Alzheimers sygdom

I 1901 blev en 51 år gammel kvinde, Auguste Deter, overført til et hospital i Frankfurt. Hendes første symptomer havde vist sig som reduceret og dårlig hukommelse. Hun kunne ikke finde hjem, bragte genstande frem og tilbage på mærkværdig vis. Kvinden var også plaget af depression, talebesvær og kognitive forstyrrelser, som markant tab af korttidshukommelse. På hospitalet arbejdede lægen Alois Alzheimer, som i de følgende år studerede Auguste og hendes symptomer frem til hendes død i april 1906.


Figur 1. Auguste Deter (venstre). Alois Alzheimer (højre).

Da Auguste døde, foretog Alois Alzheimer en obduktion af Auguste for, at undersøge hendes hjerne, og resultatet var slående. Områderne cortex, entorhinal cortex og hippocampus bar tydelig præg af neurontab. I visse dele af hjernen manglede op mod en tredjedel af neuronerne, og i disse områder fandt Alois Alzheimer tynde aflejringer af, hvad han beskrev som en tæt sammenklumpet masse af nedbrudte celledele. De samme områder var samtidigt plaget af inflammation. I 1910 blev sygdommen kaldt ”Alzheimers sygdom” af Emil Kraepelin, som var en af Alois Alzheimers kollegaer. 


Figur 2. Her ses hjernestrukturen hos en normal person. Før musen henover billedet for at se hjernen hos en patient med fremskreden Alzheimers sygdom. Her ses en tydelig indskrumpning af områderne cortex, entorhinal cortex og hippocampus. Hjernens ventrikelrum er tydeligt forstørrede.

http://www.biotechacademy.dk/Projektarbejde/Drughunters/alzheimers_sygdom
23 NOVEMBER 2017