I dag er samfundet meget fokuseret på, at folk skal leve sundt. Man er bevidst om, at kosten har stor indflydelse på, om vi har det godt. Det er ikke kun fordi, vi skal have den rigtige mængde essentielle stoffer, dvs. kulhydrater, fedtstoffer, proteiner, vitaminer og mineraler, men også fordi der i kosten findes bioaktive komponenter. Bioaktive komponenter kan enten påvirke kroppen på en god eller på en dårlig måde. En række stoffer har således en negativ virkning på kroppen såsom kræftfremkaldende farvestoffer. Der findes også masser af sundhedsfremmende komponenter i kosten, og dette projekt handler om to sådanne komponenter, nemlig probiotika (hovedsageligt sunde bakterier) og præbiotika (som regel fibre).
Figur 1. Kosten har stor indflydelse på vores sundhed. Her ses en sund kvinde. I den ene hånd holde hun yoghurt, som indeholder (evt. probiotiske) mælkesyrebakterier og i den anden hånd har hun jordbær, som indeholder (evt. præbiotiske) fibre. Kilde på billedet.
Både probiotika og præbiotika hjælper til at holde maven sund ved at skabe en balanceret tarmflora. Det er vigtigt med en sund mave, for det er netop her, at kroppen er meget udsat for farlige komponenter, da vores mad indeholder utallige mikroorganismer og potentielt skadelige stoffer. Desuden ligger 70 % af immunsystemet i mavetarmkanalen, og en sund tarmflora påvirker immunsystemet på en god måde.
Figur 2. Probiotika og præbiotika virker ved at skabe en sund tarmflora (hovedsageligt i tyktarmen). Kilde på figuren.
Den sunde tarmflora hjælper med at opretholde helbredet på mange måder.
For det første trives de sunde bakterier rigtig godt i tarmen, hvilket medfører, at de udkonkurrerer andre evt. farlige bakterier. Desuden producerer de sunde bakterier også en form for naturlig antibiotika, som angriber de farlige bakterier.
For det andet påvirker de sunde bakterier som nævnt immunsystemet. De får fx visse immunceller til at producere en masse antistof, IgA, som udsendes i tarmen og får farlige bakterier til at klumpe sig sammen, så de bliver uskadelige. Det menes, at de sunde bakterier også kan få immunceller til at være mere opmærksomme, så de evt. kan genkende cancerceller og lignende, hvilket dog endnu ikke er endegyldigt bevist. Mange sygdomme såsom astma og allergi skyldes et forkert immunrespons. Det er altså din egen krop og dine egne celler, der angriber dig ved disse sygdomme. Her kan de sunde bakterier i tarmen i nogle tilfælde få immunsystemet til at opføre sig ordentligt.
Derudover har de sunde bakterier også et stofskifte (metabolisme), der er gavlig for os. Dvs. at bakterierne producerer stoffer, der hjælper os, og optager eller nedbryder stoffer, som vi ikke skal bruge. De kan fx hjælpe mod diarré, for bakterierne er gode til at optage vand. Der er også mange sygdomsfremkaldende stoffer, de kan nedbryde, fx stoffer der kan forårsage cancer. Bakterierne kan også hjælpe på forhøjet blodkolesterol ved at få mere kolesterol til at udskilles.
Figur 3. Mikroskopibilleder af nogle af de sunde bakterier - øverst ses bifidobakterier, nederst lactobacilli. Kilde på billederne.
Udover at kende til, hvordan bioaktive komponenter påvirker kroppen, er det også interessant at vide, hvordan de produceres og anvendes i praksis. Dette beskrives i afsnittet om probiotika i praksis, med Chr. Hansen som case.