Poster design

At præsentere naturvidenskabelig forskning er ikke altid lige nemt. Derfor bruges ofte plakater, såkaldte posters, til at fremvise forskning på f.eks. messer eller konferencer. Her kan du finde tips og tricks til, hvordan du laver en god poster.

Oversigt
  1. Meningen med en poster
  2. Indhold
  3. Layout
  4. Skrifttype
  5. Tekst og farver
  6. Grafik
  7. Formater
  8. Programmer
  9. Inspiration

Meningen med en poster

En plakat, eller det der på engelsk kaldes en poster, bruges i videnskabelige kredse til at præsentere forskningsresultater. I det følgende vil der blive givet en række retningslinjer til, hvordan du kan lave en god poster til præsentation af din forskning, ide, projekt eller lignende.

Posterens fornemste opgave er at fortælle om din forskning kort og præcist. Posteren fungerer altså som en opsummering af dit arbejde. Den skal kunne læses på 5 min af alle inden for målgruppen. 

Når du skal til at lave din poster, er det i første omgang vigtigt, at du tænker på, hvad det er du gerne vil fortælle med din poster. Du skal altså definere meningen med posteren. I den forbindelse kan det være en god ide at prøve at finde en historie, en rød tråd, så man har et naturligt fortælleflow i posteren. På den måde vil læseren i høj grad blive guidet fra begyndelse til slutning, hvilket gør dit videnskabelige arbejde lettere fordøjeligt.

 

 

 

Drughunter 2008 hvor gymnasieelever viser deres forskning frem, her til undervisningsminister Bertel Haarder.


Indhold

Posteren skal i høj grad indeholde de samme elementer som en hver anden præsentation af videnskabeligt arbejde. Det vil sige, at der i stor udstrækning findes de samme afsnit som i f.eks. en rapport eller i en videnskabelig artikel, dog meget kortere. At være kortfattet og præcis i sin formulering er yderst vigtigt, når man arbejder med posteren som præsentationsform, da man let ”drukner” i tekst. Et eksempel på afsnit til din poster kunne være:


1. Titel og navn
Overskriften på posteren må gerne være lidt chatchy, det er det første læseren ser og bør derfor være spændende for at fange opmærksomhed. Under titlen står oftest navnet på forfatteren(e) samt evt. kontaktinformationer.

2. Introduktion
Her gives kort baggrunden for projektet. Det kan ofte være en fordel, hvis introduktionen afsluttes med en problemstilling, da det leder naturligt videre til problemformuleringen.

3. Problemformulering eller målet med posteren
Hvad er det, man gerne vil undersøge.

4. Materialer og metoder
Eller ofte bare metode bruges til at beskrive, hvilke metoder der er brugt til at opnå resultaterne.

5. Resultater
Beskriver de opnåede resultater. Her er det igen vigtigt at være meget restriktiv i sin formulering, da dette afsnit ofte bruger meget plads på posteren. Det er vigtigt kun at medtage de vigtigste resultater. Ofte vil du/I selv være til stede ved posterpræsentationen og kan på den måde forklare om yderligere resultater, hvis det skulle være nødvendigt.

6. Diskussion og konklusion
Her diskuteres og konkluderes på resultaterne. Diskussionen kan også præsenteres i forbindelse med resultaterne, det kommer an på, hvad der giver det bedste overblik. I sådanne tilfælde skal konklusionen selvfølgelig i et afsnit for sig selv.

7. Referencer
Stort set alt videnskabelig forskning bygger på anden forskning, og det er her vigtigt at kreditere de respektive forskere. Det kan være svært at vide, hvornår man skal referere, og hvornår man ikke behøver det. Som tommelfingerregel bør man altid referere til andre, hvis det, man hævder, ikke er alment kendt. Et simpelt eksempel kunne være: ”Proteiner har primær, sekundær, tertiær og kvarternær struktur ”, hvilket er alment kendt og behøver derfor ingen reference. Dog er ” Enzymet β-galactosidase i E. coli indeholder 1023 aminosyrer” ret specifikt og bør understøttes med en reference.

