligdag. Jeg kan godt lide at være opmærksom på mine omgivelser og forstå det jeg konfronteres med. Eksempelvis er teksten på bagsiden af mit vaskepulver ikke længere skrevet på et for mig uforståeligt sprog.

Mig efter jeg havde løbet 42,195 km.

 

Udover mit studie er jeg helt vildt med sport. Håndbold var i mange år mit foretrukne, men har desværre måtte ligge bolden til siden, da jeg i 2005 fik en skulderskade med følge, at min højre skulder nu er sat sammen med søm og skruer. Har derfor kastet mig over løb og gennemførte i 2008 mit allerførste marathon. Pt. løber jeg dog ikke helt så lange distancer men nøjes med små ture rundt om søerne.  

 

Jeg er desværre en af de mange, der har astma. Mere præcist har jeg heldigvis kun anstrengelsesastma, hvilket vil sige at jeg kun får anfald hvis jeg udsættes for hurtigt forøget tempo. Hovedsageligt fås astma som allergiastma hvormed, man altså oplever astmaanfald i forbindelse med allergiske reaktioner. Mange børn har i dag astma og ser dette som en forhindringe i at kunne udøve sport som klassekammeraterne. Jeg ville gerne hjælpe disse børn til at forstå at astma ikke er en hindring, hvoraf jeg meldte mig som frivillig leder for en astmalejre for børn og unge sommeren 2008. Det var en super fed oplevelse og noget jeg helt klart gerne vil igen.

 

Mig, min veninde og vores "astma-børn"

 

Sidst opdateret 13.04.2011
Top

 

 

  

 

 

 

 

 

 

/upload/institutter/bic/biocentrum/menu_biospots_new.gif 

Efter en nervepirrende religionseksamen fik jeg endelig min hue.

 

Søltofts PladsBygning 2212800 Kongens LyngbyTlf. 4525 4933