Det Centrale Dogme

Det centrale dogme er en af de grundlæggende læresætninger inden for molekylær biologi. Dogmet forklarer, hvordan informationen, der indeholdes i generne, bevæges fra et biologisk stof til et andet. Du vælger den video, du vil se, i menuen til højre.

Herunder kan du se en video, som giver et overblik over det centrale dogme og hvilke processer i cellen, der indgår.

Replikation

Ved at replikere sit DNA kan en celle kopiere al dens genetiske materiale, hvilket gør det muligt at overføre en nøjagtig kopi af dens information til en ny celle under celledeling. I denne video vil du lære, hvordan replikationen forløber og hvilke enzymer, der hjælper til under processen.

Før du ser videoen

Det er en god ide at have set videoen 'Det Centrale Dogme' for at få et overblik. Derudover bruger videoen begreber såsom enzymer, nukleotider, protein og DNA og det er vigtigt at du forstår disse før du går i gang. Du kan lære om disse ting i emnet 'Biokemi'.

Transskription

Under transskription vil den genetiske information overføres fra DNA til mRNA. Denne proces fuldføres af enzymet RNA polymerase, som du kan lære mere om i videoen herunder, som gennemgår forløbet af transskription.

Før du ser videoen

Det er en god ide at have set videoen 'Det Centrale Dogme' for at få et overblik. Desuden bliver brugt begreber såsom nukleotider, DNA og RNA og det er en god ide at have godt styr på disse, inden du går i gang. Du kan lærer om dem i emnet 'Biokemi'. Det er også en god ide at kende lidt til eukaryote celler. Dem kan du lære om i emnet 'Mikrobiologi'.

Translation

Under translation bliver den genetiske information overført fra mRNA til aminosyrer. De kæder af aminosyrer, som dannes, kaldes proteiner og er slutproduktet af den genetiske kode. I videoen herunder vil du lære om, hvordan mRNA læses af ribosomer, som oversætter mRNA-strengen til en aminosyrekæde.

Før du ser videoen

Det er en god ide at have set videoen 'Det Centrale Dogme' for at få et overblik. Desuden bliver brugt begreber såsom aminosyrer, proteiner, enzymer, ribosom og RNA og det er en god ide at have godt styr på disse, inden du går i gang. Du kan lærer om dem i emnet 'Biokemi'. Det er også en god ide at kende lidt til eukaryote celler. Dem kan du lære om i emnet 'Mikrobiologi'.

 

Når du har set videoen

Du har flere muligheder, når du har set og forstået videoen. Det er meget vigtigt at kunne forstå Det Centrale Dogme, så det er en god ide at fortsætte med at se videoerne her på siden. Hvis du vil lære om, hvordan man kan bruge replikation på en smart måde i bioteknologien, kan du se videoen om PCR i emnet 'Eksperimentelt Arbejde'.

Opgaver til replikation

Multiple choice spørgsmål

Spørgsmål 1:
Hvad hedder det enzym, der skiller DNA-strengen i to?
    Helicase
    Primase
    Polymerase
    Det er i virkeligheden ikke et enzym, men små proteiner

Spørgsmål 2:
Hvad er funktionen af primase
    At sætte komplementære DNA-nukleotider på en streng
    At skille DNA-strengen i to
    At lukke hullerne i lagging stand
    At lave primere

Spørgsmål 3:
Hvad er funktionen af polymerase?
    At sætte komplementære DNA-nukleotider på en streng
    At skille DNA-strengen i to
    At lukke hullerne i lagging stand
    At lave primere

Spørgsmål 4:
Hvad er en primer?
    Der er et stykke DNA, der er komplementært til en DNA-streng.
    Det er synonym med primase
    Det er hullerne i lagging strand
    Det er et stykke RNA, der er komplementært til en DNA-streng

Problemopgaver

Opgave 1:   
Hvordan ved polymerasen, hvilket et nukleotid, der er det rigtige at sætte på?

Opgave 2:
Forklar forskellen på leading strand og lagging strand, hvorfor er der forskel på de to?

Opgave 3:
Kan replikationen starte et vilkårligt sted på DNA? Hvorfor/ hvorfor ikke?

