Denne tekst er udviklet af Alexandra Lauritsen Zahid, Kristian Jensen og Søren Dalsgård Petersen, der startede på uddannelsen som bachelor i bioteknologi i 2010.
Bakteriofagterapi er brugen af virus til bekæmpelse af bakterielle infektioner hos for eksempel mennesker.
I de seneste år har man set en udvikling, hvor flere og flere patienter bliver ramt af multiresistente infektioner, altså infektioner med bakterier, der ikke kan slås ihjel af konventionel antibiotika. Der er derfor hårdt brug for nye tilgange til infektionsbehandling. Et eksempel på en alternativ behandling, der har vist stort potentiale, er bakteriofagterapi.
Bakteriofager er vira, der har bakterier som værtsceller. Bakteriofager kan reproducere sig på to måder: Den lytiske cyklus og den lysogene cyklus. Ved den lytiske cyklus bruger virussen bakteriens organeller til at kopiere sig selv og til sidst sprænge bakterien. I den lysogene cyklus integreres bakteriofagens DNA i værtscellens genom, hvorved bakterien i første omgang ikke slås ihjel. I forbindelse med bakteriofagterapi er det derfor kun interessant at beskæftige sig med bakteriofager, der reproducerer sig lytisk.
Her ses trinnene i den lytiske og lysogene livscyklus.
Tryk på billedet for stor visning
Ved bakteriofagterapi udnytter man, at bakteriofagen er en yderst effektiv bakteriedræber. Først og fremmest er bakteriofager meget specifikke. Det vil sige, at en bestemt type bakteriofag kun kan angribe én eller meget få bakteriearter. Med den rette bakteriofag kan man altså undgå at dræbe kroppens gavnlige bakterier, i modsætning til ved brug af konventionel antibiotika. Derudover vil der dannes adskillige hundrede nye bakteriofager, hver gang en bakterie sprænges. En ekstra fordel ved denne egenskab er, at bakteriofagerne vil koncentreres ved infektionen.
Teknologien er stadig på forskningsstadiet, og der er en række udfordringer, der skal findes løsninger på, før den kan anvendes rigtigt. De mest omfattende af disse er bakteriel resistens og immunitet hos patienten.
Ligesom bakterier har udviklet resistens mod antibiotika kunne man også let forestille sig at de kunne mutere og derved udvikle resistens overfor en given bakteriofag. Dette er dog et mindre problem end ved brug af antibiotika da bakteriofagerne ligeledes kan mutere for at modvirke bakteriens resistens.
Bakteriofager består hovedsageligt af protein. Det betyder at en patient ville kunne opleve en immunrespons på behandlingen. I bedste fald vil bakteriofagerne blot blive nedbrudt, mens der i værste fald kan opstå alvorlige komplikationer i form af blandt andet blodforgiftning.
I en række østeuropæiske lande har man forsket og anvendt teknologien siden starten af 1900’tallet. På grund af fremkomsten af antibiotika er forskningen dog gået lidt i stå i den vestlige verden, og først nu hvor multiresistente bakterier dræber 5 millioner mennesker om året, er der igen ved at komme fokus på perspektiverne i bakteriofagterapi.
-
Se en illustration af T4 bakteriofagens skæbne
her