⇐ Tilbage til oversigt

Hvad er genetik?

Biostriben for gymnasiet

I emnet genetik kan du lære om gener og om nedarvning af genetisk information. Det er her du lærer at få styr på forskellene mellem de mange begreber, der knytter sig til genetikken. Det er også her du lærer om de grundlæggende regler for, hvordan genetisk information videregives til nye generationer.

5 Vilde facts om dine gener

Du kan i denne video høre om, 5 vilde og forhåbentlig overraskende facts om genetik

Det er en fordel at kende lidt til hvad DNA og celler er. Ellers behøver du ikke at have det store kendskab til genetik, for at kunne blive imponeret over dine gener.

DNA, Kromosomer & Gener

Det kan nogle gange være svært at skelne mellem begreberne DNA, kromosomer og gener. I denne video vil du få en forklaring på, hvad de forskellige begreber dækker over og hvordan de hænger sammen.

Før du ser videoen kan de være en god ide at kende til især eukaryote celler.  Desuden bygger videoen videre på din viden om nukleotider og DNA.

Har du styr på DNA, kromosomer og gener? Så er det tid til at kæde det sammen med, hvordan genetisk information nedarves, hvilket er temaet i de to videoer om Gregor Mendels genetik. Dem finder du i menuen øverst til højre.

Opgaver til DNA, kromosomer og gener

Multiple choice spørgsmål (Vælg det mest rigtige svar)

Spørgsmål 1: Hvad er et gen?

a) En organel i cellen.
b) Den mindste byggeklods i DNA.
c) En bestemt sekvens af baser, der koder for et protein.
d) En meget lang DNA-streng, der er viklet tæt sammen omkring proteiner.

Spørgsmål 2: Hvor befinder et gen sig?

a) Ved siden af DNA.
b) Udenfor cellekernen i eukaryoter.
c) Inde i cellekernen i eukaryoter.
d) Inde i cellekernen på DNA.

Spørgsmål 3: Hvor mange gener har mennesker?

a) 4.
b) 46.
c) Cirka 20000.
d) Mange flere end 20000.

Spørgsmål 4: Hvad er et kromosom?

a) Et stykke DNA sekvens.
b) Den mindste byggeklods i DNA.
c) Det er fuldstændigt det samme som DNA.
d) Det er en lang DNA-streng, der er viklet tæt sammen omkring proteiner.

Spørgsmål 5: Hvor finder man et kromosom i eukaryoter?

a) Ved siden af DNA.
b) Udenfor cellekernen.
c) Inde i cellekernen.
d) Inde i cellekernen på DNA.

Spørgsmål 6: Hvor mange kromosomer har mennesker?

a) 4.
b) 46.
c) Cirka 20.000.
d) Mange flere end 20.000.

Opgave 1: Forklar forskellen mellem kromosom og kromatid.

Opgave 2: Tegn et nukleotid. Hvilke dele består et nukleotid af? Hvilken del af et nukleotid varierer?

Opgave 3: Skitsér strukturen af DNA. Hvor sidder nukleotiderne? Hvor mange og hvilke baser er der? Hvad er en dobbelthelix?

Opgave 4: Sorter disse efter størrelse: DNA, Nukleotid, Kromosom, Base, Gen.

Gregor Mendel & Arvelighed

Man har længe vidst at træk bliver nedarvet fra forældre til afkom, men uden at kende den egentlige årsag. I denne video vil du høre om, hvordan Gregor Mendel fandt på en teori om nedarvning, og om hvordan han kunne påvise teorien ved brug af nogle simple forsøg med ærteplanter.

Hvis du har styr på DNA, kromosomer og gener, så er denne video et rigtigt godt sted at starte på genetikken.

På baggrund af sine forsøg opstillede Mendel to love, som du kan lære om i den næste video. Det er dog vigtigt, at du har forstået denne video først.

