Ordet ”immunologi” kommer af det latinske ord ”immunis”, som betyder ”fri for”- en meget logisk anvendelse af ordet, idet immunforsvaret netop beskytter os imod en lang række angreb fra fremmede organismer, som kendt som infektioner. Immunsystemet har været kendt i mange år – det første skriftlige bevis på dette kan dateres tilbage til 430 f.Kr. Her vidste man, at folk der tidligere havde været smittet med pest kunne pleje pestramte patienter uden selv at blive syge. Det er dog først i vores tidsalder, at man begyndte at udvikle immunologi fra folkelære til en videnskab. Denne videnskab spænder over en lang række områder som infektionsbiologi, epidemier, sygdomme som følge af et manglende eller overaktivt immunforsvar samt diagnostik. Der indgår således en høj grad af tværfaglighed i emnet.
Den klassiske anvendelse af immunforsvaret har i tidligere tider været til at vaccinere for at forebygge sydom som følge af virus- eller bakterieinfektion. Der har igennem verdenshistorien indfundet sig adskillige epidemier som pest, kopper, kolera og flere forskellige influenza-typer, hvor store dele af befolkningerne blev udryddet. Sygdommen ”kopper”, som skyldes en virusinfektion, er pga. vaccination af alle småbørn i det 20. århundrede blevet erklæret udryddet i 1979 og den sygdomsfremkaldende virus findes nu officielt kun opbevaret i små mængder i to lagre i verden, til brug for eventuelle fremtidige videnskabelige formål.
En række genetiske sygdomme, hvor dele af immunforsvaret ikke fungerer, ikke eksisterer eller angriber harmløse celler – selv vores egne – kan give anledning til sygdom. Der eksisterer en meget fin balance under dannelsen af immunforsvarets celler, hvor cellerne ”lærer”, hvilke celler der er fremmede og skal udryddes, og hvilke der ikke er fremmede og altså ikke skal angribes. Immunforsvaret har med andre ord til tolerance indbygget over for ens egne celler. Går selv en lille ting galt i denne proces, risikerer man at eksempelvis organer bliver angrebet og tilintetgjort af immunforsvaret. Dette kaldes autoimmunitet, og ses ved Multipel sclerose, diabetes, leddegigt og mange andre. Ligeledes er mange allergier en unødvendig overreaktion af immunforsvaret på ellers harmløse komponenter som pollen.
Ser man tilbage på immunologiens historie, har den skabt grobund for en fantastisk bioteknologisk udvikling, og der dukker til stadighed nye anvendelsesområder op som blandt andet vil blive behandlet i senere afsnit. Diagnostisk har immunologien fundet stor anvendelse ved en lang række sygdomme. Når du tager til lægen med ondt i halsen, er det en immunreaktion, der anvendes til hurtigt at give svar på, om der er tale om en bakterie- eller virusinfektion. Immunologien anvendes også til at diagnosticere mere alvorlige sygdomme som kræft, leverbetændelse (hepatitis) og HIV. Inden for kræftområdet har immunologi også de seneste år vist sig at give store muligheder for behandling, idet immunsystemets komponenter bl.a. kan bruges som effektive transportører af cellegifte til eksempelvis en kræftsvulst, og stadig flere cancervacciner bliver hele tiden tilgængelige.
Fremstilling af biologiske våben er også en konsekvens af immunologiens fremskridt. Biologisk krigsførelse har fundet sted i årtusinder, allerede i antikken har men kendskab til bevidst forurening af mad og drikkevand. I middelalderen under pestepidemierne brugte russiske soldater afhuggede legemsdele fra døde pestramte soldater og smed disse ind til fjenden. Under den europæiske ekspansion til det amerikanske kontinent blev store dele af de indfødte befolkninger udryddede bl.a. i det nuværende USA, hvor indianerne menes at have modtaget tæpper befængt med koppevirus.
Under den kolde krig blev der forsket intensivt i biologisk krigsførelse. Nogle mener, at bl.a. USA har investeret mange penge i at udvikle biologiske våben. I nyere tid er et af de mest kendte eksempler på biologisk krigsførelse fra 2001, hvor flere medlemmer af den amerikanske kongres og nogle medieselskaber modtog breve indeholdende meget resistente former af bakterien Bacillus anthracis som forårsager miltbrand.
Som præsenteret ovenfor indeholder immunologien en masse spændende aspekter. Immunforsvaret er en meget vigtig del af vores hverdag. Uden dette ville vi formentligt hurtigt bukke under for diverse sygdomme.
I dette undervisningsmateriale kan du finde mere information om immunologien og om biologisk krigsførelse. Ligeledes vil områder som mikrobiologi og genetik blive berørt, men fælles for det hele er, at det vil omhandle flere af de teknologier, som den danske virksomhed Symphogen A/S har udviklet
Efter at have læst en række teoriartikler her på siden, har du mulighed for at løse en række opgaver og lave praktisk arbejde i laboratoriet sammen med din lærer. Hvis du skulle få lyst til at vide mere om dette område, er der givet forslag til yderligere læsning.
God fornøjelse!
Vil du læse mere historisk om biologisk krigsførelse?