Opsummerende kan det om indholdet siges, at det skal være koncist. Keep it simple! Undlad hellere noget forklarende tekst eller nogle resultater idet en overfyldt poster let bliver kedelig og triviel at kigge på. Dette medfører oftest at læseren keder sig og opgiver at komme igennem al materialet. Tænk derfor posteren som et illustreret resume.


Layout

En af de vigtigste egenskaber for en poster er et godt layout. Men hvad er et godt layout? Det er et layout, der hjælper med til at forklare det budskab, man gerne vil fortælle med sin poster. Under tilblivelsen af posteren kan det ofte være svært at bevare overblikket, hvorfor det i mange tilfælde kan være en god ide at lave en håndtegnet skitse først. Brug gerne 10 minutter på at lave nogle hurtige skitser, som kan diskuteres, således at den underliggende struktur for posten er på plads, før det faktiske arbejde på computeren starter. Skitsen sikrer også, at alle i gruppen har en ide om, hvor man er på vej hen, så der ikke opstår misforståelser. Skitsen er selvfølgelig ikke universel og ændres næsten med garanti mange gange undervejs i processen, men danner altså et godt udgangspunkt, når man starter på posteren.

Da posteren til forskel fra for eksempel en bog er helt åben, er det vigtigt at guide læseren i den rækkefølge, man ønsker, posteren skal læses. Dette kan gøres med eksempelvis grafiske elementer som billeder eller anden grafik, men en simpel nummerering kan også virke til formålet.

De enkelte elementer

Skrifttypen

Skrifttypen, eller det der på engelsk kaldes en font, er meget vigtig for hvor let læselig og indbydende posteren bliver. Normalt læses en poster på ca. en meters afstand, og brødteksten bør derfor ikke være mindre end 20-24 punkter. Overskrifter skrives typisk med en skriftstørrelse på mellem 100- 120 punkter. Referencer og kontaktoplysninger kan skrives mindre (14-20 punkter), da de kun er relevante for den meget interesserede læser, som virkelig vil nærstudere posteren.

Normalt bruger man skrifttyper med fødder, når man laver brødtekst, men på postere kan andre let læselige skrifttyper også bruges, da teksten er så relativt stor, så behovet for fødder er mindre. På figuren herunder kan du se forskellige skrifttyper.

 

Tekst med fødder er tekst hvor der er en "fod" nede langs linjen man læser på. Tekst med fødder bruges ofte når der haves meget brødtekst så da det er lettere for øjet at følge linjen og derfor også lettere at læse.

Tekst og farver

Det vigtigste ved teksten på en poster er at den er letlæselig. Dette opnås lettest, hvis der er stor kontrast mellem farven på teksten og baggrunden. Dette betyder oftest i praksis, at brødteksten reelt kun kan have en farve, nemlig sort. Dermed ikke sagt at eksempelvis en mørk blå ikke kan bruges på en lys baggrund, men i de fleste tilfælde fås det bedste resultat med sort på hvidt eller lys baggrund.

Farvevalget på en poster er også yderst vigtigt. Farverne på en poster bør som udgangspunkt være relativt afdæmpede, så de ikke stjæler fokus fra det udførte videnskabelige arbejde, som posteren skal formidle. Dog kan der benyttes stærke farver til at lægge særlig vægt på enkelte elementer som f.eks. en særlig vigtig graf eller figur.