Opgaver til Gregor Mendel og arvelighed

Multiple choice spørgsmål

Spørgsmål 1: Hvad hedder forældregenerationen?

a) F.
b) F1.
c) P.
d) P1.

Spørgsmål 2: Hvad hedder den første generation af afkom?

a) F.
b) F1.
c) P.
d) P1.

Spørgsmål 3: Hvad er et monohybrideksperiment?

a) Når man lader en plante bestøve sig selv.
b) Når man krydser to rene stammer med hver sit træk i en karakter.
c) Når man deler generne i en plante i to.
d) Når man krydser to planter med samme træk.

Problemopgaver

Opgave 1:
Hvad er forskellen på træk og karakter?

Opgave 2:
Bliver afkommets træk en blanding af forældrenens? Forklar.

Opgave 3:
Hvad er homologe kromosomer? (Hint: Se vidoen om DNA, Kromosomer og Gener)

Opgave 4:
Hvorfor får afkommet kun 1 af den ene forældres ‘nedarvningsenheder’, og hvorfor bidrager forældrene ligeligt?

Hvad er Mendels love?

På baggrund af alle hans eksperimenter med ærteplanter, fremsagde Gregor Mendel to love, som angiver hvordan træk nedarves. I denne video vil du lære nogle gode begreber inden for genetik og få en gennemgang af Mendels love.

Hvis du har styr på begreberne og koncepterne i videoen, har du fået et godt indblik i genetikkens verden. Nu kan du kaste dig ud i et af BioStribens andre spændende emner.

Opgaver til Mendels love

Multiple choice spørgsmål

Spørgsmål 1: Hvad er alleler?

a) Variationer af et gen.
b) Udtrykket af et gen.
c) Farverne grøn og gul.
d) Rene stammer.

Spørgsmål 2: Hvad betyder genotype?

a) Hvordan generne kommer til udtryk.
b) Det er antallet af kopier af et gen.
c) Det er variationer af et gen.
d) Det er hvilke alleler en organisme har.

Spørgsmål 3: Hvad betyder fænotype?

a) Det er variationer i et gen?
b) Det er kun farverne grøn og gul?
c) Det er hvilket træk, der følger af genotypen?
d) Det er beskrivelsen af hvilket gen, der er dominant og recessivt?

Spørgsmål 4: Hvis man krydser en ren stamme med genotype GG med en ren stamme med genotype gg, hvilket afkom får man så?

a) Alt afkom er Gg.
b) Alt afkom er GG.
c) Ud af 4 afkom er der 1 GG, 2 Gg, og 1 gg.
d) Det kan man ikke sige på forhånd.

Problemopgaver

Opgave 1:
Forklar begreberne dominant og recessivt.

Opgave 2:
Forklar Mendels første lov. Hvordan bruger du Mendels første lov, når du forudsiger genotypen af afkommet af to rene stammer i et monohybrideksperiment?

Opgave 3:
Forklar Mendels anden lov. Hvordan bruger du Mendels anden lov, når du forudsiger genotypen af afkommet af to rene stammer i et eksperiment, hvor flere forskellige træk indgår?

Opgave 4:
G koder for grønne ærter og er dominant over g, som koder for gule ærter. R koder for runde ærter og er dominant over g, som koder for rynkede ærter. En stamme med genotype GGRR krydses med en med genotype ggrr, hvad er den teoretiske fordeling af genotyperne i 16 planter af afkommet af denne krydsning? Hvilken fænotype har de?

Opgave 5:
To tilfældige planter blandt F1 i opgaven ovenfor krydses. Hvad er den teoretiske fordeling af genotyper i F2, hvis der er 16 planter? Hvad er deres fænotyper?

Opgave 6:
Er der forskelle på afkommet af et kryds mellem GGRR og ggrr og et kryds mellem GGrr og ggRR?

Opgave 7:
Hvad er den teoretiske fordeling af genotyper og fænotyper i et kryds mellem GgRR og ggRr?