Opgave 4:
Tegn forløbet af replikationen. Tegn placeringen af helicase, primere, polymerase, leading strand og lagging strand.

Opgave 5:
Dette spørgsmål kræver at du søger viden andre steder også. Hvordan bliver hullerne i lagging strand lukket, og hvad er det, der gør det (hvilke(t) enzym(er))?

Når du har set videoen

Det er meget vigtigt at kunne forstå Det Centrale Dogme, så det er en god ide at fortsætte med at se videoerne her på siden.

Opgaver til transskription

Multiple choice spørgsmål

Spørgsmål 1:
Hvad hedder det enzymkompleks, der styrer transskriptionen?
    DNA Polymerase
    RNA Polymerase
    Promoter
    mRNA

Spørgsmål 2:
Hvad er mRNA?
    Det er den eneste type RNA, der indeholder Uracil (U)
    Det er det RNA, der binder til promoteren
    Det er det RNA, der sørger for at stoppe transkriptionen
    Det er det RNA, der kan oversættes til protein i cytoplasmaet

Spørgsmål 3:
I transkriptionen sker der en baseparing mellem DNA og RNA, hvilken en af disse er forkert?
    G på DNA pares med C på RNA
    C på DNA pares med G på RNA
    A på DNA pares med T på RNA
    T på DNA pares med A på RNA

Problemopgaver

Opgave 1:
Hvad skal cellen bruge mRNA til?

Opgave 2:
Hvad er der sket med DNA efter transkriptionen?

Opgave 3:
Når DNA åbnes, er det så kun den ene eller er det begge strenge, der oversættes til RNA? Hvordan ved RNA Polymerasen hvad den skal gøre?

Opgave 4:
Tegn forløbet af transkriptionen, hvor starter og slutter den?

Opgave 5:
Dette spørgsmål kræver at du søger viden andre steder også. Nu har du lært om mRNA, men hvilke andre typer RNA findes der? Hvordan bliver de til, og hvad er deres funktion? Find nogle få eksempler.

Når du har set videoen

Det er meget vigtigt at kunne forstå Det Centrale Dogme, så det er en god ide at fortsætte med at se videoerne her på siden. Hvis du har set og forstået alle videoerne om det centrale dogme er du nået langt, og er klar til at kaste dig ud i et nyt spændende emne.

Opgaver til translation

Multiple choice spørgsmål

Spørgsmål 1:
Hvad består et codon af?
    Tre DNA basepar
    Tre aminosyrer
    Tre mRNA baser
    Tre tRNA baser

Spørgsmål 2:
Hvad koder et codon for?
    En DNA kode
    En aminosyre
    mRNA
    Et ribosom

Spørgsmål 3:
Hvordan kan et codon aflæses?
    Ribosomet kender koden
    Enzymer klipper codons af en ad gangen og tRNA aflæser dem
    Forskellige tRNA binder til forskellige codons
    Aminosyrerne kan binde direkte til et codon

Spørgsmål 4:
Hvad hedder den struktur, hvori aminosyrerne bindes sammen?
    Stopcodon
    Ribosom
    Enzym
    tRNA

Problemopgaver

Opgave 1:
Tegn mRNA. Hvor kommer det fra? Hvordan ser et codon ud?

Opgave 2:
Tegn et tRNA. Hvor sidder aminosyren, og hvordan genkender den et codon?

Opgave 3:
Tegn et ribosom. Hvor er mRNA, tRNA og aminosyrekæden i forhold til ribosomet?

Opgave 4:
Hvordan ved ribosomet, hvornår det skal stoppe? Kører det helt til enden af mRNA?

Opgave 5:
Dette spørgsmål kræver at du søger viden andre steder også. Der er 20 forskellige aminosyrer, og der er 4 forskellige baser. Da mRNA altid læses i en bestemt retning kan vi, med de fire forskellige baser, lave 4*4*4 = 64 forskellige codons. Hvert codon koder for en aminosyre, på nær de codons, der stopcodons. Men 64 forskellige codons er stadig meget mere end 20 forskellige aminosyrer. Hvordan hænger det sammen? Er der nogle codons, der ikke koder for noget? Er der mange stopcodons? Eller måske noget helt tredje?