Udvikling af nye lægemidler

Brugen af medicin til behandling af sygdomme har været udbredt, næsten lige så længe som mennesket har eksisteret. Helt tilbage til 400 år f.Kr. benyttede den græske naturlæge Hippokrates ekstrakt udvundet fra piletræets bark til behandling af smerter. Det aktive stof i barken blev senere videreudviklet til acetylsalicylsyre, som er det aktive stof i bl.a. Ipren og Aspirin. Acetylsalicylsyre er i dag det mest anvendte smertestillende lægemiddel i verden.


Figur 1. Strukturformler for salicylsyre og det videreudviklede acetylsalicylsyre.

Et lægemiddel er et biologisk aktivt stof, som kan bruges til behandling af en sygdom eller bestemte symptomer. Lægemidler binder til biologiske targets i kroppen. Disse targets kan f.eks. kan være proteiner, sakkarider, nukleinsyrer eller lipider. Gode lægemidler virker specifikt og har derfor få bivirkninger. Lægemidler er som regel organiske molekyler, hvis strukturelle opbygning og sidegrupper har stor betydning for deres binding og effekt i kroppen.

At udvikle lægemidler er en stor udfordring, som ikke bliver lettere, når lægemidlet skal virke i hjernen. Hjernen er opbygget af komplekse neurale netværk, som benytter mange forskellige kemiske transmittersystemer, hvilket gør det kompliceret at forstå årsagen til sygdomme i hjernen. Hjernen er samtidige svær at ramme, da den besidder en naturlig, selektiv barriere, som bestemmer, hvad der kommer ind og ud. Der går ca. 10 til 15 år, fra man får ideen til et lægemiddel, og til det er færdigudviklet. At være drughunter er en udfordrende opgave, som kræver megen viden om lægemidler, og om hvordan de virker. 

http://www.biotechacademy.dk/Projektarbejde/Drughunters/udvikling_af_nye_laegemidler
21 SEPTEMBER 2017