Opgave 8:
Denne opgave kan godt tage langt tid at lave. G koder for grønne ærter og er dominant over g, som koder for gule ærter. R koder for runde ærter og er dominant over g, som koder for rynkede ærter. H koder for en høj ærteplante or er dominant over h, der koder for en lav ærteplante. Du krydser GGRRHH med ggrrhh (generation P), hvad er fordelingen af genotyper og fænotyper i afkommet (generation F1)? Du krydser nu to to planter fra F1. Hvad er fordelingen af genotyper og fænotyper i F2?

Introduktion til genetik

Har du nogensinde tænkt over, hvordan vi arver egenskaber, som eksempelvis øjenfarve, fra vores forældre? Bliv klogere på netop det i denne video, der giver en introduktion til genetik.

Denne video giver dig en introduktion til genetik, og du behøver således ikke at have forudgående kendskab til feltet. Det vil dog være en fordel at kende en smule til, hvad gener er.

Efter du har set denne video, kan du lære mere om forskellige begreber inden for genetik ved at se nogle af de andre videoer i menuen.

Opgaver til Introduktion til genetik

Spørgsmål 1: Hvad er en allel?

a) Et gen
b) Én kopi af et gen
c) En fællesbetegnelse for alle typer nedarvning

Spørgsmål 2: Hvad er en genotype?

a) De alleler, der findes for et gen
b) Genet
c) Hvordan genet bliver udtrykt – f.eks. om det giver blå eller brune øjne

Spørgsmål 3: Hvad er en fænotype?

a) De alleler, der findes for et gen
b) Genet
c) Hvordan genet bliver udtrykt – f.eks. om det giver blå eller brune øjne

Spørgsmål 4: Hvor mange alleler får man normalt fra sine forældre?

a) 2 fra forælder nr. 1
b) 1 fra forælder nr. 1 og 1 fra forælder nr. 2
c) 2 fra forælder nr. 2

Spørgsmål 5: Hvad er forskellen på en heterozygot og en homozygot genotype?

a) En heterozygot genotype er to forskellige alleler, og en homozygot
genotype er to af de samme alleler
b) En heterozygot genotype er to af de samme alleler, og en homozygot
genotype er to forskellige alleler
c) En heterozygot genotype er den omvendte genotype af en homozygot
genotype

Spørgsmål 6: Tegn et krydsningsskema mellem genotyperne B b og B b, som er til genet for øjenfarve. Hvis de to genotyper får fire børn, hvilke genotyper og fænotyper får de så?

Spørgsmål 7: Hvad er forskellen på dominant og recessiv nedarvning af alleler?

Spørgsmål 8: Hvilken betydning har en recessiv allel i en heterozygot genotype?

Dominansforhold i nedarvning

I denne video lærer du mere om, hvordan egenskaber nedarves. Du kan for eksempel høre om begreber som ufuldstændig dominans, co-dominans og epistasi.

Før du ser denne video, er det en god idé at have grundlæggende kendskab til begreber som dominante og recessive alleler. Du kan med fordel se videoen ‘Introduktion til genetik’ først.

Du kan blive endnu klogere på begreber inden for genetikken ved at se de forskellige videoer om genetik, som du kan vælge i menuen.

Opgaver til Dominansforhold i nedarvning

Spørgsmål 1: Hvad er ikke en form for nedarvning?

a) Ufuldstændig dominans
b) Co-recessivitet
c) Recessiv nedarvning

Spørgsmål 2: Hvilke typer nedarvning bruger alleler?

a) Kun dominant/recessiv nedarvning
b) Alt andet end dominant/recessiv nedarvning
c) I hvert fald alle typer nedarvning, der er nævnt i videoen
d) Alle typer nedarvning, der findes

Spørgsmål 3: Hvad kaldes det, når der er flere alleler for et gen?

a) Multiple (flere) alleler
b) Multiple-dominant-nedarvning
c) Multiple epistasi

Spørgsmål 4: Hvad er epistasi?

a) Når flere alleler er med til at bestemme udtrykket
b) Når gener nedarves dominant eller recessivt i forhold til hinanden
c) Når gener påvirker andre geners udtryk

Spørgsmål 5: Hvor mange dominante alleler findes i AB0-blodsystemet?

a) 1
b) 2
c) 3

Spørgsmål 6: Opskriv alle de mulige genotyper og tilhørende fænotyper i AB0-systemet.