Grafik

To af de vigtigste elementer i en poster er grafik og billeder. I denne kategori falder illustrationer, grafer, tabeller og billeder, der skal være med til at beskrive din forskning. Det er som med alt andet på en poster vigtigt, at du kun medtager det, som er absolut nødvendigt for, at du kan fortælle din historie. Når du laver grafik til din poster, er det vigtigt, at du overvejer, hvilken kvalitet du skal bruge. Grafikken skal have en høj nok opløsning til at blive skalleret op på eksempelvis en A0 side (841x1189 mm). Dette betyder typisk at det materiale, der findes på nettet, ikke er i god nok kvalitet, men det er umiddelbart svært at se. Grunden hertil er, at computerskærmen ofte kun kan vise 72 dpi (dots per inch), mens et papirprint ofte skal bruge mellem 200-300 dpi for at se ordentligt ud. Anvender man billeder eller grafik, som ikke er i god nok opløsning, kommer det til at se således ud:

 


Formater

Hvilket format du vælger at benytte, er helt op til dig. De mest gængse størrelser er den internationale A-størrelse, som de fleste måske kender i form af A4 papiret. Her kan downloades en PDF med alle A- størrelser, som kunne være relevante. Det mest brugte format er A0 (841x1189mm), men også A1 og A2 kan bruges til postere.

Hvorvidt der benyttes landskabs- eller portrætorienteret papir er helt op til jer/dig, men det kan ofte være en fordel at bruge landskabsorienteret papir, da det føles mere naturligt at kigge på.

Her kan du hente predefinerede posterformater til PowerPoint:
(gem ved at højreklikke og vælge "gem destination som")

PowerPoint: A1 og A0
(skabelonen er landskabsorienteret, denne kan ændres under fanen design -> slide orientering)

Programmer

Når en poster skal designes, er det vigtigt, at man bruger de programmer, man føler sig godt tilpas i. Det nytter altså ikke noget at bruge programmer, som man først skal til at lære at bruge for så derefter at skulle designe sin poster. Ydermere er det en stor fordel at bruge programmer, som benytter vektorgrafik. Grunden hertil er, at man her kan skalere alt grafik fra eksempelvis A4 til A0 uden tab af kvalitet, forudsat at alt er indsat/lavet som vektorer selvfølgelig.

Eksempler på programmer, som benytter vektorgrafik, er PowerPoint og Publisher fra Microsoft, men også mere avancerede programmer som Illustrator eller Indesign fra Adobe kan med fordel bruges til formålet. Har man først lært at bruge eksempelvis Illustrator, bruger man aldrig andet, da de fleste funktioner fungerer langt bedre end i f.eks. PowerPoint.

Det er ofte en fordel at bruge et program, som er dedikeret til at lave grafik og billedmateriale, da arbejdsgangen er meget lettere.

PowerPoint er en udmærket substitut for det mere avancerede Illustrator, da PowerPoint's interface minder meget om Word og Excel.

Tips: For at undgå at posteren ændrer sig, når du overfører den til print, kan det være en god idé at konvertere den til PDF. Dette kan gøres ved at gemme som PDF i de fleste nyere programmer, men ellers findes der konverteringsværktøjer på nettet.


Inspiration

Selvom det ofte er en god ide at starte helt fra bunden, når man skal lave en poster, og derved give posteren sit eget personlig præg, er der herunder en række skabeloner, som kan bruges til inspiration.

 

Udover disse relativt simple eksempler kan der findes inspiration fra andre gymnasieelever eller DTU-studerende. Når posteren er færdig, skal den oftest præsenteres. Til dette kan du på følgende links finde ti gode råd til, hvordan du laver en god mundtlig præsentation, og hvordan du laver en god posterpræsentation, begge på engelsk. 

God fornøjelse med at lave din poster!

Links

Herunder kan du finde en række links, som du måske kan bruge under dit posterarbejde.

Update til Office 2003 så du kan læse 2007 filformater:
Microsoft Office Compatibility Pack for Word, Excel, and PowerPoint 2007 File Formats

Hvis du ikke kan konvertere til PDF på andre måder, kan du bruge denne online server:
Gratis online pdf konvertering (vær opmærksom på at der kan forekomme kvalitetsforringelser ved denne metode)

 

http://www.biotechacademy.dk/bioindeks/poster
21 SEPTEMBER 2017