Velkommen!

Det Virtuelle Laboratorium 1.0 virker på nuværende tidspunkt kun i Internet Explorer. Vi beklager enhver ulejlighed, dette må have givet. 

Det Virtuelle Laboratorium har gennemgået en opdatering og er tilbage med ny, autentisk grafik og med nye øvelser som giver et unikt, lærerigt og inspirerende indblik i laboratoriearbejde.

Lær om bioteknologi
Det Virtuelle Laboratorium er 2.1 er et gratis og stimulerende e-learningværktøj for alle med interesse for biologi og bioteknologi. Spillet er særligt udviklet til undervisere og elever i gymnasiet, og det giver en realistisk simulation af laboratoriearbejde. Du lærer om god laboratorieskik, faldgrupper, osv. – alt sammen imens elevernes viden inden for centrale områder i bioteknologien stimuleres. Ydermere giver det Virtuelle Laboratorium  mange elever fornyet videbegærlighed og arbejdslyst gennem e-læring.

Se en oversigtsvideo af det Virtuelle Laboratorium 2.1 her:



Bioteknologi på alle niveauer
I Det Virtuelle Laboratorium 2.1 er der mulighed for at stifte bekendtskab med emner og arbejdsgange i et bioteknologisk laboratorium, der ellers ikke er en mulighed på gymnasiale uddannelser pga. økonomi, tidskrævende processer og sikkerhedsmæssige årsager. Udover øvelser i gensplejsning, fermentering og det centrale dogme kan man som noget nyt designe sine egne lægemidler på molekyleniveau, udføre forsøg in vitro og efterfølgende teste på en levende mus og se effekten. Disse forsøg og forsøgsgennemgange er meget lig processer i de store medicinalvirksomheder.

Leg og lær med dataudtræk
Det er blevet muligt at udføre vækstforsøg med dataudtræk, som kan importeres i f.eks. Excel, og dermed kan du måle effekten af temperatur, pH og eventuel antibiotikaresistens. Udover at det kræver en grundlæggende faglig forståelse at gennemføre laboratorieøvelserne, er der indbyggede quizzer undervejs, som får eleverne aktiveret yderligere. Alle øvelser er suppleret med forsøgsvejledninger og supplerende materiale, der er gratis tilgængeligt på Biotech Academy's hjemmeside.

Nyheder i version 2.1

  • Nye laboratorieøvelser indenfor lægemiddeludvikling og immunologi.
  • Lav vækstforsøg med antibiotika; temperatur- og pH-afhængighed
  • Brug dataudtræk til efterbehandling i f.eks. Excel
  • Øget kompatibilitet – prøv spillet på tablet og computer
  • Ny og autentisk grafik

Det Virtuelle Laboratorium 2.1 er udviklet med henblik på, at vi nemt kan udvide forsøgsrepertoiret således, at det i endnu højere grad kan tilpasses undervisernes ønsker og behov. Giv derved endelig lyd, hvis du har en idé, du mener, ville være oplagt og spændende at integrere i det Virtuelle Laboratorium 2.1 i forhold til pensum i bioteknologi.

Presse
Artikel på DR Videnskab
Nyhed på DTU's hjemmeside

 

Det Virtuelle Laboratorium 2.0 er udviklet af Patrick Gadd.


Patrick læser til civilingeniør i Sofwareteknologi på DTU. Læs mere om Patrick her. 

I øvrigt anerkender vi følgende personers indsats i forbindelse med udviklingen af Det Virtuelle Laboratorium 2.0:
Programmering: Simon Altschuler og Markus Veie Færevaag
Grafik: Mads Lundgård, Computer Graphic Artist


Institut for Systembiologi
Har Danmarks største biovidenskabelige og bioteknologiske forskning på universitetsniveau. Instituttet har været partner og sponsor på projektet.


Novo Nordisk Fonden
Er hovedsponsor for Det Virtuelle Laboratorium 2.0.