Spørgsmål 7: Hvad betyder A- og F-genet for hinanden i epistasi?

Spørgsmål 8: Hvad er forskellen på ufuldstændig dominans og co-dominans?

Koblede gener

I denne video kan du lære om begrebet koblede gener. Det giver en forklaring på, hvorfor Mendels 2. lov ikke er gældende i alle tilfælde.

Det er en fordel at kende til begreber som kromosomer, dominante og recessive alleler og Mendels love, inden du ser denne video. Du kan med fordel se videoen ‘Mendels love’ først.

Du kan høre om, hvordan man kan kortlægge koblede gener ved hjælp af overkrydsningshyppigheder i videoen ‘Genkort’, som findes i menuen.

Opgaver til Koblede gener

Spørgsmål 1: Hvad er koblede gener?

a) Gener, der sidder lige efter hinanden
b) Gener, der sidder på samme kromosom
c) Gener, der påvirker hinandens udtryk

Spørgsmål 2: Hvad er et gens locus (flertal: loci)?

a) Det betyder det samme som fænotypen
b) Den mest dominante allel for genet
c) Placeringen af et gen på kromosomet

Spørgsmål 3: Hvad er overkrydsningshyppighed?

a) Sandsynligheden for, at der vil ske overkrydsning mellem to koblede
gener. Det er et udtryk for afstanden mellem de to gener.
b) Antallet af afkom, der vil have en bestemt overkrydsning mellem to
koblede gener. Det er et udtryk for antallet af afkom med rekombinante
genotyper.
c) Mængden af overkrydsninger, der vil ske per celledeling. Det er et udtryk
for genetisk variation i en organisme.

Spørgsmål 4: Hvad er en centimorgan (cM)?

a) En enhed for variation i genotyper
b) En enhed for overkrydsnings aktiviteten
c) En enhed for afstand mellem gener

Spørgsmål 5: Hvad er forskellen på parentale og rekombinante genotyper?

Spørgsmål 6: Hvordan kan der opstå genotyper, der ikke er de samme som forældrenes?

Spørgsmål 7: Hvorfor er kobling mellem gener ikke fuldstændig?

Kønsbunden nedarvning

I denne video kan du lære om, hvordan egenskaber – og herunder sygdomme – bliver nedarvet, hvis de findes på kønskromosomerne. Det er forskelligt for mænd og kvinder, fordi mænd har to forskellige kønskromosomer, XY, mens kvinder har to ens kønskromosomer, nemlig XX.

Det er en fordel at have styr på de basale principper inden for genetik, inden du ser denne video. Du kan for eksempel se videoen ‘Introduktion til genetik’ ved at vælge den i menuen.

Du har nu hørt om, hvordan nedarvningen af egenskaber sker for kønskromosomerne. For at få et endnu bedre indblik i genetikkens verden, kan du se nogle af de andre videoer i menuen til højre. Du kan eksempelvis høre om, hvordan man ud fra analyser af stamtræer kan finde frem til, hvordan en egenskab nedarves. Det fortæller vi om i videoen ‘Analyse af stamtræer’.

Opgaver til Kønsbunden nedarvning

Spørgsmål 1: Hvor mange sæt autosomale kromosomer har mennesket?

a) 22
b) 23
c) 21

Spørgsmål 2: Hvilke kønskromosomer har mennesker?

a) Mænd: XX eller XY. Kvinder: XX eller XY.
b) Mænd: XY. Kvinder: XX.
c) Mænd: XX. Kvinder: XY.

Spørgsmål 3: Hvem arver de gener eller defekter, der sidder på Y-kromosomet?

a) Kun kvinder.
b) Kun mænd.
c) Både mænd og kvinder.

Spørgsmål 4: Hvilke genetiske defekter forekommer oftest?

a) Recessive defekter på Y-kromosomet.
b) Dominante defekter på Y-kromosomet.
c) Recessive defekter på X-kromosomet.

Spørgsmål 5: Hvorfor kan mænd kun være enten raske eller syge, når kvinder kan være både raske, bærere eller syge?

Spørgsmål 6: Hvorfor er kønsbunden nedarvning anderledes end autosomal nedarvning?

Spørgsmål 7: Er det muligt, at en kvinde kan have et Y-kromosom? Forklar hvorfor/hvorfor ikke.

Hardy Weinberg-loven

I denne video kan du lære om Hardy Weinberg-loven, som bruges til at forudsige fordelingen af genotyper. Med simpel matematik kan man nemlig give et bud på forekomsten af genotyper ud fra de fænotyper, som man kan observere i den gruppe, man kigger på.

For at få mest ud af denne video er det en god idé at kende til basale begreber inden for genetikken. Du kan med fordel se ‘Introduktion til genetik’ før du ser denne video.

Du kan lære om, hvordan man bestemmer geners placering på et kromosom i videoen ‘Genkort’.

Opgaver til Hardy Weinberg-loven

Spørgsmål 1: Hvad bruges Hardy Weinberg loven til?

a) Til at bestemme, hvilke alleler, der er dominante eller recessive.
b) Til at forudsige antallet af visse genotyper i en befolkning.
c) Til at analysere alle de forskellige gener, der findes i en befolkning.

Spørgsmål 2: Hvor mange alleler har et gen, hvis Hardy Weinberg loven gælder?

a) 2
b) 4
c) 3

Spørgsmål 3: Hvad betyder det, hvis en hyppighed for en allel er 70%?

a) At 70% af befolkningen har denne allel.
b) At 70% af allelerne i befolkningen er denne allel.
c) At 70% af befolkningen er homozygot for denne allel.

Spørgsmål 4: Hvilket er den forkerte måde at skrive Hardy Weinberg loven op på?

a) (p+q)2 =1
b) p2 + 2 ⋅ p ⋅ q + q2
c) p2 – 2 ⋅ p ⋅ q + q2

Spørgsmål 5: Antag, at der er en allel A med hyppigheden p. Hvorfor er hyppigheden for genotypen AA p2?

Spørgsmål 6: Hvorfor gælder Hardy Weinberg loven ikke, hvis der sker mutationer i genotyperne eller indvandring/udvandring i befolkningen?

Genkort

I denne video kan du høre om, hvordan man kan bestemme placeringen af forskellige gener på et kromosom ved hjælp af overkrydsningshyppigheder. Med andre ord vil du lære om kortlægning af koblede gener.

Det vil være en fordel at vide noget omkring koblede gener og kromosomer, inden du ser denne video. Det vil eksempelvis være en rigtig god idé at se videoen ‘Koblede gener’.

Du kan gå videre med at se videoen ‘Hardy Weinberg-loven’, hvor du hører om, hvordan man kan forudsige genotyper i befolkningen. Derudover kan du lære om nedarvning og stamtræer i videoen ‘Analyse af stamtræer’.

Opgaver til Genkort

Spørgsmål 1: Hvordan måler man afstanden mellem geners loci?

a) I centimorgan.
b) I antal basepar.
c) I antal loci, der ligger mellem de to loci, man er interesseret i.

Spørgsmål 2: Vi har tre gener f, g og h. Overkrydsningshyppigheden mellem f og g er 17 cM, mellem g og h er den 15 cM, og mellem f og h er den 2 cM. Hvordan er generne placeret i forhold til hinanden?

a) f – g – h.
b) f – h – g.
c) g – f – h.

Spørgsmål 3: Hvad er et rekombinant individ?

a) Et individ, der er en kombination af flere arter.
b) Et individ, der har større sandsynlighed for overkrydsning.
c) Et individ, der har en rekombinant genotype.

Spørgsmål 4: Vi krydser de to genotyper RrYy og rryy og får 367 individer med genotypen RrYy, 373 individer med genotypen rryy, 117 individer med genotypen Rryy og 143 individer med genotypen rrYy. Hvad er overkrydsningshyppigheden mellem de to gener?

Spørgsmål 5: Overkrydsningshyppigheden mellem to gener B og D er 0,97.

a) Hvor meget er det i cM?
b) Hvad betyder det?
c) Hvor er de to gener placeret i forhold til hinanden på kromosomet?

Analyse af stamtræer

Du kan i denne video høre om, hvordan man ud fra fænotyperne i et stamtræ kan bestemme, hvordan en bestemt egenskab nedarves. Der ses her på henholdsvis recessiv/dominant nedarvning og autosomal/kønsbunden nedarvning.

Det er en fordel at kende til både autosomal og kønsbunden nedarvning. Du kan med fordel se videoerne ‘Introduktion til genetik’ og ‘Kønsbunden nedarvning’.

Du kan eksempelvis høre om, hvordan man kan forudsige forekomsten af genotyper i videoen ‘Hardy Weinberg-loven’. Derudover kan du se videoen ‘Genkort’, som giver et indblik i, hvordan man kan kortlægge koblede gener.

Opgaver til Analyse af stamtræer

Spørgsmål 1: Hvorfor benytter man denne type stamtræer?

a) For at se, hvor mange kvinder og mænd, der er i familien.
b) For at finde ud af, hvem i familien der har en genetisk defekt.
c) For at kunne analysere, hvilke genotyper, der findes i familien.

Spørgsmål 2: Hvad betyder henholdsvis firkanten og cirklen?

a) Firkant: En kvinde. Cirkel: En mand.
b) Firkant: Homozygot. Cirkel: Heterozygot.
c) Firkant: En mand. Cirkel: En kvinde.

Spørgsmål 3: Hvilken form for nedarvning kan ikke ses på denne slags simple stamtræer?

a) Dominant/recessiv autosomal nedarvning.
b) Co-dominant autosomal nedarvning.
c) Dominant/recessiv kønsbunden nedarvning.

Spørgsmål 4: Hvordan kan to raske mennesker få et sygt barn?

Spørgsmål 5: Hvordan kan to syge mennesker få et raskt barn?

Spørgsmål 6: Hvorfor vil der være færre syge i en befolkning ved nedarvning af en recessiv sygdomsallel end ved nedarvning af en dominant sygdomsallel?

Spørgsmål 7: Hvorfor kommer recessive sygdomsalleler på x-kromosomet oftest til udtryk i mænd?

BioStriben er udarbejdet af Pernille Ott Frendorf, Emma Holsey Kristiansen, Alexandra L. Zahid og Anders Ellegaard.

null

Pernille læser til daglig til civilingeniør i Bioteknologi.

Læs mere om Pernille her.

Pernille Ott Frendorf

null

Emma læser til daglig til civilingeniør i Bioteknologi.

Læs mere om Emma her.

Emma Holsey Kristiansen

null

Alexandra læser til daglig til civilingeniør i Bioteknologi.

Læs mere om Alexandra her.

Alexandra L. Zahid

null

Anders læser til daglig til civilingeniør i Bioteknologi.

Læs mere om Anders her.

Anders Ellegaard

null

Cecilie Amalie Neijendam Thystrup

Cecilie læser til dagligt på DTU sin bachelor i Teknisk Biomedicin.

Du kan læse mere om Cecilie her.